Ejendom i Pistolstræde anno 1754, hvilken matrikel?

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 25 Jun 2020 - 18:44

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Min ane, tømmermand ved Holmen Jens Jensen Langeland, solgte 3. juli 1754 et hus i Pistolstræde til handelsmand Poul Schneller.

Det beskrives i skødet som "Et mig tilhørende og i Pistohl-Stræde beliggende Huus, imellem Sr. Johan Christopher, Brendeviinsbrenders Huus paa den eene, og Sr. Bille, Haune-Commissions-Skrivers Huus paa den anden siide, samme Huus /: Jordfrie Grund og Eiendom, frie Stolpe til begge Siider :/ bestaar ud til Gaden af 3 Fag Muur og Bindingsverk, 3 Loft høy med Qvist over 1 Fag, I Gaarden Et [fielle] Locum. Teiglhængt, overalt i Værelserne 5 Jern Kackelovne".

Hvilken matrikel kan det være? Iflg. Geddes kvarterkort, som oplister ejere anno 1757, var matriklerne i Pistolstræde nr. 277–86:
https://www.kbharkiv.dk/udforsk/historier-om-kobenhavn/geddes-kort/kvarterskort

Havneskriver Bille er formentlig den nævnte Svend Bille i nr. 284.

Realregistrene går desværre kun tilbage til ~1759, og jeg ser ikke Poul Schneller på Pistolstrædes matrikler, så ejendommen er muligvis blevet videresolgt kort efter... Og Bille nævnes ikke i nr. 284?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=123509#123509,18123557

Nogen bud? :)

mvh
Mikkel

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Britta Hansen

#1
Hej Mikkel

Poul Schneller ser vi i Register til obligationsprotokollerne med pant i fast ejendom i 1754 – henvisning til protokol 37 folio 719.

Obligationsprotokollerne er ikke scannet og on-line
37   1754 1 7   1754 12 23

Hvornår købte din ane ejendommen?

Jens Langeland ser vi samme register i 1751 - der er henvisning til bog 34 folio 99
Jens Jensen skibstømmermand er på samme side – folio 141
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#2
Se også
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008
Købmager Kvarter

Matr.nr. 313 †
Matrikel
  1689 232
  1756 286
  1806 313
  1843 Delt i 313 A og 313 B
Ejere
1689 Poul Jensen, brændevinsbrænder
1756 Johan Christopher Dannefeldt
1806 Bertel Vad, høker
Matrikulære husnumre
  1689 Peder Madsens Gang 232
  1756 Peder Madsens Gang 286
  1806 Pistolstræde 313/Peder Madsens Gang 313*

Matr.nr. 285
Matrikel
  1689 203 og 1689 230
  1756 252 (1689/203) og 1756 284 (1689/230)
  1806 285
  2008 285
Ejere
  1689 203: Henrik Bar, bødker. – 230: Bern, kaptajn
  1756 252: Andreas Rasmussen. – 284 Svend Bille
  1806 David Bauschs enke
  2008 sk Ejendomskapital A/S
Matrikulære husnumre
  1689 Grønnegade 203, Peder Madsens Gang 230
  1756 Grønnegade 252, Peder Madsens Gang 284
  1806 Grønnegade 285
Husnumre
  1859 Grønnegade 16, Pistolstræde 6
  2008 Grønnegade 16, Pistolstræde 6

Matr.nr. 312 †
Matrikel
  1689 231
  1756 285
  1806 312
  1875 Sammenlagt med 1806 284

Ejere
  1689 Andreas Gregoriussen, skrædder
  1756 Paul Sneller
  1806 Andreas Taagerup

Matrikulære husnumre
  1689 Peder Madsens Gang 231
  1756 Peder Madsens Gange 285/Pistolstræde 285*
  1806 Pistolstræde 312

Husnumre
  1859 Pistolstræde 4
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Mikkel Eide Eriksen

Hej Britta

Tusind tak, jeg havde glemt alt om jævnførselsregistrene!

Så er der jo ingen tvivl:
284: Havneskriver [Svend] Bille
285: Tømmermand Jens Jensen Langeland -> handelsmand Poul Schneller [Paul Sneller]
286: Brændevinsbrænder Johan Christopher [Dannefeldt]

Jeg har ikke fundet Langelands købsskøde på Pistolstræde 285 endnu, men pengene gik tilsyneladende til at købe matr. 450 Skt. Annæ Vester (nu Rigensgade 3) i december samme år — hvilket hus står den dag i dag:
https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/53305
http://www.indenforvoldene.dk/rigensgade-3
https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=3146074

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986