Skifter efter Johan Christopher Dürr/Lindhardt

Startet af klindhardt, 03 Jul 2020 - 21:52

Forrige emne - Næste emne

klindhardt

Hej

Jeg kan ikke finde skiftet efter Johan Christopher/Christoffer Dürr. Han dør i Revl by i Vinderslev sogn, Lysgård, Viborg, 1887 18 juni, enkemand.

Håber at der er nogle som kan hjælpe. Tak.

mh
Kristian

John Damm Sørensen

#1
Hej Kristian,

Der er ikke noget skifte, da konen sidder i uskiftet bo.
Her er dødsanmeldelsen.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-F3ZZ-49QG-2?i=577&cat=452214

RETTET: Det enken før som sad i uskiftet bo.
I dit tilfælde var der privat skifte.

Hilsen
John



klindhardt

Kære John! Tusinde tak! Meget flot :)

Hvad vil det sige med et privat skifte? Hvorhenne vil jeg så kunne lede efter det?

I hvilke kirkebøger vil jeg kunne finde dødsanmeldelser? og hvilke annaler finder jeg arveanmeldelser?

mh
Kristian

John Damm Sørensen

Hej Kristian

Et privat skifte efterlader ingen  officielle dokumenter udover det allerede fundne, da det foregår i mindelighed blandt myndige arvinger.
Dødsanmeldelser og skifter i almindelighed skal søges i retsvæsnets protokoller.

Hilsen
John

klindhardt

Okay John tak for det!

Du fandt dem på familysearch - hvad søgte du i der?

mh
Kristian

John Damm Sørensen

Hej Kristian,

Familysearch har ofte flere skannede dokumenter end dem, man finder på Arkivalieronline.

For at finde frem til dem, skal man via Search -> Catalog.

Her vælger man Author og søger efter den myndighed, hvis dokumenter man leder efter.


I dette tilfælde søgte jeg på Lysgård, og valgte så "Danmark. Herredsret (Lysgård Herred)". Herefter "Skifteprotokoller 1793-1914", som gav en lang liste af arkiver om skifter.

De arkiver, som er markeret med et fotografiapparat, kan læses online. De, der er markeret med filmrulle, er mikrofilm, som ikke er online. Man kan dog ved at angive filmens nummer anmode om at få den skannet og lagt online. Det sker via "Send a Message" i "Contact Us". Det tager typisk 3-4 uger, og man skal selv checke om filmen er klar, da man ikke får besked, når den er  klar.

Hilsen
John

klindhardt

Sejt John! Mange tak. Det vil helt sikkert hjælpe mig fremover :)
Go' søndag

vh
Kristian