Lyne sogn 1746

Startet af Jess Per Hildebrandt-Eriksen, 27 Jun 2011 - 23:04

Forrige emne - Næste emne

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Arkivalieroline, kirkebogen for Ringkøbing amt, Nørre Horne herred, Lyne sogn, ægte børn født 1746, opslag 55, højre spalte nederst, nr. 6: Født 16 marts .....Jens Hansen......dåb af Nørhede......døbt....
Las.......Hansen, Christen Hansen og Thomas ......alle af Nørhede og Mads Nielsen .....

Er der en som vil tyde den manglende tekst for mig, og fortælle om der står noget om moderen ?


Med venlig hilsen


Jess Per.





Vera K. Madsen


Jeg tror, det er Jens Lassens søn!
Mit bud:
16. Marts blev Jens Lassens søns Daab af Nørhede, som (formedelst Lifsfare)
var døbt af Jordmoderen og kaldt Las, Confirmeret udi Lyhne Kirke.
Test: Las Malle af Kvong, Melchior Hansens og Thomas (Tyskes) Hustruer og
Mads Nielsens Hustru, som b.b. (= bar barnet).

mvh Vera

Lis Petersen

Hej!

Som jeg læser det:

16. Marts blev Jens Lassens Söns daab
af Nörhede, som formedelst Lifs-
fare var döbt af Jordmoderen og
kaldt Las, Confirmeret udi Lÿhne
Kircke. Test: Las Madl? af Kvong, Melchior
Hansen , Christen Hansens, og
Thomas Tÿskes Hustruer alle af Nörhede
og Mads Nielsens Hustrue af Lÿhne, som
b.b. (bar barnet)

Der står ikke noget om moderen.

Vh Lis.

Lis Petersen - 3000

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Vera og Lis.


Mange tak for hjælpen.

Moderen kan man måske finde via vielsen mellem Jens Lassen og ?  eller evt. Las Jensens konfirmation !

Med venlig hilsen

Jess

Vera K. Madsen

Hej Jess Per.
Jeg vender lige tilbage til dit interessante indlæg.
Først vedrørende konfirmation i forbindelse med dåb, så betyder det blot, at dåbshandlingen har fundet sted den pågældende dato.
Jens Lassen i Nørhede var uden tvivl søn af Las (Jensen) Malle.  Navnet Malle fortæller, at Las oprindelig var kommet fra Malle, et sted ikke så langt fra Kvong og Lyne. Las Malle blev i 1708 g.m. Maren Olufsdatter af Kvong
Jens Lassen ser ud til omkring 1740 at være blevet gift med Inger Sørensdatter (en datter af Søren Hansen Haulund og Voldborg Hansdatter, som i nogle år var forpagtere af Grubbesholm i Nr. Bork. Søren Hansen Haulund døde i 1740 - der findes et skifte).

Ved Jens Lassen (Malle) datters, Birgittes dåb i 1742, er det foruden svigerfar, Las Malle, nogle af hendes søskende, der er faddere: Broderen, Hans (Sørensen) Haulund, der i nogle år var forpagter af Kvong præstegård, en søster Anne Sørensdatter af Orten ved Varde og så var det søsteren, Kirsten Haulund, der samme år var blevet gift med Lars Nielsen i Obling, som bar barnet.

Jens Lassen Malle døde i 1766, 48 år gl.
Inger Sørensdatter af Nørhede døde 1783, 72 år gl.
Om deres efterkommere ved jeg ikke meget...

Med venlig hilsen
Vera

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Vera.

Mange tak for dit, grundige, svar.  Jeg vender tilbage når jeg har nye oplysninger.

Med venlig hilsen

Jess

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Vera.

Deres efterkommere ved jeg noget om.

Jens Lassen (Malle) 1718-1766, havde en søn:
Las Jensen (Østergaard)  1745-1803, han havde en søn:
Niels Lassen 1795-1873, han havde en søn:
Amdi Severin Lassen 1828 -?, han havde en datter:
Anna Severine Abelone Lassen 1856-1937, som havde en søn:
Hilbert Arnold Eriksen, 1886-1949, og han var min far.

Har du oplysninger om Las Jens Malle og Maren Olufsdatters fødsel og død ?

Med venlig hilsen

Jess.

Vera K. Madsen


Hej Jess.
Det er som sagt ikke alverdens ting jeg ved om Las Jensen Malle og hans slægt, men her er hvad jeg har fundet i kirkebøgerne for Lyne og Kvong - fra 1677 og op i 1700-tallet: (Desværre er kirkebogen for disse år i perioder temmelig mangelfuld).

Cop. i Kvong 1708, Las Jensen Malle og Maren Olufsdatter.
Af deres børn har jeg fundet:
Niels, f. 1711
et barn, f. 1716
Oluf, f. 1723
Søren, f. 1726
Der har ganske givet været flere, bl.a. sønnen, Jens Lassen (din ane), som må være født o. 1718.

Las Jensen Malle døde 1762, 82 år gammel. Hans fødsel o. 1680 har det ikke været muligt at finde, idet KB for Horne sogn, hvor Malle hører til, ikke er bevaret så langt tilbage.

Sl. Las Malles enke, Maren Olufsdatter af Kvong, døde og blev begravet i januar måned 1763, 78 år og 3 mdr. gammel.
Hun kunne derfor godt være datter af Ole/Oluf Andersen og Anna Nielsdatter i Åsted, Kvong. De blev gift i 1680 og fik en datter Maren, døbt i sept. måned 1684.

Vær opmærksom på at der findes nogle historiske kildeafskrifter, som du kan finde på flg. adresse: www.lokalarkiverbillund.dk/
Disse afskrifter er en fantastisk god hjælp i forbindelse med tydning af kirkebøgernes mere eller mindre svære tekster.

Med venlig hilsen
Vera