Nøgle til forståelse af de gamle matrikelkort efterlyses

Jens Simonsen · 26 Sep 2020 - 14:34

Hej
De gamle matrikelkort, jeg har studeret fra det nittende århundrede, indeholder mange overstregninger og korrektioner, så det er svært at se hvilke numre, der er gældende hvornår, og sammenhængen mellem numrene og matriklernes afgrænsninger og hvordan de skal ses i sammenhæng med tingbøgerne. Jeg har forsøgt at Google, om der findes vejledninger eller metoder i hvordan kortene skal læses, men har ikke fundet noget.
Er der nogen i dette forum, der sidder inde med en viden på dette område?
Mvh/ Jens Simonsen

Jørgen Bue Lond · 26 Sep 2020 - 22:23

Hej Jens,
Jeg vil anbefale at læse Kort som Kilde af Peter Korsgaard.
Den kan lånes på biblioteket. Jeg har den i en pdf-udgave, og jeg mener, den kan findes på nettet.
Den gennemgår bla. ret detaljeret, hvordan du læser matrikelkortene fra ca. 1800.

Da jeg har arbejdet en del med disse kort, har jeg en vis erfaring med dem.
Når du henter dem på "Historiske kort på Nettet", står der et gyldighedsår. fx 1807. Men de kan være påbegyndt meget tidligere. Ofte kan du på kortet finde et opmålingsår, fx 1792. Det gælder normalt for de afbildede bygninger.
De gårdmænd, der er skrevet på med sort, bliver udstreget, når der kommer en ny gårdmand, der så skrives typisk med brun eller rød blyant. Det samme sker ofte med matr. nr. og de nyeste, er dem du finder i matrikelprotokollerne. Disse kan du downloade fra samme hjemmeside under fanebladet "Protokoller". I sogne protokollerne, der er de ældste, finder du ofte de samme navne som på kortet.
Her stopper jeg "manduktionen", men har du et konkret eksempel, du vil have hjælp til, vil jeg godt se på det.
Hilsen Jørgen

Britta Hansen · 27 Sep 2020 - 02:34

Der var en artikel om 'Geodatatyrelsen (Kort- og Matrikelstyrelsens) arkiv' i vores medlemsblad tilbage i 2013 af selv samme Peter Korsgaard. Bladet er tilgængelig i vores bibliotek:
Slægt & Data, 2013-2

Jens Simonsen · 27 Sep 2020 - 09:10

Tak til Jørgen og Britta
Jeg vil læse hvad Peter Korsgaard skriver.
Når oldeforældrene kommer ude fra landet er der så vidt jeg kan se kun matrikelkort og tingbøger til at finde ud af hvor de mere specifik boede, da der ikke blev brugt gadenavne på landet.
Jørgen, konkret arbejder jeg med hvor min kones oldefar Laus Thomsen Bonde købte matrikel 62 i Bodum (tæt ved Løjt i Sønderjylland). Se
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=58690&elav=1520353
Han købte matriklen i januar 1897. Er det din opfattelse at matrikel 62 i 1897 kan afgrænses på kortet?
mvh/ Jens Simonsen

Hans Chr. Baagøe · 27 Sep 2020 - 11:57

Hej

Ja, matrikelkortet viser afgrænsningerne for de enkelte matrikler. Især kortene fra det nordlige Sønderjylland er meget præcise, da de er udarbejdet delvist som et beskæftigelsesprojekt for hjemvendte officerer efter den fransk-tyske krig.

Du finder Laus Bondes gård på kortblad 3 ved teksten Bodum:
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=58686&elav=1520353

Du kan finde det aktuelle kort på ois.dk, du skal dog være opmærksom på, at du skal vælge matrikel 62a, da der er fejl i søgningen.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Britta Hansen · 27 Sep 2020 - 12:32

Matr.nr. 62 Bodum, Løjt ses på kortblad 5 øverst i højre hjørne. Ejendommen er opdelt i to matrikler i dag 62 a og 62b ser det ud til. Søg på SDFE kortviseren, dér er der ikke fejl.

Britta Hansen · 27 Sep 2020 - 12:47

Har du mon set disse luftfotos af ejendommen på Danmark set fra Luften?

Kilder: Aalborg Luftfoto, Sylvest Jensen Luftfoto m.fl.

Jens Simonsen · 27 Sep 2020 - 13:32

Hej
Tak for den store hjælp. Mit oprindelige spørgsmål gik på hvorfor det er matrikelnumrene med blyantsgrafikken (grå med cirkel om) og fra hvornår de skal anvendes? De passer med dagens numre, men var de også gældende i 1897? Der findes også et rødt matrikelnummer 62, der ikke er overstreget?
mvh/Jens Simonsen

Jørgen Bue Lond · 27 Sep 2020 - 19:21

Hej Jens,
Godt andre kan svare.
Det sidste spørgsmål om, hvad der var gældende i 1897, tror jeg ikke, jeg tør svare på.
Korter er gyldigt fra 1876. Jeg mener: De sorte tal og linjer er fra det år. De røde tilføjelser er sket inden 1982, hvor gyldigheden ophører.
Måske kan andre give et bedre svar.

Hilsen Jørgen

Egon Hansen · 27 Sep 2020 - 21:32

Matrikkelsnumrene so de blev tildelt vd udskiftningen gælder stadig, evt med tilføjelse af nogle bogstaver hvis den oprindelige jordlod er blevet delt eller sammenlagt med andre.
Arbejder man i midlertid med gårde og slægter som er ældre er der et problem, som jeg gerne ville kende løsningen på.
Min tipoldemors første mand udflyttede en gård i Viskinge, som han arvede fæstet fra miin tiptiipoldefar i 1792 og udflyttede den før sin død i 1806.
Før udflytningen blev de fleste af byens fæstegårde solgt til arvefæste men godset beholdt skifteretten til gårdene (Birkendegård skifteprotokol 1818 til 1850)
Jeg kender gårdens nummer ogfæsterækkefølgen fra 1688 matriklen, gennem de forskellige jordebøger fram til udflytningen og gårdens gamle navn fra brandforsikringen ved udflytningen, men hvor lå gården før udflytningen? (oårdene fik næsten alle nyt nr påkotet)
Der er ingen steder på matrikkelskortet der antyder rester af gamle afbrudte byggesteder.
hvem kan hjælpe mig her?
Mvh Egon

Jørgen Bue Lond · 28 Sep 2020 - 00:46

Hej Egon,
Jeg har hentet kortet for Viskinge 1806 i Pdf.
Jeg kan ikke se, hvornår kortet er opmålt, men det kan sagtens være i omkring 1792. Der står i hovedet, at det er en kopi af 1806. Det gælder det bagvedliggende kort, signaturer for eng og ager, veje mm. i en grålig svag tone. Her er også indtegnet de gamle sted-navne, som du måske kan genfinde i Chr. 5 markbøgerne. Sandsynligvis er også gårdene blevet opmålt i 1792, som de er vist på kortet. Men her er intet sikkert. På kortet har landmåleren med sort indtegnet forslag til udskiftningen, måske allerede i 1792. De sorte navne er da forslag til, hvilke fæstere der skal have gårdene. Der er også sorte numre fra den tid. I den følgende tid (år) er der sket nogle tilpasninger, og der er kommet nye fæstere til. Det er påført med rødt. Den endelige nummerering er også blevet ændret, og de nye tal er påført med rødt. Disse røde tal svarer normalt til dem, du finder i matrikelprotokollerne.
Som jeg forstår, blev din anes gård flyttet ud. Men så vidt jeg kan se, er der ikke indtegnet nogen udflyttergårde. Så måske er hans gamle gård en af dem, der blev indtegnet i 1792. Der er (utydelige) numre på gårdene. Hvis der er et rødt gårdnummer, der svarer til det røde matrikelnummer, der er på din anes marker, vil jeg tro det var hans gård.
Ved du, hvornår Viskinge blev udskiftet?
Hvis man er heldig, er der bevaret referater fra udskiftnings møderne. Sådanne har jeg fundet fra et par landsbyer på Fyn. Interessant læsning.

Hilsen Jørgen

PS. Det kan godt være, de røde navne er ældre end de sorte. Det er nogen gange omvendt. Men normalt kan det checkes i sogneprotokollen. Der kan være en vis variation i, hvordan den enkelte landmåler behandlede sit kort.

Hans Chr. Baagøe · 28 Sep 2020 - 03:15

Hej

Det er ikke normalt med bogstaver i sønderjyske matrikelnumre. Tildelingen af matrikelnumrene i Sønderjylland kan ikke sammenlignes med tildelingen i kongeriget. Numrene tildeles fortløbende, altså i udstyknings- eller sammenlægningsrækkefølge. Så vidt jeg kan se, så havde ejendommen matrikel nummer 62 i 1881.

Du finder navneregistret til de relevante grundbøger for Rise-Hjarup her (indeholder Bodum):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=325872#325872,65616224
Det er især nr. 7 og 14, der nok har din interesse!

De relevante grundakter finder du her (for nr. 7):
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=320936&side=1

For nr. 14:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=320996&side=1

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Jens Simonsen · 28 Sep 2020 - 09:37

Hej Hans
Den metode jeg har anvendt er via AO --> "Sønderjylland & Hertugdømmerne" --> "Amtsretter 1867 - 1920, Sønderjylland" --> Amtsgericht zu Apenrade "Navneregister til Grundbog (1881-1955)". Her ved jeg at Bodum hører under 68 Rise-Hjarup, så der går jeg ind og finder Laust Thomsen Bonde under punkt 7 og 14. Der henvises i punkt 7 til bind I blad 7 og i punkt 14 til bind II blad 67. Så langt følges vi ad, men nu går jeg tilbage til Amtsgericht zu Apenrade "Grundbog (1881-1955)" og under 68 Rise-Hjarup I finder jeg på "side" 36 Grundbog for jordstykke 62 (Art. 62, som jeg antager er matrikelnummeret). Her kan jeg se på den efterfølgende side hvem der har ejet dette jordstykke og her finder jeg Laus Thomsen Bonde som ejer fra januar 1897. Bemærk i øvrigt at jordstykket er på kun godt 1 hektar - ikke noget landbrug måske et kådnersted!
Derefter forsøger jeg via "Historiske kort på Nettet" under ejerlav Bodum at identificere matrikel 62. Her kan jeg flere steder finde 62 - med rødt, med sort og gråt med cirkel om. Så hvad var gældende i 1897? Der er ingen tilhørende protokoller.
I navnebogen hvor Laus Thomsen Bondes navn optræder i punkt 14 vedrører en anden matrikel 61.
Du slår op et andet sted og finder andre grundakter - hvor er indgangen til disse akter?
mvh/Jens Simonsen

Børge Nielsen · 28 Sep 2020 - 17:25

Rise Hjarup Grundbog I Bind 7 Art. 62
er en parcel beliggende i Rise Hjarup ejerlav, kortblad 4, parcel 86/7 (se Grundakt opslag 20). Heraf fremgår også at kulturarten er "Weide" altså græsmark.

mvh Børge

Børge Nielsen · 28 Sep 2020 - 18:33

Rettelsen til forrige svar
Rise Hjarup Grundbog Bind I Blad 7 Art. 62

Egon Hansen · 29 Sep 2020 - 21:38

Hej Jørgen
Tak fordit svar. "unge" Hans Hansen overtog en forsiddergård i Viskinge cq år 1756 (i 1754 nævne han som fadder for e søskendebarn, da var hqn tjenestekarl og i 1757 var "hans kjærreste" (nu var H.H gårdfæster) gudmor for et det søskendebarn).Hans og Karen fik flere børn,som alle døde før voksenalderen, undtagen den yngste pige Mette, født i 1772.
Hun blev i 1792 gift med NielsChristensen, som overtog fæstet, md Hans og Karen på aftægt.Hans dødekortefter, men Karen levede til1811.
Niels Christensen flyttede gården ud ogfikk matr nr 12.
Han brandforsikrede den nybyggede gård og købte den til arvefæste i 1804. Han oh Mette havde fire børn da han døde i 1806. Mettegiftede sig derefter md Niels Andersen fra Rugtved og fik to sønner.Den ældste, Niels, fik fæstegård i Bjergsted (min Oldefar!).
Mette døde i 1818, Niels blev giftt yderligere to gange og blev far til yderligere 8 børn, den yngste, Maren, blev gift i 1861, og omtaltes af minn morfar som "faster Maren på Minndegården"
Marenog Hans Christian Larsen havde ikke selv børn og det blev Hans Christians søstersøn som arvede gården.
Ved brandforsikrengen i 1804 kaldes gården "Gaaseputtegaard"
Hvor lå "Unge Hans Hansens gård inde i Viskinge by?
Mvh Egon

Jørgen Bue Lond · 30 Sep 2020 - 19:18

Hej Egon,
Jeg har fundet udflyttermarken til gård nr. 12 (med rødt). Gårdmanden er Niels Andersen (gift med Mette Hdtr). Det gamle sorte nr. var 4. Men der er ikke sorte nr. 4 på de indtegnede gårde. De røde gård- og marknumre passer placeringsmæssigt sammen fx for gårdene 4 og 5. Der er intet rødt gårdnummer 12.
Jeg tror desværre ikke jeg kan svare på dit spørgsmål om den gamle gård.
Hilsen Jørgen

Henrik Rosenberg · 01 Okt 2020 - 22:00

Godaften
Jeg tillader lige at blande mig i debaten. Min farfar ejede en gård i Stenløse, matrikel nr 27 Stenløse sogn, bor der i følge folketælling fra 1925.
Ud fra matrikelkort på arealinfo.dk kan man se, at der stykket fra den oprindelige ejendom.
Hvor finder jeg matrikel kort fra 1925?
vh
Henrik

Hans Chr. Baagøe · 01 Okt 2020 - 22:50

Hej

Du finder de gamle matrikelkort på "historiske kort på nettet":
https://hkpn.gst.dk/

Kortene gælder typisk for flere år.

Bemærk, der er flere steder med navnet Stenløse.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Henrik Rosenberg · 01 Okt 2020 - 23:07

Hej Hans
Tak for linket

vh
Henrik

Jørgen Bue Lond · 01 Okt 2020 - 23:41

Hej Lyngby,

Stenløse i Nordsjælland
Kortet fra 1816- viser med rødt matr 27 nordøst for byen.
Med sort er angiver Thomas Sørensen. Det er formodentlig gårdmanden ved opmålingen.
med rødt er angivet et nyt gårdmandsnavn, jeg ikke kan læse.
På kortet fra 1874 til 1931 er gården uændret, men nummeret er tilføjet et a, altså 27a. Gården hedder Svanekjær.
På Krak kan man se, at en mindre del af matr 25 senere er tillagt 27a ved en skelændring.
I en pante- og skødeprotokol for herredet kan du sikkert finde skødet, der må være dateret før 1925.
Overtagelsesåret var i gamle dage normalt det samme som bryllupsåret.

Hilsen Jørgen

Egon Hansen · 02 Okt 2020 - 21:44

Hej Jørgen
Det er jo deværre "umuligt" eller i hver fald vanskeligt på en almindelig computer
o ptinnter at lave ett overblik over mattrikkelsnumrene men hvis jeg ser på antallet af gårde i byen før udskiftningen, og de tildelte numre på de udflyttede gårde falder det i øjnene at der midt i byen allerede på det ældste kort optræder matrikkelsnumre 71, 72 og 73 ved den lille "sø" sydvestligst i byen! kunne det være gårdtomter som først har haft numrene 11, 12,og 13, der så er blevvet udflyttet og numrene blevet "genbrugt" (1 tallet rettett til et 7tal ?)
Mvh Egon

Jørgen Bue Lond · 02 Okt 2020 - 22:33

Hej Egon,
Jeg har kigget nøje på kortet af bymidten i 1:8000. Der er en svag umotiveret grålig streg rundt om byen. Jeg tror, at man har klistret nyt papir oven på det gamle kort. Det er sket i forbindelse med udskiftningen., hvor man har tegnet gårdene om. Derfor er der ingen sorte gårdnumre i byen, men kun røde. De få sort-numrerede husmandslodder, tror jeg, er nyere end de røde.
Hilsen Jørgen

Jørgen Sørensen · 04 Okt 2020 - 10:24

OK nu har jeg ikke læst hele indlæget, så jeg linker lige til bogen Kort som kilde. 150 sider
http://topograf.dk/Korthistorie/Kort_som_kilde.pdf
Jeg kunne downloadede den ved højreklik i filen og gem som.

Egon Hansen · 06 Okt 2020 - 20:53

Hej - Jørgen.
tak for dit skarpe blik på "genbrug" af det gamle udskiftningskort med overklæbning af det sikkert gnidrede kort over "den indre by".
jeg tænkte ikke på at kortet havde været i brug og tegnet videre på, da jeg undrede mig over den volsomme stigning i antallet af matrikkelsnumre fra de 18 gårde og nogle få huslodder før udskiftningen til 74 iløbet af kortets anvendelsestid.I min optik sker udviddelse af ejendomsantallet ve tilføjelse af bogstaver til de oprindelige numre.
I Viskinge by kender jeg nr 70 særdeles godt.Her lå et gammels hus med flere lejligheder.matriklen blev delt i 1889, da min morfar byggede hus og hjulmagerværksted. I det gamle hus boede bl.a. hans 14år ældre søster som var blevet enke og i mors barndom solgte blommer i "pottemål" !
Jeg må kunne "se" fortiden for de matrikkelsnumre der ligger mellem de to veje som efter præstegårdens indkørsel går sydpå på hver side af nr 70 m fl i sogneprotokollen, men hvordan fåt jrg protokollen åben?
Mvh Egon

Jørgen Bue Lond · 06 Okt 2020 - 22:30

Hej Egon,
Gå på
https://hkpn.gst.dk/
Tryk på fanebladet "Protokoller"
skriv "Viskinge" tryk Enter
Vælge Hent under Sogneprotokoller
Vælg Åben med Akrobat Reader.
Herefter skulle protokollen gerne komme frem i pdf-format. Det tager lidt tid, da det er en stor fil.
Du kan også vælge at Gem, men husk så at slette den senere, da den fylder en del: 101 MB.
Her kan du se at matr 12 er på hartkorn 7-3-2-1 og det geometriske mål er ca. 77,1 tdr land.
Du kan også regne ud at jordens godhed er 536220/1079670 ~ 50 % af idealjorden.

Sogneprotokollen er ret detaljeret. Her kan du se selve opmålingen, Der er en kort beskrivelse af gården og dens placering.
Denne protokol danner grundlag for den protokol, der står længere nede: Hartkornsekstrakter, den ældre, der kun viser selve hartkornet for gårdene.

På tilsvarende måde kan du downloade sogne- og herredskortene under deres faneblad. De er til meget brug mere overskuelige.

Hilsen Jørgen