Hvilken bror er far til barnet ?

Startet af Pmba79, 12 Maj 2020 - 10:29

Forrige emne - Næste emne

Pmba79

Hej alle..

Jeg står i den situation at jeg forsøger at finde frem til hvem af 2 brødre der er far til et barn.

Der er tale om 3 børn i alt.

Barn nr. 1 er bror nr. 1 far til.
Barn nr. 2 er der tvivl om faderen.
Barn nr. 3 er bror nr. 2 far til.

Bror nr. 2 er død og Bror nr. 1 er ikke samarbejdsvillig.

Hvordan finder jeg ud af hvem der er far til hvem her ?
Samtlige DNA tests jeg har læst om kommer til kort her.

Håber nogen har et genialt svar, jeg har søgt uden held i alt for lang tid..

Mvh
P

Jesper Skov

Hvis børnene lever og er villige til at tage DNA-test, så behøver man jo ikke teste faren for at vide, om børnene er hel-, halv- eller ikke søskende.

Med venlig hilsen

Jesper Skov

Anne Marie Holck

Skal det forstås sådan, at de tre søskende har samme mor? og i så fald når der er tale om 2 brødre, der begge kan være far til et barn, så tror jeg, at det kan blive svært ad den vej at udpege om det er den ene eller den anden bror, der er far til barnet. De to brødre har jo så meget fælles DNA, at det ikke vil være særligt tydeligt, om den ene eller den anden er far.

Pmba79

Citat fra: Anne Marie Holck Dato 12 Maj 2020 - 13:42
Skal det forstås sådan, at de tre søskende har samme mor? og i så fald når der er tale om 2 brødre, der begge kan være far til et barn, så tror jeg, at det kan blive svært ad den vej at udpege om det er den ene eller den anden bror, der er far til barnet. De to brødre har jo så meget fælles DNA, at det ikke vil være særligt tydeligt, om den ene eller den anden er far.

Alle 3 børn har samme mor.

Men der er 2 brødre i spil som fædre til ét af de 3 børn.

Det er dér problemet ligger, da fædrenes DNA ligger så tæt at normale tests ikke kan bruges.

Hvad fa**** kan man så gøre ?

Jørgen Kanters

Det må muligt med vanlige autosomale test hvis man kan teste tilstrækkeligt antal efterkommere at lave en sandsynlighedsvurdering. Trods alt deler brødre kun 50% DNA

Ole Selmer

#5
Her er der jo så tale om, at barn 1 og 3 er trekvart søskende, og barn 2 er helsøskende til enten barn 1 eller barn 3 og trekvart søskende til den modsatte. Helsøskende har 50%, halvsøskende 25% medens trekvartsøskende har 37,5% DNA fælles. På DNAPainter kan du se, at det for helsøskende svarer til 2600 cM og for halvsøskende 1750 cM, men med nogen variation. For trekvartsøskende er det 2200 cM og selvfølgelig også med variation.

Som Jørgen skriver vil det sandsynligvis kunnne ses ved en autosomaltest af alle 3 børn, og såfremt du uploader resultaterne til Gedmatch vil du kunne se, om de er half identical eller fully identical. På nogle steder vil to søskende nemlig på det maternelle kromosom både have fået et identisk stykke DNA fra moderen, men også et identisk stykke DNA fra faderen på tilsvarende position på det paternelle kromosom, det kalder man fully identical. Helsøskende er fully identical på 25 % af kromosomerne. 3/4 søskende væsentlig lavere, jeg kunne ikke lige finde tallene.  De normale autosomale test skelner ikke mellem half identical og fully identical, det er årsagen til, at må du uploade til Gedmatch.

God fornøjelse - du må gerne holde os underrettet.

Mvh
Ole
Venlig hilsen

Ole Selmer
Tjek gerne mit klikbare træ

Anders M. Petersen

Jeg vil altså også mene at de normale autosomale tests kommer til kort her - selvom jeg ikke er 100% sikker.

Ud fra skemaet i DNA-painter kan man se intervallerne for ægte hel- og halvsøskende (dvs. med f.eks. fædre, der ikke er nært beslægtede):

Helbror = 1.613 til 3.488 cM
Halvbror = 1.160 til 2.436 cM

Tip: Klik på kasserne på DNA-painter for at se fordelingen af testresultaterne.

Allerede her er der jo et overlap uden et klart svar - alle resultater mellem 1.613 cM og 2.436 cM er ikke entydige for halv- eller helbrødre.
Et lille håndlavet estimat siger mig, at en 3/4 bror vil ligge i intervallet 1.385 til 2.960 cM, hvilket bestemt ikke er et entydigt resultat.

Se evt. denne tråd, hvor en almindelig Family Finder test bringer os på vildspor i forhold til, hvem der er faderen.

Vi havde en lignende case i FB gruppen hvor det var endnu mere indviklet idet der også var udskiftning af moderen. Her havde personen købt en ret dyr test (7.000 kroner?) hos et firma der hedder DNAtest.dk. Testens pris skyldtes at 4 personer skulle testes og resultatet var en 2-siders testrapport der i mine øjne så ret troværdig ud. Testmetoden var autosomale STR-værdier, svarende til de tests politiet bruger.
Testrapporten viste at der var 86% sandsynlighed for at den ene bror var far og 14% sandsynlighed for at den anden bror var far - altså ikke et entydigt svar, men næsten. Hvis du prøver dem, så husk at aftale forventing til resulatet og fortæl meget nøjagtigt, hvordan de mulige testpersoner er i familie (det gør du også fint i dit opslag). Prøv også at forhandle lidt om prisen!

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm