Såret Tipoldefar i krigen 1864

[Jørgen Rasmussen]

Hej
Min tipoldefar Peter Andreas Svendsen der er født 01.11 1837 i Sct Hans sogn, Vennebjerg Herred Hjørring Amt blev såret i Krigen 1864
I perioden nov 1863 - nov 1864 var han i Aalum sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt på Godset Fussingø

Jeg har fundet listen over sårede i 1864 og der er 3X Svendsen som kunne være ham - alle menige

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287956#214785,40563386

Faaborg Laz efter 29/6 Enhed 4 Kompagni 6 nr 385
Sønderborg Laz 17/3 Enhed 5 Kompagni 6 nr 487
Sønderborg Laz 13-13/4 Enhed 6 Kompagni 8 nr 406

P.Svendsen kan det ikke være da han senere får en Fortjentsmedalje og det fremgår at han er fra Nøddebo i Nordsjælland.
Er der nogen der kan finde ud af om en af de 3 nævnte Svendsen'er skulle være min Tipoldefar, og i bekræftende fald kan nogen steder finde sygejournal m.m.

Mvh
Jørgen Rasmussen Middelfart

[Morten Nielsen]

Har du fulgt din tipoldefar i lægdsrullerne; måske fremgår det af disse, hvilken enhed han gjorde tjeneste ved. Var han genindkaldt i 1864-krigen, dvs. at han evt. havde aftjent sin værnepligt ved en anden enhed?

Enhed er i denne forbindelse lig med regiment, dvs. 4., 5. og 6. Regiment.

Ansøgte din tipoldefar om fortjenstmedaljen?

Hvor og hvornår døde han?

Jeg forstår ikke helt, hvordan han i perioden nov 1863 til nov 1864 kan være i Viborg Amt? Hvad lavede han dèr? Det var jo under krigen.

Jeg vil forsøge at bore lidt mere i de tre kandidater, mens jeg venter på svar.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Morten Nielsen]

Kandidaterne nr. 2 og nr. 3 søger om erindringsmedaljen hér og hér. Kandidat nr. 1 hedder Peder Vilhelm Sevelsen Steenberg, og hans ansøgning om erindringsmedaljen ses hér; han får også tildelt en tapperhedsmedalje.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Jørgen Rasmussen]

Hej
Flot arbejde - Dvs vi kan udelukke dem så er der kun Faaborg Laz tilbage.
Men kan du se om han overhovedet har været med i krigen 1864,jeg har nemlig oplysningerne  om hans krigsdeltagelse og det at han bliver såret fra en anden kilde,men det kan jeg ikke rigtig få til at passe sammen med min forskning.
Jeg ved han er i Ugilt sogn, Hjørring Amt nov 1862 og tilgår Aalum sogn, Sønderlyng Herred, Viborg amt 11nov 1863,
Hvor han er i tjeneste hos Godsforvalter Stamer på godset Fussingø og afgår fra samme 1 nov 1864 til Hjørring sogn,derfor undrer det mig at han skulle have været med i krigen 1864.
Det med lægdsruller er jeg desværre ikke bekendt med.
Han dør 23 dec 1890 i Sankt Olai sogn,Vennebjerg Herred, Hjørring amt
Han har tilbragt hele sin ungdom i Børglum og Vennebjerg Herred'er ,men ved ikke om han har været soldat, det eneste tidspunkt han har været væk fra Vendsyssel er det år hvor han er på Fussingø

Med venlig hilsen
Jørgen Rasmussen

[Morten Nielsen]

Ja, kandidat nr. 1 er så også nu udelukket. Jeg vil forsøge at finde/følge din tipoldefar i lægdsrullerne, Hvor befandt han sig omkring 1852, hvor han skulle blive genindskrevet i lægdsrullen?

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Gitte Johansen]

B 162

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18516,1116541

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18525,1119230


nr. 2

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481029#19772,1593457

nr. 8 og utspas

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481029#19773,1594030

[Jørgen Rasmussen]

D. 18 april 1852 Bliver han konfirmeret i Sct Hans Sogn Vennebjerg Herred Hjørring Amt

[Morten Nielsen]

Gitte var lige lidt hurtigere med at finde ham i lægdsrullerne  . Men bemærk, at han først får UTSPAS i 1870, og iflg. den sidste lægdsrulle så har han været soldat.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Jørgen Rasmussen]

Hej Begge to
Mange tak for et flot og hurtigt stykke arbejde.
Men skal vi lige prøve at konkludere, jeg er ikke rigtig kendt med lægdsruller
1. Hvor har han været soldat
2. Var han med i krigen 1864
3. Blev han såret og i bekræftende hvor og hvornår
4.Hvordan kunne han være på Godset Fussigø fra nov 1863 - nov 1864
5.Hvad står der efter UTSPAS - Fistelsår ved Helligbenet???
6. Hvad han kampduelig efter1864 og til 1870.

[Gitte Johansen]

Hvor der står, at han er nr. 2 er i Ålum, hvor Fussingø ligger.

[Gitte Johansen]

Helligben er sidste ryghvirvel, som ender rygraden, står der et sted.

[Morten Nielsen]

En hurtig tydning af den sidste lægdsrulles vedtegninger:

1860 11. Inf. N 571
1862 S(oldat) i ? fra 1/1 62
Ind?. 28/1 1864 i Kjøb(København?) - Permitt. (permitteret = hjemsendt) 17/8 1864
M 1868 - 40 Btl.

Send evt. lægdsrullens vedtegninger til tydning i tydningsforum.

På alm. dansk:
Han er indkaldt til 11. Bataillon i 1860 og får nr. 571.
Overføres i 1868 til 40. Bataillon, som er en reservebataljon oprettet i 1867.
Det mellemliggende bliver vi klogere på efter en tydning.

Nu har jeg kigget lidt på den næstsidste lægdsrulles vedtegninger, og de stemmer ikke helt overens med den sidste lægdsrulles. Nr. 571 fremgår af denne til ikke umiddelbart at være hans rekrutnr. Hvad der hér står ved "1860" ligner heller ikke noget med 11. Batl. som ved den sidste lægdsrulle. Disse vedtegninger kunne med fordel også sendes til tydning.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Morten Nielsen]

Måske skal der i den sidste lægdsrulle stå:

1860 U. Inf. N 571,

dvs: Udskrevet til infanteriet med lodtrækningsnr. 571? Ja, det fremgår tydeligt af lægdsrulle nr. 2: Ved sessionen i 1860 bliver han udskrevet til infanteriet med lodtrækningsnr. 571. Ved sessionen i 1862 står han i forstærkningen fra 1/1 1862, men uden at have været indkaldt. Han møder 28/1 1864, men hvor?

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Jørgen Rasmussen]

Hej
Nu har jeg fået tydet teksten og forstået den men der er lige til sidst hvor der står Fra Viborg 104 - O 2
104 er lægdsrullenr, men hvad betyder O 2

Mvh og tak
Jørgen Rasmussen

[Gitte Johansen]

Den er fundet lægd 104 i O nr. 2

Det er jo den her

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481029#19772,1593457

[Jørgen Rasmussen]

OK nu forstår jeg det -
Han afgår  17/8 1864 altså inden krigen er slut kunne det tyde på at han er blevet såret og bliver hjemsendt.

Mvh
Jørgen Rasmussen

[Morten Nielsen]

Da han hjemsendes, er krigen forlængst slut; de fleste soldater bliver hjemsendt i august 1864. Du er nødt til at finde ud af, ved hvilken evt. enhed han møder 28. januar 1864, og hvorfra han bliver hjemsendt 17. august 1864. Hvis vi antager, at han bliver hjemsendt pga. indlæggelse på lazaret, så ville han have været indlagt i flere måneder, og så burde han være på listen over sårede. Jeg undrer mig også over, hvorfor han ikke har ansøgt om erindringsmedaljen. Hvad er det for en kilde, der oplyser, at han skulle være blevet såret under krigen? Der kan være mange gisninger og teorier, men så længe der ikke er kolde facts på bordet, så bliver det ikke andet end gisninger og teorier.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Jørgen Rasmussen]

Peter Andreas Svendsen's hustru Else Marie Larsen indgår i en phd -afhandling af historiker cand.mag.Agnete Birger Madsen der hedder" Levevilkår for ugifte mødre og uægte børn i Sct. Hans sogn"
Som du vil kunne læse påstår hun at Peter Andreas blev såret i krigen,og meget af hans dårligdom skulle stamme derfra. Men det synes jeg ikke der er belæg for at antage,og det gør sognerådet tilsyneladende heller ikke.
Vi har haft en længere mailudveksling,som gjorde at nu ville jeg til bunds i sagen om Peder Andreas og krigen 1864

Else Marie Larsen

S67
Mor til
Mariane Jensen født den 8. juni 1871 i Mygdal
Jens Peter Svendsen født 4. januar 1876. i Bagterp

Den udlagte barnefader til det 1.barn er ugifte Jens Christensen
Den udlagte barnefader til det 2. barn er Peter Andreas Svendsen af Bagterp. Præ-sten har i parentes skrevet: senere giftet sammen. I det ægteskab fødte Else Marie yderligere fire børn.
Da Else blev gravid med Mariane var hun i tjeneste i Træholt i Mygdal. Barnet blev født i Mygdal, hvor hun også opholdt sig, da hun blev gravid med Jens Peter. Ham fødte hun som indsidder i Bagterp.
Hun var 23 år gammel, da hun fødte første gang.

Moderens baggrund
Else Marie er også et uægte barn- eller rettere, hun er et slegfredbarn. Hun blev født i Mygdal 20.juli 1848 af ugifte Maren Sophie Jensdatter og udlagte barnefa-der, gift tyende Lars Chr. Pedersen på Baggesvogn. Præsten har under anmærk-ninger skrevet, at Else Marie er et slegfredbarn.
Hun voksede op i Mygdal sogn som plejebarn hos sine bedsteforældre. Bedstefa-deren lavede håndarbejde og var husmand og var i 1850 56 år. To år efter boede moderen der også, stadig ugift, men med endnu et uægte barn. Hun var da 30 år. Da Else Marie blev konfirmeret var hun fæstet til en gård i sognet og moderen var flyttet ind i fattighuset. 

Bryllup med forhindringer
Else Marie og Peter Andreas blev gift fire måneder efter Jens Peters fødsel. Hun var da 27 år og han 38 år. De bosatte sig i Bagterp by i Peter Andreas' barndoms-hjem, et hus, hvor også hans 71 årige mor boede på aftægt sammen med hendes datters to uægte børn. Sandsynligvis boede de der også før de blev gift, eller i hvert fald Else og barnet. De ville nemlig giftes før, men fordi Peter Andreas hav-de modtaget fattighjælp, skulle han bede sognerådet om tilladelse til at han giftede sig. Og sognerådet sagde nej. Derfor gik Peter Andreas i 1875 til amtet: "Peter Andreas Svendsen af Bagterp besværer sig mundtligt over, at St. Hans sogn, der har ydet ham Fattighjælp under hans Sygdom i 1870-71 ikke har villet give ham Tilladelse til at gifte sig." (Hjørring Amtsjournaler. konto 9 sag 48/75) 
Amtet retter derpå en henvendelse til sognerådet for at høre, hvad begrundelsen monne være. Svaret lyder således:
"Grunden hertil var nærmest, at Sogneraadet, efter det Kendskab, men har til An-drageren, stærkt betvivler, at han vil være istand til at forsørge en Familie, idet man veed at hans Evne er ringe, da baade han og den, med hvem han agter at ind-gaa Ægteskab, er aldeles uformuende, og man maa derhos, naar Hensyn tages til hans tidligere Vandel, temmelig sikkert kan formode, at ogsaa Villien er Ringe."
Det er altså sognerådsmedlemmernes mening om Else Maries kommende ægte-mand, og Jens Peters far. At han var krigsveteran, og at han i krigen havde pådra-get sig skader, nævnes ikke.
Men cirka et år efter får de lov til at gifte sig. Sandsynligvis fordi de fik et barn. Et vielsesforbud kunne ikke hindre at de to fik børn, og man har vel tænkt, at disse uægte børn ville have støre chance for at komme til at ligge kommunen til byrde, som fattiglemmer, end hvis deres far blev den lovformelige forsørger.

Faderens baggrund
Peter Andreas var, ligesom Else Marie, selv et uægte barn. Hans mor giftede sig med en ældre husmand, da Peter var dreng, og han blev storebror til en større flok halvsøskende.
I dette hus boede Else Marie i 1880. Hun betegnes i folketællingen husmandsko-ne, og hun boede der sammen med to børn Jens Peter på fire og Nicolaj på 2. Men Peter Andreas var der ikke. Han var nemlig tjenestekarl på en større gård i Bag-terp.

Fattighjælp.
Peter Andreas var med i krigen i 1864 og såredes. Han søger derfor hjælp på sog-neforstandermødet i maj 1865, hvilket resulterer i at "Sogneforstanderskabet vilde udbedre at forsørge ham, dersom han skulde blive syg, hvilket indrømmedes".
Fra 1869 får han fast tildelt 2 skp Rug og ditto Byg. + i 1871 6/3 5 Rdl. til Læge-hjælp.
Derefter nogle år uden hjælp, men fra 1879 får familien Svendsen fattighjælp igen.

Fattiggården
I 1881 kom der endnu et barn, og muligvis er Peter Andreas blevet syg igen. I  hvert tilfælde bliver hele familien den 22. april 1881 flyttet ind på kommunens fat-tiggård i Skibby, St. Olaf sogn. Else Marie var da 32 år, Mariane var 9 og Jens Pe-ter 5 år. Dertil de to ægte børn Nicolai på 3 og  Martin på 1 år
Det var ikke meget, de havde med. Faren medbragte 1 dragkiste, 1 hængeskab, 1 stueur 1 glam sengs klæder og 2 par lagner. Derudover havde de alle fire 1 eller to sæt klæder og 1-3 stok linene. De bliver i løbet af året udstyret med sko og tøj og faren med tobak. (Lemmer på Fattiggården og deres Ejendele. Vendsyssel Hist. Arkiv)
Familien blev boende. Og i løbet af årene fødte Else Marie tre børn mere. Børnene flyttede hjemmefra fattiggården, når de var 15, eller når de var konfirmerede.

Børnene
Else Maries ældste barn, Mariane, var 4 år da moren giftede sig med Peter Andre-as Svendsen. Hun blev siden da registreret som hans datter, således også på fattig-gården, hvor hun er indskrevet som "Peter Andreas Svendsens Datter af Bagterp". Hun rejste fra fattiggården 1. november 1886. 
Det næste barn, Jens Peter, tilbragte næsten hele sin barndom på fattiggården. Fra han var fem til han var femten år gammel. Faren døde på fattiggården i julen 1890. Jens Peter rejste derfra til 1. nov. 1891, udstyret med 1 sæt klæder, hat, sko, nat-trøje, strikketørklæde, 2 stk linne, 1 kuffert, 1 par strømpefødder, 1 par benklæder, 1 vest, 1 krave, 2 stk lisner(?)
Else Marie rejste derfra i 1893  og tog de fire yngste med sig: Martin på 12, Mari-nus på 10, Laura på 8 og Kristian på 5. De tre sidste havde hun født på fattiggår-den.

Indlagt
I 1887 blev Peter Andreas Svendsen indlagt på Hjørring Amt Sygehus. Han var da  52 år og hans ophold varede i ti dage. Der står:
"Pt led for flere år siden af en Knælidelse, der har medført en Anchylose af Knæ-leddet i næsten vinkelret Stilling. Da Skinnebenet er en del atrofieret og Foden of-test sover og ligesom han ofte vil lide af slemme Smerter i Knæet, ønsker han nu meget at få benet sat af over Knæet og i den Anledning indlægges han til nærmere Observation på Sygehuset.
20.7: I dag undersøges Benet under Chloroformnarkose og det viser sig at Anchy-losen omtrent er Komplet, kun en ganske ubetydelig rokkende Bevægelse kan frembringes i Leddet..
'28. Udskrives, idet foreløbig Amputation opgivet og et Træben til støtte for Knæet anskaffes."
Peter Andreas fik ikke benet amputeret i denne omgang. Knæet var stift, og han havde slemme smerter, får vi her fortalt, og det er vel den egentlige forklaring på, at familien boede på fattiggården. Med et sådant ben, har Peter Andreas ikke været i stand til at tage daglejerarbejde.

Else marie rejste med alle børn undtagen marian til USA i 1893.

[Morten Nielsen]

Tak for den lange beskrivelse; interessant læsning. Du er heldig at have så mange oplysninger om dine aner. På baggrund af dét, der er fundet i dag, kan det i hvert fald IKKE konkluderes, at han blev såret under krigen som påstået, og det er en påstand, jeg kan forstå, du også stiller dig skeptisk overfor. Har du undersøgt, om der findes lægelige udtalelser med en nærmere beskrivelse af hans påståede krigsskader? Under alle omstændigheder vil et hul blive lukket, hvis det kunne opklares, hvor han var fra januar til august 1864. Desværre står der ikke noget i lægdsrullen om en evt. enhed, og så er det som at lede efter en nål i en høstak. Jeg har forsøgt at kigge i forskellige mulige regimenters stambøger, men har hidtil intet fundet. Hvis vi forestiller os, at han som forstærkningsmand bliver indkaldt til at møde i Kbh. den 28. januar 1864, så burde han efter endt rekrutskole være tilgået en enhed i felten. At han først skulle blive hjemsendt i august er meget mystisk, men det står jo i lægdsrullen!

Venlig hilsen
Morten Nielsen

[Jakob Ramlau]

"Helligbenet" er saa aparte at det lige skal have en Kommentar: Rygraden staar paa Korsbenet som er en Bækkenknogle, bestaaende af 5 sammenvoksede Hvirvler. Kors og Hellighed hænger jo sammen og udi Latinen hedder det da : os sacrum.

[Jørgen Rasmussen]

Hej
Ja det er korrekt - i dag hedder os sacrum på dansk korsbenet.
Det han er blevet kasseret på er "Et Fistelsår på Helligbenet" -som skyldes en  Pilonidalcyste
Cysten sidder mellem det nederste del af rygsøjlen og korsbenet og er ofte medfødt. Den ses oftest hos mænd efter puberteten og udvikler sig i forbindelse ændring i kønshormonerne. Går der betændelse i den får man en byld der gennemtrænger huden over den og danner en såkaldt fistel (afløbsrør) mellem ballerne. Behandling er operativ fjernelse i helnarkose. Og har altså intet som helst med krigen i 1864 at gøre.
Hvad angår min tipoldefar Peter Andreas og det at han skulle været såret i krigen 1864 tror jeg man har fejltolket lægdsrullen fra Aalum sogn.
Man har set der stod UTSPAS og overset der stod 1870 og troet det var noget i forbindelse med krigen i 1864 - Dernæst har man fejltolket diagnosen "Fistelsår på Helligbenet"(man vidste måske ikke hvad helligbenet var)  og troet det har været et sår på benet, som han havde fået i krigen.Endvidere har man nok ikke kunnet tyde teksten i vedtegningerne.
Så min konklusion er at han deltog i krigen 1864 fra 28.01 1864 til 17.08 1864 og han blev IKKE såret.
Med venlig hilsen
Jørgen Rasmussen