Hjælp realregister og slælgt søgning Hads Herred

Startet af Challenge diabetes, 29 Apr 2020 - 13:15

Forrige emne - Næste emne

Challenge diabetes

Hej

Jeg er gået i gang med at finde ud af hvem der har bygget vores hus og har fundet en hel del information men er desværre kommet til et punkt jeg ikke kan komme videre fra ;-)
Jeg har fundet gamle matrikkel kort og kan se der er sket en del med matriklen (se vedlagt).
I real register kan jeg se hvem skødet er skrevn til men jeg kan ikke lave en timeline af hvornår grunde er udformet som den er fordi der står mange af de samme datoer og meget info er streget. Jeg har fundet et navn og kan også finde ham i folketælling men der står der et spørgsmål tegn ved matrikkel nummer. Da der er begrænset plads til vedhæftninger har jeg kun tilføjet et matrikkel kort, jeg har screen dumps af registerne og flere kort som jeg  gerne sender til jer.....

Jeg vil undersøge salget af grunden fra matrikkel 81a til 81d men er ikke sikker på om jeg er på den rette vej ;-)
Er der nogen der kan hjælpe med at tegne en timeline og finde frem til følgende af vores matrikkel (81d):
- Hvem eget matrikkel 41a (er det han mr. Sommer?)
- Hvem har han solgt grunden til og hvornår har han solgt grundene (er det  David Nielsen i 1902)
- Hvordan kan jeg finde ud af om David har bygget huset og hvornår?

Håber I har lyst til at hjælpe mig.

På forhånd tusind tak!

Med venlig hilsen
Guido van Gucht




Britta Hansen

Hej Guido

Hvem der har bygget huset, kan vi nok ikke finde ud af. Vi kan formentlig se, hvad handlerne har omfattet, samt oplysninger om køber og sælger.

Jeg viser lige detaljer om ejendommen:

Østergade 29, 8300 Odder
- matr.nr. 81d Odder by, Odder

Tingbogen

Realregistret - henvisning til matr.nr. 41ø - bog III folio 227, som ses her: 41i m.fl. Odder By, Odder

David Nielsen køber ejendommen (81d og 41i Odder By,  Odder) i 1902 – læst 12.1.1903 – højre side
af Hans Peter Julius Larsens enke Birgitte Nielsen.
I 1908 tilkøber David Nielsen matr.nr. 41ø Odder By, Odder af bankdirektør H. Sommer - en parcel udstykket fra 41a  – tinglæst 19.7.1909
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#2
I FT1901 bor Hans Peter Julius Larsen i ejendommen

Sønnen Hans Larsen * 14.10.1900

Her er Realregistrets blad på matr.nr. 81a, 41h Odder By, Odder, som du nævner ovenfor. Jeg kan ikke se forbindelsen til sælgeren af 81d eller til køberen David Nielsen.

Indsæt gerne links til de forekomster, du har fundet, så vi kigger på det samme.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#3
Her er et ældre blad i Realregistret på 81d m.fl.
Hans Peter Julius Larsen købte ejendommen 3.9.1894 – læst 11.3.1895
Skødet ser vi her på venstre side - sælger er Rasmus Poulsen.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Challenge diabetes

Hej Britta

Tusind, tusind tak for hjælpen!
Jeg vil gennemgå alle dine svar og samle op på det og se om der findes billerder af hus og måske historier omkring huset.
Jer er meget interesseret i historien og hvordan livet har været den gang (en hyggelig hobby ;-))

Igen tak og jeg håber vi snakkes ved.

Det var en god ide at linke til arkiv siderne i mailen, det husker jeg til en anden gang

KH Guido


Britta Hansen

#5
Hej igen

På Odder Lokalhistoriske Arkiv er der enkelte ældre fotografier af ejendomme i byen bl.a. af 'dine genboer'.

Nyere billede af Østergade 20.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Challenge diabetes

Tak for indput. Jeg har kun fundet et gammel billede på arkiv.dk men der er kun naboens huse på. Vores er der ikke fordi den er trukken lidt længere væk fra gaden.

Jeg har også fået et billede fra en dame som er vokset op her. Billedet er fra 1924 og jeg mener hun sagde, at det var hendes forældre.

Jeg kunne godt tænke mig at besøge det lokale arkiv når de åbner igen ;-)

KH Guido

Vibeke Jespersen


www.ois.dk kan søges på adresse, matr nr. mv.

Jeg søgte på matr nr 81 d Odder by (Østergade 20)  og kan se, at huset er opført i 1900.

Mvh
Vibeke

Vibeke Jespersen


Hvis du googler:

Odder kommune byggesagsarkiv kan du søge på adressen og finde de gamle bygggesager på ejendommen.

Den ældste er (desværre) kun fra 1969.

Mvh
Vibeke

Britta Hansen

#9
Der er flere indgange til at søge på ejendomme.

Du kan bare søge på dingeo - her er link til BBR-meddelelsen

Fik vist skrevet et forkert link ovenfor (til BBR-meddelelsen, hvor der står hvornår ejendommen er opført) og skrevet forkert adresse 'Østergade 29'.
Her er detaljer om ejendommen fra Boliga
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com