1700/1800tallets kirkegårde i Randers

Startet af Hanne Fisker, 30 Mar 2020 - 17:53

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fisker

Kære Forum

Dette her er vist uden for nummer så at sige. Men hvor kan jeg finde oplysninger om de kirkegårde der lå i Randers i 1700tallet?

Jeg har indtil nu set fem kirkegårde nævnt i 1705-06:
St. Mortens Kirkegård
Slots Kirkegård
Hospitals Kirkegård
St. Laurits/Laurentii Kirkegård
Vorup Kirkegård

St. Mortens Kirkegård lå sikkert rundt om St. Mortens Kirke.

Slots Kirkegård har jeg ikke kunnet lokalisere.

Hospitals Kirkegård er nok indentisk med den kirkegård der ligger ved Randers Kloster idag.

St. Lauris/Laurentii Kirkegård lå med ret stor sikkerhed på den bakke hvor Randers gamle Arresthus ligger idag.

Vorup Kirkegård lå i 1700tallet for enden af Høvejen i Vorup, kirken som lå der dengang hed Nielstrup Kirke, også kaldet St. Hans Kirke.

Jeg mener dog at have læst at der under epidemier blev begravet folk uden for de vanlige kirkegårde, men hvor finder jeg noget om den del?

Venlig hilsen
Hanne Fisker