Er det den samme mand (3 billeder)?

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 14 Aug 2020 - 13:58

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Vi har kun meget få billeder af min tipoldefar, Peter Christian Eriksen (1863–1944). Her er to hvor han ses ret forfra:

Ca. 1940:


Ca. 1922:


Han arbejdede det meste af sit liv som magistratsbud i København.

kbhbilleder.dk fandt jeg et billede af nogle af rådhuset bude i 1908, og denne mand ser mig bekendt ud:


https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/5586

Jeg synes godt det kunne ligne ham (underlæben, ørerne), men vil gerne lige have lidt input. Hvad synes I? :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Vibeke Jespersen


Jeg synes det ligner - på øre, næsetip og underlæbe.
Nydelig mand  :)

Mvh
Vibeke

Mikkel Eide Eriksen

Hej Vibeke!

Tak for indspark — og kommentar, jeg ligner ham desværre ikke så meget... ;)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

grethe jensen

har du proevet et age progression program paa de tre billeder (og sammenlignet boniteten af programmet med en serie af dine kendte billeder)?
Mvh GJ

Mikkel Eide Eriksen

Hej Grethe

Tak for forslaget, men jeg har ikke meget tilovers for den slags programmer. Måske hvis jeg havde flere billeder af ham til sammenligning, men så ville det nok alligevel være nemmere bare at se om de lignede ;)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Sebastian Bruun

Jeg ville stemme på nej  :(

Næsen er sådan lidt tja, men jeg ser en langt smallere underlæbe på foto 3 samt mindre øreflip.

Og hvor er den lille hudknop på venstre kind blevet af? 

Anne Messmann

Jeg synes, det ligner ganske godt!
Og mon ikke man i 1940 retoucherede fotos? Jeg ved, at man i 1950'erne gjorde det, så den lille 'knop' på kinden kan altså være blevet fjernet.

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Jytte Klausen

Hej Mikkel

Jeg kan godt se en vis lighed, dog synes jeg personen på billedet fra 1908 ser en del ældre ud end personen på billedet fra 1922. På 1908-fotoet er øjnene mere hængende end på de to andre - både lågene og i siderne.

mvh
Jytte

Hans Chr. Baagøe

Hej

For mig ser det ud som ham i uniformen er en anden person. Der er flere ting omkring øjnene, der ikke matcher det, der er på de to fotos af den første person, både en ekstra hudfold og så ser det ud som om øjne naturligt er lidt mere sammenknebne. Der er også lidt ved personens højre øre, hvor det ser ud som om at den bagerste del har et lille indhak på de to første fotos, dette indhak mangler ved ham i uniformen.

Det kan selvfølgelig snyde lidt, da ham i uniformen ser ud til at være noget mere slank, og på det tidspunkt nok også lidt mere påvirket af vejr og vind.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Tak for de gode kommentarer. Det bliver nok sværet at komme det nærmere end et "stort måske"...

Dog, angående de sammenknebne øjne, så er rådhusbuddet jo i skarpt sollys.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Grethe Leerbech

#10
Hej Mikkel
den er lidt svær. Efter min mening passer, hovedform, ører, næse og underlæbe. På billedet fra 1922 virker manden meget yngre end 59 og på uniformsbilledet,kan det godt ligne en mand på 45.
Men der er nogle træk og det er hagen på 1922 billedet her ses der en meget glat hage, måske fordi manden står i skygge.
Mens 1940 billedet godt kan være den samme hage med fordybning i venstre side (højre side i realitet), selvom manden kigger lidt nedad og man så ikke ser hele hagen .
På uniformsbilledet er der også to hudfolder midt på -hvilket ikke er så normalt. Den mand der står ved siden af i 1922 billedet har lidt den samme hagetype.
SÅ mit spørgsmål er hvordan er hagerne i din familie?  De to hudfolder eller buler om du vil er der ikke så ofte man ser det, men nogle får dem gennem tiden og fordybingen kunne være " et smilehul" 

Hvis du har profilbilleder så kig efter de ting.
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Sebastian Bruun

Jeg har prøvet at udtrække og sammenligne ørerne og jeg undrer mig over, at disse ører skulle være fra samme person.


Mikkel Eide Eriksen

#12
Hej Sebastian

Tak for de grundige overvejelser! Ja, der er mange lighedspunkter, men så er der også næsten lige så mange frustrerende u-lighedspunkter... :-\

1922-billedet er fra Frederiksberg Stadsarkiv:
https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/9213

Manden der står lige foran Christian er hans yngste og eneste bror Erik, som var "aandsvag". Deres søster Marie sidder yderst til venstre. Den ældre mand siddende forrest er deres far Anders Eriksen (som vi ikke selv har billeder af). Knud Eriksen helt bagerst til højre er søn af Christian, han havde ingen brødre. Den lille dreng på skødet af Knuds hustru Nancy er deres søn Torben (storebror til min farfar). Så hér er der 4 generationer af Eriksen-klanen til sammenligning ;)

Billedet er taget af Maries mand snedkermester & amatørfotograf August Olsen (dvs. Anders' svigersøn). Der er flere hvor Anders, Erik & Marie ses, men desværre ikke andre med Christian.
https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/8793 — Anders og Erik
https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/9212 — Anders
https://kbhbilleder.dk/frb-arkiv/4865 — Anders og Marie

Selv har vi kun "1940-billedet", og så vistnok et par billeder taget udenfor kirken ved en af min farfars brødres bryllup i begyndelsen af 1940erne. Desværre har jeg ikke nogen scanninger af dem herhjemme, men vil skaffe en kopi næste gang jeg besøger mine forældre om en uge eller to.

mvh
Mikkel

PS: Vedhæftet et billede af Knud, som må være fra 1950–60erne (han er født 1895)
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen!

Så fik jeg fat i et par billeder af den gamle Christian fra omkring 1943–44 (hans sidste leveår). De er desværre ret små, så jeg kan ikke scanne dem i højere opløsning end det her viste.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Og det andet billede.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986