Forklaring på manglende hartkorn, Lindbjerg, Ølgod Sogn, 1729

Startet af Lene Dræby Kottal, 12 Sep 2020 - 17:13

Forrige emne - Næste emne

Lene Dræby Kottal

Hej

I udlægsforretningen på Lindbjerggård i 1729 er der i begyndelsen af forretningen lavet et ekstrakt af en jordebog. For Vestkær by ses 2 halvgårde med total hartkorn 7-3-2-0 og 3 tredjedelsgårde med total hartkorn 13-5-1-2 (nederste halvdel af side 95: https://www.wadschier.dk/arkivalie/hesselmed-godsarkiv-udl%C3%A6gsforretning-p%C3%A5-lindbjergg%C3%A5rd-i-%C3%B8lgod-sogn-1729/23712/52/). Disse hartkorn angivelser stemmer overens med matriklen (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21658914#408362,75702915).

Senere i processen sker selve udlægsforretningen, hvor de går rundt til de forskellige gårde og noterer beboere og hartkorn. Deraf fremgår det, at de 3 halvgårde hver har hartkorn 3-5-3-0 (altså total 7-2-6-0) og de 3 tredjedelsgårde har hhv. hartkorn 4-1-0-1, 4-7-0-2 og 4-5-0-2 (altså total 13-5-0-5) (begynder midt på side 136: https://www.wadschier.dk/arkivalie/hesselmed-godsarkiv-udl%C3%A6gsforretning-p%C3%A5-lindbjergg%C3%A5rd-i-%C3%B8lgod-sogn-1729/23712/73/). På nær små differencer på album stemmer disse hartkorn angivelser med dem, der er oplyst ved auktionen over Lindbjerg i 1785 (denne kilde findes ikke online).

Hvad kan være forklaringen på, at hartkornet er opgjort mindre ved selve udlægsforretningen end i den jordebog, som de skrev af fra i begyndelsen af processen?
Jeg har tjekket tallene i kilden flere gange, og jeg har regnet efter flere gange, men hvis jeg har læst eller regnet forkert, vil jeg naturligvis gerne vide det :)

En anden ting, der undrer mig ved denne udlægsforretning, er, at bogen med udlægsforretningen ligger under Hesselmed Godsarkiv. Har nogen et bud på, hvorfor den blev opbevaret der?

Med venlig hilsen
Lene Dræby Kottal
Med venlig hilsen
Lene Dræby Kottal
Slægtsforsker og blogger
https://www.slaegtshistoriker.dk/blog/