Anna Cathrina Petersen

Startet af Bjarke Thyrrestrup, 30 Jul 2020 - 11:53

Forrige emne - Næste emne

Bjarke Thyrrestrup


Jeg har gennem længere tid ledt med lys og lygte efter hvor og hvornår Anna Cathrina Petersen dør.
Hun er født i Torp (Ensted sogn) den 23. juni 1855 og bliver gift i Ensted kirke den 10. maj 1883 med
Andreas Hansen Jensen fra Vrågård i Emmerlev sogn:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216312#201351,38137311 (par nr. 2)

Fra hendes fars testamente ved jeg, at hun er død før den 8. december 1896, men jeg har ikke kunnet
finde hende i kirkebøgerne for hverken Ensted sogn, eller i nogle af de tilstødende nabosogne.
Jeg har også været igennem kirkebøgerne på mandens hjemegn, hvis de evt. skulle være flyttet dertil,
men heller ikke der, har der været gevinst.

Jf. faderens testamente, har de ikke fået børn.

Hvis nogen har en god idé til, hvor jeg evt. kan finde hende, hører jeg gerne.


Mvh
Bjarke

Søren Tafdrup

Hej Bjarke,

Har du noget spor af det unge ægtepar efter vielsen i 1883? Jeg hæfter mig ved, at "Petersburg" er nævnt efter Andreas Hansen Jensens navn ved vielsen.

Mvh Søren

Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Bjarke Thyrrestrup


Hej Søren,

Jeg har desværre intet at gå efter. Det eneste jeg har, er fra vielsen, hvor han er tjenestekarl på
gården Petersborg, og hun er på gården Kastvrå, begge i Uge sogn.


Mvh
Bjarke

Søren Tafdrup

Dækker Dansk Demografisk Database mon Sønderjylland i denne periode? Måske er det mest effektive at lede efter Andreas Hansen Jensens gang gennem livet. Han må være blevet enkemand i perioden fra 1883 til 1896. Herefter er han sikkert blevet gift igen.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Britta Hansen

Bruden hedder Anna Christina Petersen, og det er hun også døbt
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Bjarke Thyrrestrup


Hej Britta,

Du har helt ret. Det er mig, der har skrevet forkert.

Der er så mange Anne Cathrine og Anne Christine i familien, så jeg blander dem tit sammen.
Nogle gange slutter deres navne på 'a' i stedet for 'e' i enten det ene, eller begge fornavne,
eller en kombination heraf, så man skal holde tungen lige i munden :)

Mvh
Bjarke

Bjarke Thyrrestrup


Til Søren,

Jeg har også forsøgt mig i Dansk Demografisk Database, men uden held.

Mvh
Bjarke

Inger Toudal

Se https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Folket%C3%A6lling#1864-1920

"1864-1920

Sønderjylland blev en del af Preussen efter krigen i 1864. Den preussiske forvaltning gennemførte folketællinger i perioden,
men destruerede listerne, når de var evalueret af statistikerne."

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Søren Tafdrup

Andreas Hansen Jensen blev døbt 8. marts 1858 (ikke 1853), så vidt jeg kan se:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22019209#450504,80731617

Hans far: Johan Frederik Jensen
Hans mor: Marie Dorothea
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Bjarke Thyrrestrup


Til Inger:

Ja, det er irriterende preusserne har destrueret listerne.


Til Søren:

Johan Frederik og Marie fik et barn den 20. maj 1855, som de døbte Andreas Hansen Jensen. Han døde imidlertid igen den 22. maj 1855.
Deres efterfølgende drengebarn blev så også kaldt Andreas Hansen Jensen og født den 8. marts 1858.

Mvh
Bjarke

Bjarke Thyrrestrup



Nå, noget kunne tyde på, de er udvandret til USA, lige efter deres bryllup.

Fandt denne passagerliste fra Hamborg:

https://www.ancestry.com/imageviewer/collections/1068/images/S_13141_080793-0809?treeid=&personid=&hintid=&queryId=e1e7573178a0e8e020d47ad42cbaad9a&usePUB=true&_phsrc=EKX8&_phstart=successSource&usePUBJs=true&pId=4415106

hvor Andreas og Anna Jensen står nævnt som nummer hhv. 8 og 9 på listen.
Sidste opholdssted og alder passer også.

Så jeg må nok lede videre i USA.

Mvh
Bjarke