Stavnsbåndet under kirken?

[klindhardt]

Hej

Er der nogle som ved hvordan det var for fæstebønder, hvis gård hørte under kirken? Var det det samme som under et gods, at de så ikke måtte forlade kirkens jorde eller var de stillet anderledes?

mvh
Kristian

[Søren Agersnap]

Jeg har set eksempler på, at præster, der i embeds medfør havde fæstegårde, har protesteret over, at nabogodser har fæstet hans bønder. Jeg kan ikke umiddelbart komme med henvisninger. Men jeg er overbevist om, at gejstligt gods var omfattet af samme regler som andet gods. Ellers ville det gejstlige gods blive tømt for "tjenere". Dybest set var stavnsbåndet en fordel for fæstebønderne. Herremændene kunne ikke uden videre fyre fæstebønder, der af forskellige grunde var blevet mindre duelige. For en herremand kunne ikke bare hyre en medarbejder fra et andet gods. Dermed var al konkurrence sat ud af kraft. Det var arbejdstagernes marked. Det var umuligt at trykke lønnen = fæsteafgiften, fordi arbejdsmarkedet ikke var frit.

Hilsen. Søren

[klindhardt]

Det giver meget god mening Søren. Jeg undrede mig nemlig for Christen Madsen, født i 1720'erne på Rotbølgård i Lild sogn, som var under kirken, flyttede inden/eller i 1752 til Tosvig i Østerild sogn, hvor han gifter sig og fæster en gård som høre under Kølbygård - og så tænkte jeg bare om det var mere frit for fæstebønder under kirkegods. Men han er måske bare ikke blevet opdaget. Eller fået bevilling - hvis de kunne det?

Mvh
Kristian