dødsattest, Ryslinge Fyn 1880

Startet af Inge Bigum, 02 Apr 2020 - 20:51

Forrige emne - Næste emne

Inge Bigum

Hej.
Er der nogen, der har erfaring med dødsattester fra landsogne på Fyn. Findes de ikke?
Jeg leder efter Ane Kirstine Henriksen, der er død den 19/7 1880 i Ryslinge. Men kan kun se attester fra de større byer.
VH Inge
Inge Bigum
Medlem af DIS og
Roskildeegnens Slægtsforskerforening

tove agerskov madsen

Nej ikke dødsattester, men søg i herredsfogdens skifteprotokol for det pågældende herred, på dødsdatoen.

Jeg fandt på den måde min mands oldemors død i protokollen. Oldefar havde anmeldt, at hans hustru var død Dags Morgen, 25 år gl. Protokollen nævner de to små livsarvinger (men ikke den dødfødte, som skulle begraves sammen med hustruen, hende fandt jeg i kirkebogen), og så kommer der lige styr på, at manden ønskede at side i uskiftet bo med sine børn. Afsluttet med oldefars smukke underskrift.

Jeg har fundet 'medico attester' på to aner. Et selvmord og en drukning ved kuldsejling på Ringkøbing fjord - fisker. Det vil fremgå yderst til højre i kirkebogen ved dødsfaldet. Mvh

Jørgen Bue Lond

Hej Inge,

Nedenfor finder du links til registreringsprotokollen mm.

Hilsen Jørgen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17129154#174323,29322030
Anna Kirstine Henriksen - Ryslinge 34 g 7/9-1879 med Jeppe Jensen, Bager, Villumstrup
do-do-35- død 19/7-1880 do

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21916810#430919,78823476
Ryslinge
19jul 1880 - 24 jul 1880 - Anne Kirstine Henriksen - Bager Jeppe Jensens Hustru af Ryslinge. - 35 aar

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=191533#191533,32103646
Registreringsprotokol p 776
20 jul 1880 anmelder Bagesvend Jeppe Jensen af Ryslinge,
at hans Hustru Ane Kirstine Henriksen er død igaar. Efterlader
et ... testamente - ikke ... ..?. hvorved Enkeman-
den indsættes som eneste Arving. Arvemeddelelse?, dateret 13 Juni 1887, af-
givet Testamentet indført, ny Regist. Protokol pag 35.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=191534#191534,32103711
Registreringsprotokol p 35
Testamente.
....
Ryslinge den 4 Juni 1880. Jeppe Jensen Ane Kirstine Henriksen/m.f.P. [med ført Pen]

Inge Bigum

Hej Tove.
Tak for dit svar. Jeg vil prøve dine forslag.
Vh Inge

Og Jørgen.
Også mange tak til dig. Registreringsprotokol p 776 og Registreringsprotokol p 35 Testamente var nyt for mig. Mange tak for de oplysninger.
Jeg er nysgerrig efter at vide hvad hun døde af. Men nu kan jeg jo se, at hun har kunnet skrive under med ført pen på testamentet inden hun døde, så kan man jo se, at det ikke har været en pludselig død. Der findes åbenbart ikke dødsattester for den periode.
Mange tak for hjælpen og tydningen
VH Inge
Inge Bigum
Medlem af DIS og
Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Jørgen Bue Lond

Hej Inge,

Jeg har lige søgt lidt på parret på DDD.
Jeg kan se, at de har tjent sammen på en gård i Ringe i FT 1870.
De bliver gift året før hun dør.
At de skriver testamente måneden før hun dør, kan vel kun skyldes, at hun er døende. Hun må da have været for svag til at skrive under med egen hånd. Det skal der meget til i den alder. Før i tiden betød mfP, at underskriveren ikke havde lært at skrive, men det er nok ikke tilfældet i 1880.

Jeg kan i øvrigt se, at Jeppe bliver gift igen ret hurtigt, og får året efter en søn. I FT 1890 er han bager i Svendborg.

Kan du læse selve testamentet?
Ellers har jeg brugt det som skriveøvelse.

Hilsner Jørgen

Inge Bigum

Hej igen Jørgen.
Jeppe Jensen er min oldefar, som jeg aldrig har hørt om, men kun fundet oplysninger om på nettet. Hans søn Jens Laurits Jensen har jeg kendt som barn, og jeg har den FT hvor de tjener sammen. Det er hos en familie "Jens Hansen", som de ikke er i familie med, men som jeg har et andet sted i min slægt.
Han får også en datter, min farmor, Karen Margrethe Dagmar Jensen, der dør som 49 årig af sclerose.
Jeg er enig med dig om det med sygdommen, så jeg er bare blevet endnu mere nysgerrig efter at finde ud af hvad hun døde af. Jeg tænkte først at hun havde ventet barn, men det passer jo ikke med de nye oplysninger.

Jeg vil meget gerne have din tydning af testamentet. Jeg vil selv prøve at læse det, men der er helt sikkert en del jeg ikke kan tyde, så det vil være en hjælp for mig.

Endnu engang tak
VH Inge
Inge Bigum
Medlem af DIS og
Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Jørgen Bue Lond

Hej Inge,

her er min afskrift med et par huller, og måske et par slåfejl.

Hilsen Jørgen
----------------------------------
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=191534#191534,32103711
Registreringsprotokol p 35
Testamente.
Dda nu undertegnede Ægtefolk, Jeppe Jensen og Ane Mirstine Henriksen ingen
Livarvinger have, saa have vi med fr...lllen og fuldt Overlæg besluttet, ligesom
vi ogsaa hermed gjensidigt beslutte og at fortsætte saaledes som følger:
Maa en af os ved Døden afgaa, da skal den længstlevende være og forblive Eier af
vort ... fælledsbo og Alt, hvad vi maatte være i Besiddelse af, uden Undtalgelse,
saa at han eller hun maa det uden Skifterettens Mellemkomst og uden den Af-
dødes SSlægtningers Tiltale nyde, bruge og beholde, skalte og valte dermed og ligesom
... ... som sin fuldkomne og uindskrænkede Eiendom, og hvad enten den
Længstlevende gifter sig paany eller forbliver i enlig Stand, skal den Afdødes Slægt-
ninge ikke nogen Tid kunnes gjøre Fordring paa noget af sammes Ef-
terladenskaber eller Formue, som derimod tilligemed dem Længstlevende øv-
rige Formue skal tilhøre denne Sidstlevendes lovlige Arvinger eller hvem
... ... ved Testamente matte borskjænke det til - Værdien af vort
hele fælledsbo anslaa vi efter bedste Overbevisning og paa Tro og Love til
1200 kr.
til Bekræftelse paa at vi frivillig og med sund Sands og  Samling have oprettet
dette vort Gjænsidige Testamente, have vi underskrivende sammen med vore
.... Underskrift i Underskrift i Overværelse af 2de med undertegnede og i den Anledning tilkaldte Vidner.
Ryslinge den 4 Juni 1880. Jeppe Jensen Ane Kirstine Henriksen/m.f.P. [med ført Pen]
At disse ovennævnte Ægtefolk ere ... bekjendte og at de have gjort det
frivilligt og ere begge ved deres fornufts fulde Brug, bevidnes ...
.... ... Underskrifts og ...
Ryslinge 4 Junii 1880. Kristian Appel  Erik Hansen    Under-
side 36
tegnede eneste og myndige Arvinger anerkjende hermed Gyldigheden
af foranstaaende Testamente og forlanger ikke Eds... af Vidner.
Peder Johansen  Hans Johansen  Johan Henriksen  Niels Henriksen
   Marie Henriksen af Stude?
Forevist ved Anmelsen af Ane Kirstine Henriksens Dødfald den 19 Juli 1880.
Sund Gudme Herreds Kontor den 20 Juli 1880

Jørgen Bue Lond

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9971d823-857a-4765-98cc-7d8697461b72/query/%22ane%20kirstine%20henriksen%22

Bekendtgørelser
Hej igen, Inge,

Her er hendes dødsannonce.
Som det fremgår havde hun været syg længe.

Hilsen Jørgen

Idag bortkaldte Gud Fader til den evige
Hvile efter et langt Sygeleie min kjære og tro.
faste Hustru Ane Kirstine Henriksen.
Dette meddeles Slægt og Venner af hendes
dybtsørgende Mand Jeppe Jensen.
Ryslinge, den 19de Juli 1880.
Begravelsen sker fra Hjemmet i Ryslinge
Lørdag den 24de Juli, Middag.

Inge Bigum

Hej Jørgen.

Ja, så opdagede jeg lige at der var besked igen. Jeg efterlyste bare en dødsattest, og så får jeg lige en hel masse andet relevant, som jeg slet ikke havde tænkt på. Det er jeg rigtig glad for.
Jeg har nu selv prøvet at tyde testamentet. Det var svært mange steder, og det lykkedes kun fordi jeg kunne kigge på dit, når jeg gik i stå. Det var heldigt for mig, at du har brugt det til en skriveøvelse.
Dejligt med den hjælp til at få mere kød på Jeppes livshistorie.
Mange hilsner
Inge
Inge Bigum
Medlem af DIS og
Roskildeegnens Slægtsforskerforening