Kildeanvisning

Kirsten Ruhl · 23 Jun 2011 - 18:45

For mig er kildeanvisning meget vigtig.
Jeg har været meget glad for så nøjagtigt at kunne sige om et opslag i kirkebog, at det var f.eks. "AO Vitten Sogn 1872-1924 opsl 239, 3".
(Bare et vildt eksempel - jeg aner ikke, hvad det faktisk refererer til!)

Men, hvis nu den kirkebog har fejl, og AO indsætter fem sider, som tidligere manglede - lad os sige, at de manglede omkring opslag 100.

Det vil så sige, at mit ovenstående kildereferat ikke længere passer. Det skulle nu være fem opslag højere.
(Det er måske ikke så slemt, hvis jeg selv er klar over, at der er fejl, som bliver rettet. Så kan jeg blive ved med at se, om rettelsen er gjort og derefter indpasse mine kildereferater.)
Men det kunne da nemt ske, at jeg uden problem havde fundet, det jeg nu ville i den kirkebog, og forlængst var gået videre til noget andet.
Hvis rettelsen i mellemtiden bliver udført og de manglende sider indsat, ja, så passer mit omhyggelige kildereferat ikke længere...

Kommentarer?

Leif Bærtelsen · 23 Jun 2011 - 19:09

Det er en af årsagerne til at jeg aldrig i mine kildehenvisninger. Opslagsnr. er noget der er opfundet af brugere i dette forum og som også er en stor hjælp til at udpege den rette side for andre brugere.

Prøv at spørg på et af arkiverne om de kan sende dig en kopi af opslag 47.

Brug istedet at anføre sidenummer eller folienummer i dine kildehenvisninger, så kan man hurtigt finde frem til den rigtige side uanset om man er på arkiv eller på nettet.

Anne Marie Holck · 23 Jun 2011 - 20:50

Jeg anfører faktisk både side- eller folionr. samt opslagsnr., da de fleste kirkebøger jo efterhånden bruges fra AO og dermed er opslagsnummeret jo en stor hjælp.

Niels Bjøreng · 23 Jun 2011 - 22:06

Når det drejer sig om kirkebøger, skriver jeg overhovedet ikke hverken sidetal, opslagsnummer eller andet ved de kirkelige handlinger. Den slags tynger en tekst ganske urimeligt, men det ser selvfølgelig videnskabeligt ud.

De, der så vil tjekke mig, kommer naturligvis så på lidt arbejde.

Findes der flere sogne med samme navn, noterer jeg selvfølgelig herred eller amt.

Sagen stiller sig helt anderledes ved fx skifte- og fæsteprotokoller og andet, hvor det relevante ikke altid ligger lige til højrefoden. Her bliver omhyggeligt noteret, hvor materialet er blevet taget fra.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng 9400

Hanne Thøgersen · 23 Jun 2011 - 22:17

Jeg må sige, at når det gælder ældre kirkebøger er det helt bestemt en fordel, at kildehenvisningen er så præcise som muligt, både for at hjælpe en selv og andre. Det kan jo tage ret lang til at finde frem til begivenheden i en rodet kirkebog.
Jeg bruger opslagsnr. som kilde, fordi man jo meget ofte i de gamle kirkebøger ikke kan se folio- eller sidenummeret på arkivalieronline. Og risikoen for, at opslagsnummeret forrykker sig må man så leve med. Enten opdager man det selv, eller også opdager nogle andre det måske og giver dig besked.
Men når du angiver både folionummer og opslagsnummer synes jeg, at det er så perfekt, som det kan blive.
Mange hilsner
Hanne Thøgersen

Kirsten Ruhl · 24 Jun 2011 - 04:58

Jeg siger så mange tak til Jer alle for Jeres gode indlæg.
Det er en stor hjælp at høre, hvordan andre bærer sig ad og hvorfor.

Jeg tror, jeg i fremtiden vil bruge både side- folie- nummer og AO opslagsnummer, hvis jeg ellers har dem alle. Ellers må AO opslagsnummeret være godt nok.

Det er i øvrigt lige så meget for min egen skyld, at jeg vil have orden i kildereferaterne. Jeg synes ofte at ville checke på noget, som ser lidt mærkeligt ud, hvor jeg spørger mig selv, om jeg mon i sin tid har set rigtigt, og hvor jeg derfor skal finde min kilde igen.

Anne Marie Holck · 24 Jun 2011 - 11:30

Citat fra: Kirsten Ruhl Dato 24 Jun 2011 - 04:58
Det er i øvrigt lige så meget for min egen skyld, at jeg vil have orden i kildereferaterne. Jeg synes ofte at ville checke på noget, som ser lidt mærkeligt ud, hvor jeg spørger mig selv, om jeg mon i sin tid har set rigtigt, og hvor jeg derfor skal finde min kilde igen.

Lige præcis - det er absolut mest for min egen skyld, at jeg noterer både det ene og det andet. Og netop muligheden for hurtigt at kunne tjekke noget, som jeg pludselig synes ikke stemmer $:-\$

Pernille Rosenberg Nielsen · 24 Jun 2011 - 14:19

Jeg er ny i denne slægtsforskningsverden, og prøver derfor stadig at finde mine ben at stå på.

Men er der andre end mig som har gemt kopier af opslagene fra AO? Forstået på den måde at hver gang jeg har fundet et relevant opslag på AO, så har trykket "Gem som", og dermed gemt filen på min computer.

Jeg har flere gange haft glæde af nemt at kunne finde filen frem direkte på min computer. Men jeg kan alligevel ikke helt blive enig med mig selv om det ikke er overkill, da jeg jo til hver en tid vil kunne finde oplysningerne på AO.

Hvad gør andre?

Anne Marie Holck · 24 Jun 2011 - 23:16

Citat fra: Pernille Rosenberg Nielsen Dato 24 Jun 2011 - 14:19
Jeg er ny i denne slægtsforskningsverden, og prøver derfor stadig at finde mine ben at stå på.

Men er der andre end mig som har gemt kopier af opslagene fra AO? Forstået på den måde at hver gang jeg har fundet et relevant opslag på AO, så har trykket "Gem som", og dermed gemt filen på min computer.

Jeg har flere gange haft glæde af nemt at kunne finde filen frem direkte på min computer. Men jeg kan alligevel ikke helt blive enig med mig selv om det ikke er overkill, da jeg jo til hver en tid vil kunne finde oplysningerne på AO.

Hvad gør andre?

Jeg har gemt nogle få på egen PC, men slet, slet ikke alle. Jeg fravalgte det på et tidspunkt, fordi jeg synes, at det er lige så let at slå det op på AO.

Det er nok et spørgsmål om 'temperament'.

Leif Bærtelsen · 25 Jun 2011 - 00:05

Mange bruger AO Værktøjer der gemmer siderne på ens PC. Det giver mulighed for at tilføje noter til siderne, og hurtigt slå op og kontrollere oplysninger.

Hans Poulsen · 25 Jun 2011 - 00:45

En lærd herre skriver højere oppe i tråden:

"Når det drejer sig om kirkebøger, skriver jeg overhovedet ikke hverken sidetal, opslagsnummer eller andet ved de kirkelige handlinger. Den slags tynger en tekst ganske urimeligt, men det ser selvfølgelig videnskabeligt ud.

De, der så vil tjekke mig, kommer naturligvis så på lidt arbejde".

I Dis-grupperne prøver vi at hjælpe hinanden, og da gælder det om hurtigst muligt at komme frem til den relevante tekst. Efter mit skøn er opslagsnummeret særdeles velegnet i den proces, og jeg har aldrig tænkt den tanke, at teksten derved tynges.

Hvis brugen af opslagsnummeret var stræben efter at give teksten et videnskabeligt præg, ville jeg føle det naragtigt.

De gange, jeg beder medforskere i DIS-grupperne hjælpe mig, ligger der måske fem-seks-syv *skriftssteder* i min udredning, og da jeg har opslagsnumrene, finder jeg det hensynsfuldt over for den, der vil hjælpe mig, at lette hende eller ham vejen frem til de dunkeltheder, jeg ikke selv kan klare, ved at give opslagsnumrene.

Måske er jeg farvet gennem mit arbejde med jura, hvor en tekst nemmest forklares, uddybes, sættes i modsætning til etc. gennem et stort antal paragrafnumre med underafdelinger i form af stykke 1, 2, 3, 1. 2. eller 3. punktum, litra a, b, c, d etc.

Jeg finder det heller ikke tyngende, hvis jeg fx vil henvise til en tekst i biblen - fx Apostlenes Gerninger kap. 5 vers 29 - i stedet for blot at fortælle læseren, at du kan finde teksten i Det Ny Testamente, og så lade hende eller ham selv rode med at finde teksten og bruge tid på det.

I mine private arbejder med slægtsforskningsresultater benytter jeg ikke *tyngende tekst*, hvis jeg kan udgå det.

Trods forskellige syn på sagen sender jeg alligevel den lærde herre en venlig hilsen.

Venlig hilsen
Hans

Jørgen Sørensen · 26 Jun 2011 - 11:44

Min form for forkildehenvisning ligner din, lidt redigeret.
Din. "AO Vitten Sogn 1872-1924 opsl 239, 3".
Min. "AO, Aarhus, Vitten Sogn 1892-1924, opsl 47, #5, P.45"
(som er den sidste, fødte Mandkøn, der er i den bog)

Denne side er godtnok både flot lavet, informativ og til Legacy. Tippet kan sikkert bruges i andre programmer. - Link til Fløjborg

Kirsten Ruhl · 27 Jun 2011 - 05:12

Det er da helt utroligt, så mange fine indlæg, der er kommet frem.

I skal alle have tak. Jeg har ivrigt læst det hele, men nu vil jeg kun direkte kommentere den sidste.

Jørgen, tak for link til Fløjborg. Den har jeg gemt og vil sende til min kusine, som skal i gang.
Jeg bruger allerede at gemme siderne - lidt anden process end Fjøjborg viser - pga mit program - men samme princip.
Jeg er nysgerrig: Hvorfor har du valgt at skrive "P." for "Side"? Der må være en forklaring...

Peter Kristiansen · 27 Jun 2011 - 09:33

p. betyder pagina - latinsk for side

Det er nok et generationsspørgsmål.... ??

om man skriver p. 25 eller s. 25.

Man bruger også ordet "paginering" - om sidenummerering - eller hvis bogens sider ikke er nummererede, så er bogen "upagineret".

Kirsten Ruhl · 28 Jun 2011 - 00:30

Hej Peter,

Jeg kom godt nok til at tænke på ordet "paginering" her til morgen, inden jeg slog op på dit indlæg...
Tak for det, for resten!

Jeg bruger hele tiden "P." til at skrive "side", fordi det meste af mit liv foregår på engelsk, og jeg har passet så voldsomt på ikke at komme til at bruge den engelske forkortelse, når jeg skriver mit slægtsforskning, hvor det foregår på dansk. Jeg kan se, at det var unødvendigt!
Men strengt taget er det vel faktisk altsammen unødvendigt, så det er okay...

Med venlig hilsen,
Kirsten