1. tingdag i min afskrift ser sådan ud:
10. januar 1690 (opsl. 3). Herredsfoged Tøger Pedersen Hvas. Skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd Jens Christensen ved Struerbro, Laurst Christensen ibd., Morten Kjeldsen i Struerdal, Mads Christensen ibd., Jens Nielsen ved Struerbro, Christen Iversen ved Stru[...], Christen Pedersen Hvamgaard og Jens Kjeldsen i Bøgild.
- Jep Jensen Skikkild fremstillede 2de kaldsmænd navnlig Christen Thomsen Søllergaard og Jens Christensen ibd., som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligen indstævnede Christen Smed i Sparreknak for vidnes påhør, for skjælden trussel og undsigelse som han haver begået og sagt imod Jep Skikkild i Proustgaard, og [at de da] talte med ham selv. I lige måde samme dag stævnte Poul Pedersen Munkgaard, Lauge Nielsen i Alstrup, Christen Jensen Proustgaard og Laust Pedersen ("Laurst Pedersen") ved Lyngkrog, enhver til deres bopæl og talte med dem selv og en del [af] deres folk, for deres sandhed at vidne anlangende hvad der skete i Proustgaard imellem Jep Skikkild og Christen Smed i Sparreknak. Så for retten fremstod Poul Pedersen Munkgaard og vandt ved ed og opragte fingre efter loven, at den næste søndag før Allehelgensdag sidst afvigte, da var han i Proustgaard i Christen Jensens hus, da hørte han og så at Christen Smed i Sparreknak kom gående til bordet til Jep Jensen i Skikkild, som han sad under vinduet og lagde hans hånd på bordet og sagde til Jep Jensen "du est en skjælm", hvortil Jep Skikkild svarede ham "kom jeg nu ikke værre i ror(?)". Dernæst fremstod Lauge Nielsen i Alstrup og vandt i lige svorne ed ligesom Poul Pedersen Munksgaard før ham vundet haver og vidste intet mere i den sag, [thi?] var Jep Jensen Skikkild herefter tingsvidne begærende.
- Jens Sørensen Questrup på Christen Smeds vegne i Sparreknak fremstillede 2de kaldsmænd nemlig Søren Christ[...] i Vejrum og Laurids Nielsen ibd. som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til [tinget] til i dag lovligen indstævnede Jep Jensen i Vesterskikkild for h[ans bo]pæl og talte mundtlig med ham selv, for vidnes [...] angående det klammeri Jep Skikkild påfør[...] (opsl. 4) [... i Spar]reknak, og i dag 8te dage stevnede Søren Lauridsen Vandborg for [...] sandheds vidne at aflægge om samme klammeri. Så for retten fre[msto]d Søren Laursen Vandborig, som vandt ved sjæls ed efter loven, at det er ham i al guds sandhed vitterligt den dag d: 3 Dec: som det klammeri skete imellem Jeo Skikkild og Christen Smed i Sparreknak norden Skikkild i en toft, da stod og tærskede i en lade, da hørte han nogle larme, så så han ud af et hul, da hørte han at Jep Skikkild sagde noget til Christen Smed, hvad det var kunde han ikke høre, så vendte Christen Smed sig om, da faldt der et stykke jernstang fra ham eftersom han var ridende og red ned imod Jep Skikkild, og Jep Skikkild gik imod ham med en fork, så red Christen Smed nordpå igen, og Jep Skikkild råbte og bad han skulle bie, så sprang Christen Smed fra sin hest og tog jernstangen og gik imod Jep Skikkild, som de kom tilsammen, da stod de og snakkede noget tilsammen, hvad det var kunne han [Søren Laursen Vandborg] ikke høre, så slog Jep Jensen til Christen Smed med forken og ramte ham på hans venstre aksel, ved det vendte Jep Skikkild sig om og løb sydpå i toften, og Christen Smed gik fluks bagefter, og Jep råbte "fri mig, for smeden af Sparreknak vil slå mig ihjel", i det vendte Jep Jensen sig om igen og slog til Christen Smed med forken, så grenene fløj deraf imod stolstangen og hans hænder, så løb Jep Skikkild igen, ned af en skov på toftediget og Christen Smed slog efter ham med jernstangen og ramte på stagen som Jep havde i hånden. Så kom Christen Smed gående ind i Jens Jørgensens gård og gik til ladedøren og rakte begge hans hænder over nederdøren, "se der, hvor Jep Skikkild haver handlet med mig, ser i ikke der mine blodige hænder?", så gik han fra ladedøren og gik vester af gården og sagde noget ved sig selv, hvad der var vidste han ikke fuldkommen, men Jep Skikkild tilspurgte ham om han ikke sagde "nu haver jeg gået det jeg haver længe ledt efter", hvortil han svarede han vidste det ikke, og var fornævnte Jens Sørensen på Christen Smeds vegne tingsvidne begærende.
- Jens Sørensen fremstillede fornævnte kaldsmænd, som afhjemlede ved ed efter loven at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], var de i Vester Skikkild for Jep Jensens bopæl og talte med ham selv, for vidnes påhør [til] i dag angående en skjælden som han skal have skjældet Christen [Smed] i Sparreknak, samme dag var de ved ting i Vejrum, og stevnede [...]es Nielsen i samme ting hid til tinget til i dag. I lige måde spurgt Poul og Laurids Nørsøller samt Thomas Andersen Engsnap hver til deres bopæl for deres sandhed at aflægge om samme [skjæl]den. Så for retten fremstod Niels Nielsen i Ting og [vandt] ved sjæls ed efter loven, at forgangen sommer Sankt Hansdag var et år [siden], da gik han og slog på skjælding for [...] Andersen i Tolsgaard, da faldt nogle ord imellem Jep Skikkild og dem samtlige som gik og slog, da gørte han, at Jep Skikkild sagde, at "sme[den i] Sparreknak skulle have nogle hug engang", Thomas Andersen hørte [at] han sagde noget, men hvad det var, svor han ved sjæls ed, at han ikke kunne huske. Poul Andersen Nørsøller vandt i lige svorne ed som Thomas Andersen før ham vundet haver, Jep Skikkild svarede og svor ved sjæls ed at han aldrig vidste at have talt noget uskikkeligt imod Christen Smed, hvorefter Jens Sørensen var tingsvidne begærende.
- Peder Laursen af Høstrup fremlagde en opsættelse her af tinget udstædt d: 29 november og 20 december angående en kontrakt hans stedsøn Christen Nielsen i Høstrup og han imellem hverandre havde oprettet, og irettelagde samme kontrakt som i sig selv så lyder: "Kiendis ieg mig Christen Nielsen i høstrup, at efftersom min Stif Fader Peder Lassen hafuer oplat mig gaarden, da lofuer oc tilforpligter ieg mig Christen Nielsen at unde hannem dend herberrig huus med saa megit Rom, som hand kand seette hans torve paa oc møg paa, og lofuer Jeg Niels Nielsen ocsaa at unde hannem min part af samme huus oc Jord, oc lofuer vj begge at vnde hannem det quit og frj, sambt oc at unde hannem tou schipper grøn land huert aar, dissligeste oc En liden støche af kaalhaugen bag samme hus, disligste lofuer ieg Christen Nielsen at gifue hannem for hans Jsed af Rougen trej tønder Roug, siger 3 td. Roug til michelsdag førstkommende at betale, og dette fornv. iord oc huus at vnde hannem hans lifstid, og venligen ombedet Peder Vestissen oc Christen Knudsen Forbech med os til vitterlighed at vnderschrifue. Datum høstrup d: 5 Februarij. A: 1689. Niels Nielsen Egen haand, Christen Nielsen Egen haand, Peder Vestisen Egen haand. Christen Knudtsen Egen haand."
- Så protesterede bemeldte Peder Larsen og formente, hans stedsøn Christen Nielsen burde samme kontrakt at efterleve, eller lide efter loven. Her imod at svare mødte i rette Christen Nielsen og erbød sig gerne at ville forunde sin stedfader husværelse og videre efter kontrakten, men hans fader måtte ikke sætte andre fremmede derudi imod hans vilje. De 3 td. rug angående svor Christen Nielsen at have klareret til hans stedfader Peder Larsen. [Thi?] er for retten afsagt, at såsom her fremlægges en skriftlig kontrakt [med] uvildige dannemænds hænder til vitterlighed, da bør Christen Nielsen Høstrup samme hans udgivne kontrakt at efterleve, såvidt jords [...] husværelse er angående, og som der findes stridighed imellem dem både om de 3 td. rug efter kontrakten og andet videre og u[...] på enten af siderne, da her findes det til uvildige dannemænd og der at gøre rigtig regnskab med hver andre.
