Kan ikke lave nyt emne i Hjælp til tydning?

Startet af Ulla Maria Olsen, 27 Jun 2011 - 11:16

Forrige emne - Næste emne

Ulla Maria Olsen

Først fik jeg en fejlmelding om, at jeg allerede havde postet beskeden. Det passede ikke, men jeg prøvede igen - ændrede overskriften - med samme resultat, men stadig uden at have oprettet et nyt emne.

Nu får jeg fejlmeldingen;

"De(n) følgende fejl opstod uder postning af beskeden:
Din session udløb imens du postede. Prøv venligst at genposte din besked."

- Selvom jeg har skrevet tråden på et minuts tid.

???

Ulla Maria Olsen

Heller ikke i dag kan jeg poste nyt emne - kun i Hjælp til tydning? Det var dog frustrerende, når man nu har ting der ikke kan tydes :)

Arne Feldborg

Jeg ville naturligvis gerne hjælpe dig, men jeg kan ikke lige gennemskue hvad der går galt. Så det kan desværre kun blive en standard-vejledning, som måske kan løse problemet. Det er tilsyneladende ingen generelle problemer med den gruppe, så det må vel mest sandsynligt være noget lokalt på din computer der driller.

Prøv at gøre følgende:
Log ud af Forum / Dis-Danmarks hjemmeside, luk browseren, og luk computeren ned.

Start så op igen, åben din browser, gå ind i Forum og  log ind. Gå til gruppen "Hjælp til tydning" og find dit eget seneste indlæg (som jeg formoder det er Moderator der har lagt der), og prøv om du i det mindste kan lægge et svar ind i den tråd.

NB.
Fra du er logget ind og frem til du har skrevet svaret skal du - hver eneste gang du er kommet til en ny side - trykke F5 for at sikre at det faktisk er en ny side, og ikke en der har været gemt i cachen på din computer, du er kommet ind på. Og hold også øje med, at der hele tiden står "Velkommen, Ulla Maria Olsen" oppe i øverste højre hjørne.

Prøv det, og lad os høre hvordan det forløb.
mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/

Ulla Maria Olsen

Ahh... det var lige hvad der skulle til - nu kan jeg igen :)

Tak for hjælpen, Arne!

Niels Bjøreng

Det ser ud til, der er et yderligere problem.

Din kvitteringer for tydninger ses ikke at være gået igennem.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Ulla Maria Olsen

Kvitteringer?

Har lagt 2 nye tråde i Tydning i dag og der er ikke kommet svar, men det kan selvfølgelig skyldes noget andet  :)

Judith Olsen

Hej Ulla

Det Niels mener med kvitteringer er, at du "glemmer" at takke for hjælpen, når du har fået f.eks. tydningssvar.

Læs "Gode råd ..." i forummet Hjælp til Tydning.




Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Ulla Maria Olsen

Hej Judith - og Niels :)

Det skal ikke hedde sig, at jeg er utaknemmelig for forummets hjælp - for den betyder meget! - og derfor kiggede jeg lige mine tråde i Tydning igennem... jeg skriver; "...yderst taknemmelig", "på forhånd tak" og "tusind tak for hjælpen... kunne finde én hvor det var glippet, men stadig holdt i en venlig tone. Jeg forstår derfor ikke, hvordan det opfattes utaknemmeligt, men jeg må tage den til mig og skal gøre mit for ikke at fremstå sådan fremover.

Mvh. - og tak for hjælpen,

Ulla

Anne Mortensen

Hej Ulla

Alt hvad du skriver på forhånd viser jo ikke du har læst de svar du har fået - dine hjælpere aner ikke om du har læst og har haft glæde af hjælpen.

Derfor ingen tak på forhånd, men en tak til slut i et indlæg viser du har læst -  OK.


Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770