Ordforklaring - Sir bøtter

[Karl-Peter Dammeyer]

Hej!

Vestjylland 1761 står i et skiftebrev under inventar i dagligstuen - 25 Sir Bøtter (måske: sirbøtter) - men hvad er en Sir Bøtte, når der nu er så mange af dem
Først troede jeg at have fundet frem til, at det var forskellige redskaber hvori man kunne si noget, en slags køkkenredskab, men det passer vist ikke ind i en stue, heller ikke dengang

Mvh.
Karl-Peter

[Gitte Johansen]

De havde disse til at stå i stuen.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sibøtte


Jeg huskede godt, at de gamle Bønderkoner havde deres Mælk staaende i store Sibøtter paa Hylder langs Loftsbjælkerne. ,,Mælken?" gentog jeg. ,,Vi har ingen ...

[Karl-Peter Dammeyer]

Når nøden er størst - er hjælpen nær! - så, mange tak for interessant svar

Det der med at lade mælken stå fremme, gjorde vi i mit hjem når mælken var blevet sur, den stod så i solen for at blive til tykmælk, og med revet rugbrødsskorper med sukker på, var det en udmærket tykmælk - nogenlunde udmærket!
Mvh.
Karl-Peter

[Grethe Leerbech]

Hvorfor det kaldtes en sibøtte, var fordi vallen skulle sies fra - altså vandet. Der var 2 versioner 1, hvor skålen bestod af 2 skåle den øverste med små huller og den nederste til at opfange vallen,. den anden version brugte man et osteklæde i og lagde mælken ovenpå, -dvs. man lagde klædet over skålens kant -så der var et hulrum nedenunder til vallen. skålene skulle helst være flade i bunden
Man brugte dem til at lave ost - derfor havde de så mange -  og vallen gik så til madlavning især bagning og nogle gang også til kalvene.
Man kunne ikke lav en god tykmælk f.eks. hvis der var alt for meget valle ved, og den tykmælk var det bedste man kunne få, slet ikke som det produkt man i dag kalder tykmælk. Den var helt fast og kridhvid og kunne skæres, og smagte kold som den fineste dessert, med evt- rugbrød og puddersukker på.
friskosten  som var lavet af opvarmet tykmælk var også kridhvid og kunne heller ikke stivne, hvis der var for meget valle.
Tykmælken måtte jo ikke skille, derfor op i varmen, så det kunne syrne og stivne hurtigt, man tilsatte salt ( og af og til urter) til friskosten.
Man kan ikke lave tykmælk af mælk der er blevet sur, man kunne tilsætte lidt kærnemælk for at få processen hurtig i gang, eller koge noget af mælken. 

Skal friskosten blive til rigtig ost skal der tilsættes osteløbe og den skal gennemgå en proces, som ikke gives her.

[Karl-Peter Dammeyer]

Der kan man bare se, et ord der i første omgang ikke giver nogen mening, indeholder en rigtig god fortælling, som jeg siger rigtig mange tak for - og, så er processen vel egentlig den samme i dag, hvor den er blevet industrialiseret

Mvh.
Karl-Peter

[Grethe Leerbech]

ja, Karl-Peter
Man laver friskost næsten på samme måde, men man laver slet ikke tykmælk mere, det kan man ikke, for den proces, hvor man stiller sødmælk op i varmen og lader den tykne og syrne kan f.eks. ikke lade sig gøre med moderne homogeniseret mælk og du kan heller ikke lave den af den konsumsødmælk, som du køber-uanset om det er økologisk eller ej. Kun selve bondemanden kan lave den af sin egen mælk. Den tykmælk du køber i dag er bare mindre syrnet "ymer", --Desværre for jeg elsker rigtig kold tykmælk på en varm sommerdag.......
Og du vil aldrig kunne købe det produkt, for hvordan skal det pakkes og transporteres, det er som sagt fast -konsistent næsten som som en creme brulee

vh
Grethe

[Karl-Peter Dammeyer]

Ak ja, der er sket meget siden man var dreng, og hentede mælken ind i gamle lyse flasker med aluminium kapsel på, med fløden øverst oppe i flaskehalsen, så man skulle huske at ryste flasken så fløden blev fordelt - og hvis man, især om vinteren når mælkemanden havde sat flaskerne ved hoveddøren, ikke fik flasken ind tidsnok, havde musvitten prikket hul og taget sin part af fløden, eller også var det solsorten - så ja, det er absolut blevet andre tider

Mvh.
Karl-Peter

[Poul F. Andersen]

Ja, og fuglene er ikke farveblinde. Som jeg husker det, prikkede
de aldrig i den grønne kærnemælkskapsel.
Den drik var nok ikke fuglenes favorit....

[Verner Bentsen]

Vi rystede aldrig flaskerne. Min bror havde lavet et lille "kræmmerhus" med håndtag; så kunne man forsigtigt dyppe det ned i flasken og på den måde fiske fløden op 

mvh Verner

[Karen Margrethe Schmidt]

Og kærnemælken VAR kærnemælk, og ikke den syntetisk syrnede mælk vi får i dag, i lighed med tykmælken

Karen Margrethe Schmidt

[Karl-Peter Dammeyer]

Tak for Jeres hyggelige og helt troværdige beretninger!

Mvh.
Karl-Peter