Kan der være tale om mageskifte?

Startet af Helle Rossini Hansen, 13 Jul 2020 - 17:48

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Hej
Jeg kan godt bruge lidt hjælp til dette lille mysterium. Her er lidt baggrund:

Rasmus Jørgensen køber hjørneejendommen Landskronagade 27/Landskrona Tværgade 16 (matr. 1017) i året 1895.

Realregister: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007267#123585,18140489
Skøde 1895: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511946#32903,4182270

I  1895 har han følgende lån i ejendommen (panteobligationerne er ikke på nettet)
Kreditforeningen af Grundejere    i København                               26.897,98 kr.  (tinglæst 6. maj 1895)
2. prioriteslån                                                        8.000,00
Panteobligation med pant i ejendommen                          3.000,00

den 12. december 1904 omprioriterer Rasmus lånene og flytter fra ejendommen

Kreditforeningen af Grundejere i København   31.000,00 kr. (tinglæst 21. november 1904)
Hypotek Foreningen            8.000,00

Så finder jeg ud af da jeg undersøger "salget" af ejendommen i 1911, at det faktisk skete på en tvangsauktion.

Tvangsauktion 1910-1911: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511946#32939,4190108

Min Rasmus er stadig skødeholder, men ejendommen er ifølge fogedforretningen ejet af Hans Hansen og der er yderligere lån i ejendommen, som ikke er listet i realregisteret. Liste af gamle lån samt yderligere lån i ejendommen efter 1904:

Københavns Kreditforening      31,000,00
Københavns Hypoteksforening       8.000,00
A/S Private Laanebank         4.000,00 (nyt lån?)
A/S Private Laanebank         3.750,00 (nyt lån?)
A/S Private Laanebank         12.000,00 (nyt lån?)
Murermester Valdemar Hansen      8.000,00 lån mellem H. Hansen og murermesteren

Der står på side 49 "for afhændelsen af den Husejer Rasmus Jørgensen ifølge skøde tilhørende købekontrakt senere af Husejer Hans Hansen afhændede ejendom" Hans Hansen er ikke listet i Realregisteret heller.

Rasmus' Adresser i perioden:
1. maj 1895 til 30. april 1905 Forskellige lejligheder i ejendommen Landskronagade 27/Landskrona Tværgade 16
1. maj 1905 til 14. juni 1905 Jægersborg Alle 62 i Charlottenlund (ejet af et aktieselskab og umiddelbart lejet ud)
15. juni 1905 til 31. marts 1916 Høsterkøbgård i Høsterkøb (som han opkøber selv)

Her er mine spørgsmål:
1)   Hvorfor er "salget" mellem Rasmus Jørgensen og Hans Hansen ikke noteret i realregisteret for ejendommen, hvis det er tinglæst?
2)   Der er henvisning til en "købekontrakt" i pkt 6 (side 45), som skulle være læst den 10. april 1905 og 2. oktober 1905, men jeg kan ikke umiddelbart finde denne købekontrakt i skødeprotokollerne under disse datoer.
3)   Hvis Rasmus solgte ejendommen, hvorfor er skødet så stadig i hans navn og de to første lån i hans lån?
4)   Jeg har hørt tale i familien at Rasmus gjorde "mageskifte", er det en mulighed? men han byttede ikke ejendom med nogen.

Jeg håber der er en der kan hjælpe mig lidt på vej, for jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

På forhånd tak for hjælpen.
Mvh
Helle

Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Helle Rossini Hansen

Jeg forsøgte at redigere teksten, men det var for sent så jeg er desværre nød til at "svare" på min egen post.

Jeg fandt den købekontrakt der var tale om under tvangsauktionen, men Hans Hansen var ikke køberen.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17101506#147275,24204234

I stedet var det Tapetserermester Johan F. Poulsen, som solgte ejendommen 6 måneder senere til en Detailhandler Hans Smidt Brodersen.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17101506#147275,24204305

Der er nævnt en ejendom i Rasmus' købekontrakt matrikel 1ao af Sorgenfri Slot, så måske var der tale om et "mageskifte", han boede der ikke. Men det svarer ikke på spørgsmålet, hvorfor Rasmas stadig havde skødet på ejendommen i Landskronagade.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"