Friederich Carl Momberg (1773-1838) - Nogle løse ender

Startet af Morten Nielsen, 04 Jul 2020 - 14:22

Forrige emne - Næste emne

Morten Nielsen

Friederich Carl Momberg (1773-1838) bliver gift 30. april 1795 (højre side) med Christiane Caroline Ernstine Frideriche Madsdatter. Flere hjemmesider oplyser, at der er tale om denne Christiane Madsdatter, frst. 14. april 1771 (højre side) i Gamtofte Kirke som datter af Mads Erichsen og Magdalene Rasmusdatter. Såvel ved sin egen dåb som ved sine børns dåbe står hun opført som Christiane uden de mange mellemnavne som ved vielsen.

Ved Friderich og Christianes første barns dåb i 1795 oplyses det, at barnet bliver båret af dets moster Anne Margrethe Madsdatter, som må være denne, døbt 27. marts 1769 (venstre side) i Gamtofte Kirke, ligeledes datter af Mads Erichsen og Magdalene Rasmusdatter. Dette er min eneste indikation af, at Mads og Magdalene er Christianes forældre.

Det kunne godt være Christiane, som ses i Assens i FT-1787:

Odense, Baag, Assens Købstad, Assens Kiøbstad, Damgade no 24, 210, FT-1787, B0007
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Jacob Corneliusen     52     Gift      hosbonde      vertshuusmand       
Anne Dorte     42     Gift      hans kone             
Anne Marie Ja.datter     22     Ugift      hans datter             
Christiane Madsdatter     17     Ugift      tienestefolk             
Mads Elleman     26     Ugift      tienestefolk      

Jeg har kendskab til flg. børn af Friederich og Christiane:

1. Peter Christian,
frst. 21. juni 1795 (højre side) i Gamtofte Kirke.

2. Mads (#1),
frst. 14. maj 1797 (venstre side) i Gamtofte Kirke, død 1799.

3. Matthias Ernst,
døbt 26. december 1798 (venstre side) i Gamtofte Kirke.

4. Kirsten,
født ca. 1799.

5. Anne,
født ca. 1800.

6. Mads (#2),
frst. 19. april 1801 (venstre side) i Gamtofte Kirke.

7. Rasmus Christensen Schmidt,
født 15. april 1803 (venstre side) i Assens og døbt smst. 23. april 1803.

8. Anne Cathrine,
født 12. august 1805 i Assens.

Børnene nr. 4 og 5 fremgår af FT-1801:

Odense, Baag, Gamtofte, Lundager, , 23, FT-1801, B4125
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Friderich Mumberg     30     Gift      Mand      Husmand Skræder og Nationalsoldat       
Christiane Madsdatter     30     Gift      hans Kone             
Peder Friderichsen     6     Ugift      deres Børn             
Mathias Friderichsen     5     Ugift      deres Børn             
Kirsten Friderichsen     3     Ugift      deres Børn             
Anne Friderichsen     1     Ugift      deres Børn       

men jeg finder ikke deres dåbe i hverken Gamtofte eller Assens KB'er, ej heller konfirmationer/vielser i Assens KB.

Barn nr. 8 fremgår ligeledes af diverse hjemmesider samt af diverse FT'er, f.eks. FT-1860

Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, Slotsgaden 53, Byens Fattiggaard .., 1, FT-1860, B0289
Navn:        Alder:     Status:     Erhverv:        Fødested:
Ane Kathrine Momberg     55     Enke(mand)      paa sygestue og i fuld kost     Assens

men hendes fødsel finder jeg ikke i Assens.

Jeg søger oplysninger, der evt. kan bekræfte, at Mads og Magdalene er Christianes forældre; hvis dette er tilfældet, kan man så undre sig lidt over, hvorfor hun har så mange mellemnavne ved vielsen!?!

Endvidere søger jeg dåbsoplysninger om børnene nr. 4, 5 og 8, samt yderligere oplysninger om børnene nr. 4 og 5.

Venlig hilsen
Morten Nielsen


Birte Wienecke

#1
Her er Anne Cathrines fødsel
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137235#178532,30285833
har du set at hun har været i fængsel i Odense i mange år?
Angående de andre børn hvor den 26.12. 1798 er rigtig, og ligeledes 19.04.1801 så skulle der komme 2 børn indimellem, d.v.s. med ca 9 mdr. imellem, så det kan være det er plejebørn, selv om der ikke står det.
mvh Birte

Morten Nielsen

Hej Birte,

Tak for dit fund af Anne Cathrines fødsel - underligt, at jeg har overset den >:(.
Ja, jeg kender godt til Anne Cathrines fængselsophold og tænker, om der måske var noget interessant at finde i retsprotokoller m.m.
Din teori om plejebørn er oplagt - det er så måske lidt underligt, at de har samme patronym som de andre børn.

Venlig hilsen og god søndag
Morten

Birte Wienecke

Hvis du får et spørgsmål inden FT  som  lyder "hvor mange børn har i" så nævner man alle fornavne og så tror ham der laver FT at de har samme efternavn, sådan tror jeg det kan være gået.
mvh Birte