Kgl.bevilling til uskiftet bo-død og årsag 1821+1823

Startet af Jytte Klausen, 17 Aug 2020 - 15:53

Forrige emne - Næste emne

Jytte Klausen

Hej

Jeg har spørgsmål om to forskellige emner, men som for mig hænger sammen.

Mine 2xtip oldeforældre ansøgte og fik bevilling til at sidde i uskiftet bo d. 6. sept. 1821, og min 2xtip oldefar døde i maj 1823, knap 44 år gammel.
Når jeg kigger på andre, der også fik bevilling til uskiftet bo, synes jeg de fleste ansøgninger, var hvor den ene part lige var død.  Derfor er mit spørgsmål var det almindeligt, at ansøge om sådan en bevilling inden partnerens død?

Grunden til min undren er, der i hans dødannonce stod: "Efter tvende Aars af, og tiltagende svaglighed bortkaldte..." så jeg spekulerer på, om de var klar over, han var dødssyg.

I begravelsesprotokollen står der, han døde af "krampe", men jeg kan kun finde ordet krampe ifm forskellige sygdomme.    Mit spørgsmål er derfor, er der nogen der ved om dødsårsagen "Krampe" blev brugt ifm en bestemt sygdom?
Det første jeg tænkte på var hjertekrampe.

På forhånd tak for hjælpen.

mvh
Jytte

 

Lene Dræby Kottal

Hej Jytte

Jeg har set dette flere gange, men jeg mindes ingen, hvor der kun blev søgt om tilladelse til at hensidde i uskiftet bo (altså før en ægtefælles død). De gange, jeg har set sådan en ansøgning før den ene ægtefælles død, blev der samtidigt ansøgt om tilladelse til samfrændeskifte, når den længstlevende var død eller indgik nyt ægteskab. Var det måske tilfældet hos dine forfædre?

Med venlig hilsen
Lene Dræby Kottal
Med venlig hilsen
Lene Dræby Kottal
Slægtsforsker og blogger
https://www.slaegtshistoriker.dk/blog/

Jytte Klausen

Hej Lene

Tusind tak for dit input.
Du har vist ret. Når jeg forsøger at læse hele ansøgningen og den kgl. bevilling, står der vist også skifte med samfrænde. Der står godt nok noget ligefør, som jeg ikke kan tyde, og derfor ikke ved om det har nogen betydning - jeg indsætter lige linket til Blanketregnskaberne 181:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609713#374455,72544636


Så er jeg spændt på, om der er nogen, der har et bud på dødsårsagen "Krampe"

mvh
Jytte

Sebastian Bruun

Et bud kunne være epilepsi.  Og så har man jo været klar over alvoren og har måske derfor ønsket at sikre sig muligheden for uskiftet bo - især hvis der er mindreårige børn, hvilket ofte er en indring for uskiftet bo.

Jytte Klausen

Hej Sebastian

Tak for dit bud - det kunne være en mulighed. Jeg ved ikke så meget om denne sygdom, og om man døde af den. Men der var jo ikke mange behandlingsmuligheder på den tid, så i princippet kunne man vel dø af, hvad vi i dag betragter som i  "småtingsafdelingen"

mvh
Jytte