X-match og triangulering med udgang fra Østfyn

Startet af Niels Bach-Lauritsen, 07 Apr 2020 - 16:22

Forrige emne - Næste emne

Niels Bach-Lauritsen

Jeg har et X-match med amerikansk kvinde på cM 43/18, hvor de 18 er på kromosom 22. Det er ikke et stærkt match. Men da der i MyHeritage er en triangulering på cM 22 mellem hende og mig plus en dansk kvinde (også på kromosom 22) kan det måske være værd at udforske. Den danske kvinde har jeg udredt og fundet de fælles aner i Aunslev på Fyn.
Kan man så ikke konkludere, at den amerikanske kvinde har medbragt nogle fælles gener til Amerika fra Fyn - eller i det mindste fra nogle fynboers formødre/-fædre? Kan det ligge mange århundreder tilbage?
Den amerikanske kvinde har lange anetavler fra England undtagen i 1 linje, som slutter med Lottie Murphy født Dec 24 1879 i Lawrence County, Mississippi. Faren til hende skal være irsk, og moren være født i Mississippi.
Svært, men prøver at knokle gennem US-kilder.

Anders M. Petersen

Hej Niels!

Med 18 cM som "longest", så er det et sikkert match (der ER altså en forbindelse) og med mere end 15 cM på X-kromosomet, så er der tale om et vaskeægte X-match.

Et X-match er kendetegnet ved, at du kan udelukke at forbindelsen går via to mænd i træk. Som mand, så har du fået Y-kromosomet fra din far og dit X-kromosom fra din mor - der er altså tale om et match på din mors side. En kvinde får et X fra sin mor og et X fra sin far, så her kan man ikke skelne - men du kan dog udelukke at det er et match fra din mors farfars slægt osv. tilbage i stamtræet. Generelt kan du på din egen og på dit matchs side udelukke alle aneforbindelser, der går via to mænd i træk.

I mit skriv om FamilyFinder finde du mere om X-match: www.morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf

Hvor langt tilbage skal du så lede? Ja her er X-kromosomet også specielt, for når en kvinde giver et X-kromosom videre til en søn eller datter, så er det en blanding af det X-kromosom hun fik fra sin far og det X-kromosom som hun fik fra sin mor - præcis som alt andet autosomalt DNA.
Men når en mand giver sit X-kromosom videre til en datter (aldrig en søn, der jo får Y), så er det tæt på 100% identisk med det X-kromosom han fik fra sin mor - han fik jo Y fra sin far. Dermed så "opbevarer" vi mænd blot vores mors X-kromosom og giver det uændret videre til vores døtre.
Dermed kan et X-kromosom overleve utroligt lang tid - især hvis det bliver videregivet far - datter - søn - datter osv. hvor der kun sker opblanding i hver anden generation. Dit X-match kan altså godt være tilbage fra 1600-tallet - især når der kun er tale om ét segment.

Jeg har selv et meget stædigt enkelt segment autosomalt DNA som har overlevet fra et ægtepar født 1738 og 1740.

Ud over dette, så skal man ved "besværlige" DNA-matches aldrig udelukke fejl i egen eller matchets stamtavle ligesom kirkebogen jo ikke nødvendigvis taler sandt hver gang. Jeg tror aldrig man skal glemme dette, når man bakser med et besværligt match!

Håber det gav lidt at arbejde med?

God påske!
Anders


Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Niels Bach-Lauritsen

Hej Anders. Tak for dit grundige svar. Glad for at høre, at det er et ægte X-match. Jeg har læst dit skriv og var på forhånd bevæbnet med den dér vifteform for X-dna. Så det indsnævrer heldigvis, hvor man skal søge. Jeg forstår også på dig, at X-efterforskning er en slags slalomløb, hvor mændene, når de optræder altid vil være i en sandwich mellem 2 kvinder.
Og jo flere kvinder i streg, jo kortere kan man håbe, at det fælles udgangspunkt ligger tilbage. Hér skal man nu nok ned i 1600-tallet, som du siger. Men godt med nogle detektivopgaver i disse tider.
God påske. Niels.