Forfatter Emne: Køb af Kongeligt Gods  (Læst 61 gange)

Søren Dahl Andersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 166
Køb af Kongeligt Gods
« Dato: 16 Sep 2020 - 18:23 »
I forbindelse med navne-/slægtsforskning er jeg stødt på gården Skottegård/Skattegård i Kastrup på Amager.
Anden slægtsforskning viser første fæster 1636 (Oluf Steen, Birkefoged) og fæstere frem til 1752 (Ouscher Clausen). 1760-1820 ejes gården af en Lars Corneliussen. Jeg forsøger at finde frem til det udstedte skøde ved Lars Corneliussens køb af gården i 1760. I Skøde-/panteprotokollen for Tårnby/Amager Birk finder jeg, at Lars Corneliussen i 1760 fik udstedt en panteobligation på 500 rigsdaler. Min tolkning er, at denne panteobligation er udstedt med sikkerhed i den nyerhvervede gård. Igen i 1763 får Lars Corneliussen udstedt en panteobligation på 400 rigsdaler. Jeg har på Rigsarkivet under Arkivskaber: Københavns Amtstue og Arkivserie: Fæsteprotokol for Kongens Gods fundet to fæstere i hhv. 1708 og 1710, så det er klarlagt, at gården var Kongeligt Gods frem til den blev købt af Lars Corneliussen i 1760. Imidlertid finder jeg ikke et skøde i Skøde-/panteprotokollen for Tårnby/Amager birk. Kan det have noget at gøre med, at det er Kongeligt Gods som handles og dette derfor behandles ved en anden retskreds? I givet fald hvilken?

På forhånd tak...
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup