Birthe Jensdatter f. 1747-1754? i Voldum sogn +Hvornår er hun død?

Startet af Karen Christensen, 08 Okt 2020 - 23:31

Forrige emne - Næste emne

Karen Christensen

Kære Forum

Er der nogen der kunne hjælpe mig med at finde en Berte/Birte/Birthe Jensdatter som i følge folketællingerne skulle være født 1747-1754, hvilket nok er et noget usikkert interval. Hun er i FT-1787 og FT-1801 i Randers købstad.

FT-1787 Randers Købstad, (AO-opslag 56)
Østergrave nr. 297
Familie nr. 416
Niels Koch, Hosbond, 40, gift 1 gang, Dragon ved Ditto (Jydske Regiment)
Birthe Jensdatter, hans Kone, 40, gift 1 gang
Maren Nielsdatter, deres Barn, 11
Jens Nielsen, deres Barn, 8
Mette Marie, deres Barn, 1

FT-1801 Randers Købstad, (AO-opslag 35)
Østergrave nr. 257
Familie nr. 119
Niels Kock, Huusbond, 52, gift første gang, Prammand
Birthe Jensdatter, hans Kone, 47
Niels, deres Søn, 7

Hun blev trolovet og viet i Voldum

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128244#172630,28983846

(Trolovet 1774)
d: 7 Julÿ blev Niels Nielsen Kok og Birthe Jens Datter af Voldum trolovede, som var begge ?, forlovere? vare Peder Rasmussen Kok, og Rasmus Kok af Voldum

(Viet 1774)
d: 28de Oktober: blev Niels Nielsen Kok, og Berte Jens Datter af Voldum copulerede

Birthe kan selvfølgelig også være døbt i et andet sogn end Voldum, men nu står der at hun er af Voldum ved vielsen.
Synes at jeg har meget svært ved at få øje på en Birthe med en far Jens i Voldum sogn, men det udelukker vel ikke at dåben måske er der.

Birthe Jensdatters mand Niels Nielsen Koch dør i 1807 i Randers Sankt Mortens sogn.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125716#167706,28153398

Der står ikke at han på det tidspunkt er enkemand. Hvornår mon Birthe Jensdatter er død og hvor?

Med venlig hilsen
Karen Christensen

Inge Johansen

Hej Karen!
Randers amt, Støvring, Randers - Sankt Mortens, 1814-1817, KM, Døde kvinder - opslag: 2.
Desværre bliver vi ikke meget klogere af det. Birthe Koch, Almisselem, ingen alder.
Hilsen Inge Johansen

Karen Christensen

Hej Inge

Tusinde tak for at du har fundet Birthe død i 1814 i Randers Sankt Mortens sogn, det var en dejlig hjælp. Tror du at jeg måske kunne finde nogle oplysninger på hende i Dødsattest eller begravelsesprotokol?

Med venlig hilsen
Karen Christensen

Karen Christensen

Hej igen Inge

Så lige efter i begravelsesprotokollen for Randers Byfoged 1813-1818, der finder jeg desværre ingen Birthe. Tror du har hun står i en separat protokol for fattighus/hospital?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195044#195044,32653462

Med venlig hilsen
Karen

Inge Johansen

Hej Karen!
Jeg har ikke fundet andet omkring Birthe, jeg har ledt i kirkebøger omkring Voldum uden at finde fødsel eller konfirmation. Hun er gift med en bror til min direkte linje Laurs.
Jeg har tjekket ved Niels Sørensens skifteuddrag for Clausholm, der er hun ikke nævnt ved forældre eller i andre skifter. Kan jo godt have overset noget.
Forlovere: Peder Rasmussen Koch søn af Rasmus Pedersen Koch er onkel til Niels. Rasmus Koch kan være broderen til Niels.
Hun er en hård nød at knække, træls der ikke stod alder ved død.
Jeg vil se lidt mere på hvad jeg kan finde i løbet af ugen.
Hilsen Inge

Knud Rasmussen

Hej!
Jeg tror ,at Birte Jensdatter er født i Voldum 1737 den sidste det år opslag 9.Fadder var bl.a. Alexander Buds kone = Jens Jensens søster Anne Jensdatter ( mine aner).Niels Kok bliver i 1661 Dobbelt absolveret den ene moder er min Ane Hella Alexandersdatter (side 523 opslag 268)= Berte Jensdatter kusine.
Niels kok og Birte Jensdatter barn døbes 1775( Side 126 ).Rasmus Frandsens datter er datter af Anne Alexandersdatter. Forbindelsen mellem Anne Jensdatter og Jens Jensen ses i skifte for Clausholm1763  nr 42.
Hilsen Knud Rasmussen

Karen Christensen

Hej Knud

Det er meget spændende det du her skriver. Man skal lige holde hovedet koldt angående sammenhængene!
Hvis jeg forstår dig ret er Anne Alexanderdatter og Hella Alexanderdatter søskende?
Ved Maren Nielsdatters dåb i 1775 er står Rasmus Frandsens datter fadder, denne datter er dermed Birthe Jensdatters kusines datter?
Jeg kan godt se at den rigtige Birthe muligvis er hende født i 1737, selv om det passer meget dårligt med hendes alder i FT-1787 og FT-1801. Kan de virkelig lave en fejl på ca. 10 år? Er der virkelig ikke andre Birthe der bliver født i Voldum med en far Jens lidt længere fremme i tiden?

Synes du ikke det er mærkeligt at der ved Birthe Jensdatter og Niels Nielsen Koks vielse ikke er noget af Birthe Jensdatters nærmeste familie tilstede?

Kunne du sige mig helt præcist hvad der står ved Jens Jensens datter født i 1737?

Niels Nielsen Kok har i særdeleshed været ude med snørren (i hvert tilfælde i 1761). Jeg har endnu ikke helt styr på Birthe Jensdatters mand Niels Nielsen Koks familieforhold, men han skulle være født omkring 1760. Kunne denne Niels Nielsen Kok være hans far?

Ifølge andre slægtsforskere skulle Niels Nielsen Koch være født 3 maj 1750 i Skader sogn, men det er jeg ind til videre ikke helt overbevist om.

I 1760 i Voldum får Laurs Nielsen Kok og hans hustru Marie Cathrine Jensdatter en søn Niels, men det er tilsyneladende en fætter til Birthes Niels Nielsen Kok.

Tak for at sende dine overvejelser, tak for hjælpen, forhåbentlig falder tingene efterhånden lidt mere på plads. Synes at disse aner roder lidt rundt.

Med venlig hilsen
Karen Christensen




Inge Johansen

Hej!
Den Niels Nielsen Koch du skriver om Knud, er det ikke ham der er født 1736 og dør 2. februar 1803?, han var husmand og skoleholder i Vorup/ Randers.
Niels Nielsen Koch født 1750 er den person jeg i mit program har gift med Birthe Jensdatter.
Hvis Birthe var født 1737, kan hun vel ikke få barn 1793 i Randers?
Jeg kan ikke finde en Birthe født i Voldum, der kan passe med at hun får sønnen Niels Randers amt, Støvring, Randers - Sankt Mortens, 1790-1810, EM, Fødte, Døde - opslag: 51.
Så skulle hun være omkring 56 år gammel.
Den 1. Niels var udlagt far Dom 4 advendt 1760 blev Niels's datter med Inger Sørensdatter døbt Gjertrud.
Dom Epiphan 1761 blev Helle Alexandersdatters datter Mette døbt i Voldum kirke blandt fadderne Peder Kock.
"Septuag (18/1) 1761 blev Niels Nielsen Kok af Woldum publice absolv. som var udlagt til barnefader af Inger Sørensdatter og Helle Alexandersdatter"
Hilsen Inge

Knud Rasmussen

Hej!
I har ret, noget stemmer ikke i aldrene. Min vej til Niels kok og Birthe har været fælles DNA med een,der havde disse i slægtstræet, som forældre til Mette Marie Nielsdatter, og det passede jo fint ,hvis Hella Alexandersdatter og Birthe Jensdatter var søskendebørn.
Venlig hilsen Knud

Inge Johansen

Hej Knud!
Jeg har også kludder i mine kocker ;D. Skoleholderen er søn af Niels Jensen Kok i Voldum, født 1735 og ikke Niels Pedersen Kok, så godt at få andre øjne på.
Her er Niels Nielsen Kok Prammand nævnt.
Godsarkiver amt, Randers, Clausholm Gods 1796 - 1846.
Niels Nielsen Kok i Vorup.
Folie 97-98-99-100-101.
Forseglingsforretning efter husfæster Niels Nielsen Kok i Vorup afholdt torsdag den 3. marts dagen efter det var anmeldt at han var afgået ved døden.
Enke: Mette Jørgensdatter.
Der var en opgørelse af boet, hvorefter det blev udsat til d. 1. april
Inden en gennemgang af boet var der en mærkelig formulering, "skifte og deling imellem enken, og den afdødes arvinger - hvis nogen er til".
Boet genoptaget fredag den 24. juni 1803.
Peder Smed fra Værum hævdede han var søskende barn til afdøde, men han kunne ikke bevise det.
Side 101
Arvinger: Niels Nielsen Kok, Prammand i Randers angav at være en søn af den afdødes næstsøskendebarn.
Anne Christensdatter enke efter afgangne gårdfæster Jørgen Pedersen i Voldum som angav at være næstsøskendebarn til den afdøde.
Husmand Rasmus Kock af Voldum var næst søskendebarn til den afdøde. Hans datter Marie Elisabeth Rasmusdatter.

Hilsen Inge

Karen Christensen

Hej Inge og Knud

Tak for jeres indlæg, der kommer mange spændende ting frem når man begynder at grave og det er en kunst at holde styr på det hele når familien breder sig ud og de så samtidig næsten hedder det samme alle sammen.

Prøver lige at ridse et par ting op:

Hvis jeg forstår dig ret Inge er den Niels Nielsen Kok husfæster i Vorup du har fundet i godsarkivet en broder til Niels Nielsen Koch født 1750 i Skader sogn.

Hvorfor der opstår to sønner ved samme navn må nok henligge i det uvisse!! Men den føromtalte skulle være født 1736 i Voldum. Han har gang i pigerne i 1761 i Voldum bliver gift med Mette Jørgensdatter og flytter til Vorup.  Er han skoleholderen i FT.1787 Vorup sogn med hustru Mette Jørgensdatter. Hvem er så den Niels Koch i FT-1801 Vorup sogn med en hustru Mette Christensdatter?

Hvordan skal jeg forstå det der står i skiftet ang. arvinger: "Niels Nielsen Kok, Prammand i Randers angav at være en søn af den afdødes næstsøskendebarn" hvis de to i virkeligheden er brødre?

"Husmand Rasmus Kock af Voldum var næst søskendebarn til den afdøde. Hans Datter Marie Elisabeth Rasmusdatter"
Hvem kunne denne person være der er flere ved navn Rasmus Koch?

Har jeg forstået det ret at din slægtning, din relation til slægten er Laurs Nielsen Koch f. 1731 Voldum og d. 25 aug 1809 Bramstrup, Rud sogn?

Du skriver i en af dine indlæg at forloveren Peder Rasmussen Koch ved Niels Nielsen Kochs vielse er onkel til Niels. Er han ikke en fætter til Niels Nielsen Koch? Deres fædre er jo Rasmus Pedersen f. 1696 og Niels Pedersen f. 1702.

Synes at det kniber med at holde styr på alle disse kochèr, men forhåbentlig lykkedes det hen ad vejen at blive klogere.

Bedste hilsen
Karen Christensen




Inge Johansen

Hej Karen!
Ja det skifte flytter noget rundt på det hele, Niels Nielsen Koch skoleholder i Vorup, var født 1735 i Voldum som søn af Niels Jensen Koch. Ved vielsen med Mette Jørgensdatter var Niels Jensen Koch forlover. Derimod kan jeg nu ikke finde info. om Niels Nielsen Koch født 1736, hvor faderen er Niels Pedersen Koch, jeg kan hverken finde ham konfirmeret, gift eller død, det samme gælder Rasmus født 1738. Mette Jørgensdatter og Mette Christensdatter er samme person.
Jeg måtte Google det med næstsøskendebørn, de er børn af ens fætre og kusiner.
Niels Pedersen Koch har også to sønner kaldt Rasmus den ene født 1738 som jeg intet kan finde om, den anden 1740.
Problemet er at Niels Pedersen Koch flytter til Voldum.
Clausholm Gods fæsteprotokol 1734 side 36.
Efter hendes majestæt enkedronningens allernådigste meddelte instruks og fuldmagt, haver jeg underskrevne Hans Thornsøhn forvalter over Clausholm Gods, stæd og fæstet, såsom jeg og hermed stæder og fæster til Niels Pedersen Koch af Skader, den gård i Voldum som Søren Nielsen Tygge førhen beboede har og for samme formedels alderdom, skrøbelighed og armod godvillig afstået, hvilken gård som efter ny landmålingsmatrikel er ansat for hartkorn 8 tønder og 2 albyg, bemeldte Niels Pedersen Koch sin livstid må nyde bruge og beholde på de vilkår at han bygninger forsvarlig reparerer og forbedrer, besætningen i standsætter og konserverer, de kongelige kontributioner ordinerer og ekstraderer, så vel som herskabets landgilde og hoveri i rette tider betaler og foretter, og i øvrigt at forholde sig til hans kongelig majestæts allernådigste lov og forordninger formedels stedets botilstand og at han de gamle folk efter dem i mellem dem oprettede kontrakt skal underholde er det ham uden indfæstning forundt til bekræftelse under min hånd og segl.
Datum Clausholm 12. juni 1734.
Men det klarede han ikke, han var allerede tilbage i Skader 1740.
Ja det er rigtig jeg går videre med Laurs Koch. Jeg syntes de er svære at holde styr på.
Hilsen Inge

Karen Christensen

Hej Inge

Tusinde tak for afskrift af fæsteprotokol, det forklarer i hvert tilfælde hvorfor nogle af Niels Pedersen Kochs børn er født i Voldum og nogle er født i Skader.

Når jeg ser på skiftet efter husfæster Niels Nielsen Kok i Vorup og de personer der påstår at være i hans familie, kan jeg ikke rigtig få puslespillet til at gå op. Men der er nok ingen tvivl om at Niels Nielsen Kok, Prammand i Randers er min Niels Nielsen Koch.

Tilgengæld synes jeg at tingene er faldet mere på plads ang. Rasmus Pedersen Koch og hans børn efter at jeg fandt dette:

Fra Niels Sørensens hjemmeside har jeg følgende afskrift fra Clausholm Gods Skifteuddrag 1731-1763

735, 8. december 1741, Voldum
Rasmus Koch, død
Anne Sørensdatter, enke
Deres børn:
Peder Rasmussen, 18 år
Søren Rasmussen, 15 år
Rasmus Rasmussen, 4 år

Jeg fandt Niels død i 1736 i Voldum (han blev 1½ år) altså stemmer børnenes navne samt deres alder med hvad andre slægtsforskere har lagt ud.

Jeg har tænkt på om Niels Nielsen Kochs hustru Birthe Jensdatter, som jeg egentlig fra begyndelsen efterlyste, kunne være født i Rud sogn som er et annex-sogn til Voldum.

Med venlig hilsen
Karen

Kurt Nielsen

Jeg har engang været udsat for, i ft. 1840 var konen 35 år, og i næste ft. 1845 var hun også 34 år. Det viste sig, første kone var død, og manden havde giftet sig med en af samme navn.

Inge Johansen

Hej!
Karen har du fundet Jens's dåb?, han må være født imellem Maren i Voldum 1775 og Søren i Randers 1779. Jeg har ikke fundet dåben i Voldum, Rud, Skader eller Randers. Siden han var opkaldt efter Birthes far, kunne der være faddere fra Birthes familie. Der er ingen ledetråde ved de børn der bliver døbt i Randers rent umiddelbart. Men de kan godt have fået flere børn end de 8 jeg har fundet.
Hilsen og god weekend Inge

Karen Christensen

Hej Kurt og Inge tak for jeres fortsatte interesse og indlæg i sagen om Birthe Jensdatter.

Til dig Inge kan jeg fortælle at jeg heller ikke har fundet en Jens døbt, og ja han må være født mellem Maren i Voldum 1775 og Søren i Randers i 1779. Det kunne godt være at fadderne til Jens kunne lede til hvem Birthe Jensdatter var og hvor hun kom fra. Men hvor den lille familie har opholdt sig mellem Voldum og Randers sankt. Morten er ikke helt til at greje.

Jeg har i øjeblikket også en kommunikation med Ellen Byriel fra lokalarkivet i Sønderhald omkring samme familie, og hun har fundet frem til følgende:

Maren apr. 1775 i Voldum - lever 1787

Jens 1778 (ikke fundet) - lever 1787

en søn Niels (ikke fundet) - død 15 apr. 1779 far en rytter opsl. 4

Søren 9. maj 1779 i Randers opsl 138 - død 31 aug. 1779 far Daglejer opsl. 6

Niels 30. sep 1781 i Randers opsl. 163 - død 12. okt 1781 far er Prammand opsl. 11

Mette 19 nov 1782 i Randers opsl. 179 - død 23. dec 1784 far er Vægter opsl. 19

Mette Marie feb 1785 i Randers opsl. 201 - død 18 okt 1785 far er Vægter opsl. 21

Mette Marie aug 1786 i Randers opsl. 217 - død 3. dec 1787 far er Dragon og hedder Voldum opsl. 27

Enevold 22. jan 1789 i Randers opsl. 246 - død april 1845 opsl. 277

Niels 6. dec 1793 i Randers opsl. 51 - lever i 1801

Jeg har ikke kunnet lade være med at tænke, at der måske var flere ved navn Niels Koch der også havde børn til dåb i Randers Sankt Mortens sogn i denne periode. Synes i hvert tilfælde at der er meget stor produktivitet fra år 1778 og til 1782. Niels kochs profession varierer også noget. I 1787 ved Mette Marie s dåb er han Dragon og hedder oven i købet Voldum, her er der i hvert tilfælde ikke tvivl om at det er den rigtige Niels Koch( I FT-1787 står han som Dragon ved Jydske Regiment).
I FT-1801 Randers Købstad står han som Prammand, men han har åbenbart også ernæret sig som vægter.

Udover din slægtning Niels Koch i Vorup som er Fæstehuusmand og skoleholder er der i FT-1801 en Niels Nielsen Prammand med en hustru Mette Kirstine Lauersdatter. I Randers Købstad i FT-1787 er han Dagleier og Rytter ved Slesvisgske Reg. Ligesom skoleholderen ser det ikke ud til at de har nogle børn i 1787. Han hedder selvfølgelig heller ikke Niels Koch men kun Niels Nielsen, men hans professioner ligner til forveksling Niels Koch fra Voldums.

Kan stadig ikke helt forstå familierelationen mellem Niels Nielsen Kok, Prammand i Randers, der skulle være søn af et næstsøskendebarn til den afdøde Niels Nielsen Kok i Vorup?

Synes du ikke at det er underligt at der ved Niels Nielsen Koch og Birthe Jensdatters vielse i 1774, tilsyneladende kun er forlovere til stede fra Niels´s side, hvorfor mon ikke Birthe har en broder, en far eller en onkel med? Er hun helt Palle alene i verden på det tidspunkt?

Med venlig hilsen
Karen









Inge Johansen

Hej Karen!
Tak for info. Ja havde set det omkring prammand, vægter, dragon og Voldum, forvirrende. Jeg ledte efter et skifte, men fandt det ikke efter Niels, det kunne løse problemerne omkring de mange børn og forældrene, jeg tror der er flere end en Niels Koch i Randers, der er også en Laurs, men de står ikke faddere til hinandens børn. Jeg har heller ikke fundet Birthe og Niels som fadder til nogen af de personers børn, der står fadder til børneflokken.
Jeg vil tjekke Knuds forslag om at Helle Alexandersdatter og Birthe Jensdatter kan være kusiner.
Hilsen Inge

Knud Rasmussen

Hej!
Birthe Jensdatter er ikke datter af Jens Jensen !,hans datter hedder Boel jf skifte. Der mærkeligt at Rasmus Pedersens Koks mellemste søn hedder Søren Tyge jf skifte. Hilsen Knud

Inge Johansen

Hej!
Knud den med Jens Jensen havde jeg set i kirkebogen. Jeg kan ikke finde Marie Cathrine Jensdatters ophav, jeg ved ikke om Birthe kan være en søster?.
Niels Pedersen Koch sviger moder har jeg som Maren Tygesdatter. Niels overtager fæstet i Voldum efter Søren Nielsen Tygge, den forbindelse, hvis der er en har jeg endnu ikke fundet.
1731 i Skader hvor de får sønnen Peder døbt, er gudmor Maren Tygges og Laurids Mortensen er fadder + Niels Lauridsen.
Jeg har ikke fundet et skifte efter Maren Tygesdatter der dør 17. januar 1747 i Skader.
Bliver vist aldrig færdig med denne familie.
Hilsen Inge