spørgsmål om Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

Startet af Jesper .Balle, 29 Sep 2020 - 01:38

Forrige emne - Næste emne

Jesper .Balle

Hej

Spørgsmål hvad er forskellen med, at der i gl. dage omkring år 1800 når der blev handlet gårde forskellen mellem, at der handles med eller uden Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

Årsagen til spørgsmålet skyldes, at jeg nu for 2 af mine aner, der omkring det tidspunkt købte gårde i henholdsvis Balle og Gødvad sogn.

I de ene handel i Balle, købte man fra samme sælger 1 år uden Konge Kirke-Korn og Qvægtiende og året efter fra same sælger med Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

I den anden handel i Gødvad købte min ane gården fra 3. mand uden Konge Kirke-Korn og Qvægtiende. og ca. 10 år efter fra sælger som sjovt nok var den samme sælger for de 2 handler i Balle sogn med Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

Jeg formoder ved de samme 2x2  handler i henholdsvis Balle og Gødvad, da var det samme gård og ikke noget med køb af tillægsjord.

Kan det være noget med at kirkerne i begge sogne var privat ejede og skulle understøttes af bønderne gennem betaling af tiender eller hvad?
 

Svend Aage Mikkelsen

Hej

I Håndbog for Danske Lokalhistorikere redigeret af Johan Hvidtfeldt finder du på side483 en forklaring på flere former for tiende, bl.a. de nævnte.

Svend Aage
6200
Svend Aage
6200

Jesper .Balle

Tak - den må jeg se om jeg kan låne på biblioteket!

Kirsten Andersen

Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993

Jesper .Balle

Hej

Tak for henvisningen og det forrige svar herom.

Jeg syntes dog ikke det kommer nærmere mit spørgsmål hvad er forskellen med, at der i gl. dage omkring år 1800 når der blev handlet gårde med eller uden Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

Lad mig give et eksempel

3.februar 1817 får en af mine aner tinglyst nedennævnte skøde, hvor ejendommen var handlet 20/12 1805. Hvorfor han ligger med skødet i skriveskuffen og venter med at få det tinglyst, skal være usagt.

Kort forinden d. 9.december 1816 får han tinglyst et andet skøde udstedt 22. juini 1816 hvor der handles med
Konge Kirke Korn og Qvægtiende.

Det er betydningen om Konge Kirke-Korn og Qvægtiende, jeg er i vildrede om.

Kan jeg forstå det sådan at ved den 1. handel i 1805 køber han en gård og siden hen i 1816 hvor han så måske køber tillægsjord til gården, da er der for denne handel pålagt bestemmelse om betaling af tiende i form af
Konge Kirke-Korn og Qvægtiende.

Jeg vedlægger oversættelse af de handler og ser frem til, at nogen i dette forum kan give mig et logisk svar.

Skøde 1805:


                              No. 5 af 3 Februar 1817
Skjøde   No. 4   C7 Christian VII Een Rigsdaler 66 Skilling (påklistrede stempelmærker)

              1805                     Første Klasse for Sum fra 200 til 300 rd incl.

Kjender jeg underskrevne RasmusThomsen og hermed vitterliggjør at jeg haver Solgt og afhændet denne min forhen beboende Stæd i Resenhede til velagte ThøgerJensen -- --- ----- fra Gjødvad, saasom jeg   og herved Sælger Skjøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Thøger Jensen og
hans Arvinger med samme Ret og Herlighedsom jeg selv haver eiet det intet undtagen i nogen Maade i Mark eller Heede Tørvejord efter sit Hartkorn i Fælledstørve Moser, Eng med Langsøe ligesom det nu ere afpælet fiskeri til midt Strøm, men Eftergræset i Engen til hører Jens Thøgersen og Efter-kommere, saalænge der er af Familien staaer for Hartkorn af Ager og Eng 1 Tdr 1 Skp 1 Fdkr 1 Album Skovskyld 1 Fdkr 2 4/11 Album og haver Thøger Jensen for samme Gaard og Eiendom betalt mig denne akkorderede Kjøbe-summa 299 rd siger Nie og Halvfemtsindstyve og To Hundrede Rigsdaler
saa kjender jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod Deel eller Rettighed at have i forbenævnte Eiendome, men skal eene og alleene tilhøre Thøger Jensen og hans Arvinger som et frit og ugjenkaldelig Kjøb, og holder
ham fri for hver Mands Tiltale i allemaader, og skulde der formedelst min Van-
hjemmels Skyld Kjøberen noget blive fra vundet af forbenævnte Eiendomme, saa forpligter jeg mig paa egen Regning hannem dette at erstatte skadesløs  det her til Bekræftelse under min Haand og Segl. –

                                         Datum ut Supra
                          Resendahl den 20 Decembr 1805  RTS
                                   Rasmus Thomesen  (L.S.)

At intet Skrivtlig om dette Kjøb har været oprettet mellem os kan af os i paakommende Tilfælde bevidnes med Eed. 

                        Thøger Jensen         Rasmus Thomasen

Hvad efter Græsning i Engen angaar da tillades det at Thøger Jensen derimod tyrer paa Jens Thøgersens Agre i mens han slaar sit Eng og vil Thøger Jensen selv tyrer Eftergræset og staaer det ham frit for, mens ikke at bortleie
sit til Fræmmede 

                                 Gjødvad den 20 Decembr 1805

                                         Jens Thøgersen

Læst ved Lysgaard og Hind Herreders Ret den 3 Februari 1817 Og derefter samme Herreders Pantebog No. 10 tilføiet. - Paa det solgte Heele? Boen? har Sælgeren lovlig Skjøde og Eiendommen er frigjordt for forigenende Forhæf-telser. -     
                                              Holstein


Skøde 1816

                                         Nr, 7 af 9.December 1816
Skjøde          Nr. 4 FVIR (Frederik d. 6 Rex ) Syvogtyve Rigsbankskilling Navneværdie
                                                            Betales med 1/2  deel mere
                            Anden Klasse for Sum fra 300 til 400 rbd N. V. (Navne Værdi) incl.

                      Vi Underskrevne Proprietair Stabell til Allingskovgaard og Forvalter   
                      Petersen paa Silkeborg tilstaaer herved at vi uden Kiøbecontrakt haver solgt
                      til Thøger Jensen af Gjødvad, Gjødvad Sogn Konge Kirke Korn og Qvæg-   
                      tiende af hans i Gjødvad Sogn eiende og paaboende Gaard der staaer for
                      Hartkorn 1 Tønde, 1 Skp .1 Fdkr 0 Album for den Kjøbesumma 400 rbd N V
                      siger Fire Hundrede Rigsbankdaler Navneværdie alt paa følgende
                      Vilkaar.

                       (med henvisning til  Skjøde til Rasmus Bertelsen af Gjødvad Folio 382 ):

                                                           1.
   Med den solgte Kirketiende følger tillige Anpart i Gjødvad Sogns Kirke og
   sammes Rettighed og Byrder i samme Forhold som \ Kjøberens Hartkorn
   staaer til / Sognets  øvrige Tiendeydende Hartkorn. Hvorunder er indbefattet
   Vesterkeilstrup forsaavidt dens Jorder ligge i Gjødvad Sogn. –

                                                              2.
                     Med Kjøberens Anpart i Kirken følger lige forholdsmæssig Anpart i Kirke-
   boet, dog er Anpart i Boets Konge og Kirke Korn og Qvægtiende denne
                     Handel uvedkommende. –

            3.
  Af Gjødvad Kirketiende svares forsaavidt vides aarlig til Gjødvad Skole 4   
  Skip Rug 3 Skip Byg 3 Skip Boghvede Skolepenge 1 rbd S V [Sølvværdi], og 
  Lysepenge 3 rbd 2 mk S.V., i denne og andre slige offentlig Udgifter tager 
  Kjøberen forholdsmæssig Andeel. –

                                                           4.
Til nærværende Præst i Gjødvad er paa Embedstid bortfæstet Kirkeboet i   
Gjødvad, han skal derfor holde Brød og Viin for samtlige Communicantere
[altergæster] i Gjødvad og Balle Sogne; - Naar Kirkeboet \i Gjødvad/ bliver 
fæsteledigt da er den deraf fra gammel Tid gaaende Landgilde 2 Tdr 4 Skip
Rug 2 Tdr 2 Skip Byg, og Huuspenge 5 rbd S.V., som er tillagt Præsten i 
Gjødvad for Brød og Viins Holdelse til Balle og Gjødvad Kirker.

(slut med henvisning fra skøde til Rasmus Bertelsen af Gjødvad Folio 382 )







Da nu Kjøberen har erlagt den akkorderede Kjøbesumma Fire Hundrede 
Rigsbankdaler Navneværdie. Rigsbankens Forhæftelser følger Eiendommen
Saa bliver ham herved forøvrigt den ovennævnte Konge, Kirke, Korn og 
Qvægtiende af hans paaboende Sted tilskjødet som en fuldkommen Eiendom,
og saaledes som vi selv har været samme eiende
.
Det solgte ere vi efter Lov og Anordninger pligtig at hjemle.

                     Allingskovgaard og Silkeborg d. 22 Junii 1816

                              Petersen (L.S.)  Albert Stabell (L.S.) 
                               [ L.S. = Loco Sigilli, Seglets plads]

Læst ved Lysgaard og Hids Herreders Ret d. 9 December 1816 og derefter 
samme Herreders Pantebog No. 10 tilført Paa den Solgte Tiende har Sælgeren lovligt Skjøde og Eiendommen er frie gjordt for foregaaende Forhæftelser-

                      Holstein.