Er det muligt at finde ejendom ud fra folketælling ?

Startet af Niels Andersen, 24 Mar 2020 - 20:17

Forrige emne - Næste emne

Niels Andersen

Hej, på medsendte link af FT - 1855 fra Tjæreby i Idestrup sogn, bor to familier sammen på en gård. Er det muligt at finde frem til hvor gården  har ligget ?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119449#119449,17425047

mvh Niels Andersen


Egon Hansen

Jeg tror at den unge kone er datter af det førsteægtepar. Dette par har måske haft gården da de ældste mtrikkelskort med brugernavne på var i brug
mvh Egon

Peter Kristiansen

Det er ikke nemt - men der er forskellige muligheder:

- du kan prøve at følge gården gennem folketællingerne op til o. 1900, hvor de første tællinger med matrikelnumre kommer.

- hvis det har været en selvejergård, så se om du kan finde gården i realregisteret til skøde- og panteprotokollen
M.v.h. Peter Kristiansen

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

De gamle matrikelkort findes her:
https://hkpn.gst.dk

Under det sidste faneblad er desuden sogneprotokoller og hartkornsekstrakter fra opmålingsarbejdet til den nuværende i matrikel i perioden 1806–44 hvor ejere og brugere opremses for alle grunde. Muligvis findes de gamle nævnt i disse, og hvis du er heldig er brugeren rettet til svigersønnen.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Niels Andersen

Jeg siger tak til altid veloplagte hjælpere.

mvh Niels Andersen


Gitte Kjul

Jeg har været så heldig at finde min ane nævnt i de gamle protokoller via matrikelkortene.

Men hvad læser jeg ud af dokumentet ?

Min ane står opført som bruger (han var husmand) under Blovstrød sogn på side 25 og 26 - Daniel Andreasen (nyt matrikelnr. 16)

https://hkpn.gst.dk/

På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Mikkel Eide Eriksen

Hej Gitte

Det nye matrikelnummer gælder stadig i dag (dog matriklen være udstykket til 16a, 16b, 16c osv).

Du kan finde den nutidige adresse ved at gå ind på https://www.ois.dk og vælge søg via matrikelnummer (den orange knap til venstre). Kommune er Allerød, ejerlav er Blovstrød, og matrikelnummeret har du :)

Derinde kan du så vælge at se på et nutidigt matrikelkort (kort > skærmkort), og evt. sammenligne med de gamle matrikelkort fra hkpn.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helmer Christiansen

Daniel Andersen var bruger - ikke ejer - af ejendommen. Ejendommen er opmålt til 1260 kvadratalen (=496 kvadratmeter). En lille villagrund.
Jordens kvalitet er vurderet til 18 (ud af 24). I reduceret mål derfor 18/24*1260 kvadratalen ~ 950 kvadratalen i "reduceret størrelse". Der gik 72.000 kvadratalen i reduceret størrelse til 1 tønde hartkorn. Husmandsstedet er derfor vurderet 1 1/4 Album hartkorn (1 Tønde = 8 Skæpper = 32 Fjerdingkar = 96 Album).

De nye matrikelnumre i sogneprotokollderne ligger til grund for de matrikelnumre, der anvendes i dag. På www.ois.dk kan man slå oplysninger op om matrikelnummer 16 i Blovstrød by. Nuværende adresse Dalbovej 9. Matrikulært areal: 793  m2. Grundværdi 2019: 480.000 kr.
Helmer Christiansen
2000 F

Gitte Kjul

Fantastisk Mikkel og Helmer - så har jeg noget at gå videre med - tusind tak.

Mvh.
Gitte Kjul
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg