Mordsag på præsten Eskild Gregersen i Lomborg 1645

Startet af Arne Bjørn Jørgensen, 28 Mar 2020 - 23:22

Forrige emne - Næste emne

Arne Bjørn Jørgensen

Min kones ældste kendte aner er præsten Eskild Gregersen. I Wibergs præstehistorie står følgende om ham:
1602. Eske (Eskil) Gregersen, i Lomborg alene, af Hove; St. i Kbh. (03); ~ Anna Jørgensdtr.; 6 S., 10 D.; [† c. 1645; beskyldtes 24/10 45 for sammen med to af sine Sønner og to Døtre at have dræbt en Mand i Lomborg Kirke

Kender nogen af jer mere til denne mordanklage, samt hvad der kom ud af den?

Inge Busck Andersen

#1
Hej Arne.

Om den grumme sag, se indledningen med notehenvisninger. Der er blandt andet henvist til Kancelliets Brevbøger, der er online og Landstingets Justitsprotokol 😀.

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ringkobing_0725-0765_01.pdf

Uddrag af Kancelliets Brevbøger 10. december 1645

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287765#214565,40544428

Viborg Landstings dombøger

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/36

Register til Landstingets Justitsprotokol 1645-

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148283#188623,31882622

Venligst Inge

Arne Bjørn Jørgensen

Tak for alle dine henvisninger Inge - den spændende sag vil jeg kaste mig over.  :)

Er der andre, som har haft fat i denne mordsag før, og som har skrevet om det?

mvh Arne

Arne Bjørn Jørgensen

Hej igen.
Jeg har forespurgt den nuværende præst i Lomborg og sagen, og han har sendt mig følgende forklaring:

Kære Arne Jørgensen

Tak for din henvendelse. Det er rigtigt, at der ifølge de historiske kilder skulle være en tavle (Epitafium) med billede af Eskild Gregersen og frue, men denne tavle er ikke længere at finde i Lomborg kirke. Hvor det findes, ved jeg ikke for nuværende, men jeg vil gerne spørge mig for hos vore lokahistorikere.

Derimod kender jeg historien om drabet i Lomborg kirke: En søndag kort før jul 1644 gik Eske Gregersen sammen med sin søn Jørgen og datter Karen ned fra alteret og ned i kirken og standsede ud for Nordenkjærs stolestade. Her kom pastor Eske Gregersen i heftig diskussion med Laurits Chrisensen. I det samme kom Peder Ebbesen, Mølgård, til md en kniv i hånden, hvorpå der opstod slagsmål mellem ham og præstens søn Jørgen. Også en trediemand Christen Christensen blandede sig i slagsmålet, men blev dræbt. Eske Gregernsens søn Jørgen blev efterfølgende udlagt som drabsmanden.

Med venlig hilsen
Henning

Henrik Jensen

#4
Hej.

Her er en anden retssag, hvor den gode Eske Gregersen er indblandet - hvis du ikke i forvejen er faldet over den:
https://dis-danmark.dk/bibliotek/921459.pdf


Mvh. Henrik.