Afskrift af Hjerm-Ginding tingbog 1690-96 - god idé?

Startet af Christopher Emil Hagedorn, 17 Mar 2020 - 08:33

Forrige emne - Næste emne

Christopher Emil Hagedorn

Hejsa,

Jeg er begyndt på at nyt projekt, nemlig en komplet afskrift i moderne dansk af justitsprotokollen 1690-1696 for Hjerm og Ginding herreder. Synes I, at det virker som en god idé, eller er det lidt spild af tid? Måske giver det mere mening at lave en mere kortfattet, stikords-agtig afskrift, i stedet for en komplet afskrift? Jeg vil meget gerne høre folks erfaringer, da det er mit første projekt af en sådan størrelse. Jeg er især i tvivl om, hvordan det giver mest mening af formattere det hele, f.eks. hvordan jeg bør angive side/opslagsnumre, og hvornår jeg bør starte på en ny linje.

Mvh Christopher.

Christopher Emil Hagedorn

1. tingdag i min afskrift ser sådan ud:

10. januar 1690 (opsl. 3). Herredsfoged Tøger Pedersen Hvas. Skriver Peder Nielsen Kastberg. Otte mænd Jens Christensen ved Struerbro, Laurst Christensen ibd., Morten Kjeldsen i Struerdal, Mads Christensen ibd., Jens Nielsen ved Struerbro, Christen Iversen ved Stru[...], Christen Pedersen Hvamgaard og Jens Kjeldsen i Bøgild.
- Jep Jensen Skikkild fremstillede 2de kaldsmænd navnlig Christen Thomsen Søllergaard og Jens Christensen ibd., som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til tinget til i dag lovligen indstævnede Christen Smed i Sparreknak for vidnes påhør, for skjælden trussel og undsigelse som han haver begået og sagt imod Jep Skikkild i Proustgaard, og [at de da] talte med ham selv. I lige måde samme dag stævnte Poul Pedersen Munkgaard, Lauge Nielsen i Alstrup, Christen Jensen Proustgaard og Laust Pedersen ("Laurst Pedersen") ved Lyngkrog, enhver til deres bopæl og talte med dem selv og en del [af] deres folk, for deres sandhed at vidne anlangende hvad der skete i Proustgaard imellem Jep Skikkild og Christen Smed i Sparreknak. Så for retten fremstod Poul Pedersen Munkgaard og vandt ved ed og opragte fingre efter loven, at den næste søndag før Allehelgensdag sidst afvigte, da var han i Proustgaard i Christen Jensens hus, da hørte han og så at Christen Smed i Sparreknak kom gående til bordet til Jep Jensen i Skikkild, som han sad under vinduet og lagde hans hånd på bordet og sagde til Jep Jensen "du est en skjælm", hvortil Jep Skikkild svarede ham "kom jeg nu ikke værre i ror(?)". Dernæst fremstod Lauge Nielsen i Alstrup og vandt i lige svorne ed ligesom Poul Pedersen Munksgaard før ham vundet haver og vidste intet mere i den sag, [thi?] var Jep Jensen Skikkild herefter tingsvidne begærende.
- Jens Sørensen Questrup på Christen Smeds vegne i Sparreknak fremstillede 2de kaldsmænd nemlig Søren Christ[...] i Vejrum og Laurids Nielsen ibd. som afhjemlede ved ed og opragte fingre efter loven, at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], hid til [tinget] til i dag lovligen indstævnede Jep Jensen i Vesterskikkild for h[ans bo]pæl og talte mundtlig med ham selv, for vidnes [...] angående det klammeri Jep Skikkild påfør[...] (opsl. 4) [... i Spar]reknak, og i dag 8te dage stevnede Søren Lauridsen Vandborg for [...] sandheds vidne at aflægge om samme klammeri. Så for retten fre[msto]d Søren Laursen Vandborig, som vandt ved sjæls ed efter loven, at det er ham i al guds sandhed vitterligt den dag d: 3 Dec: som det klammeri skete imellem Jeo Skikkild og Christen Smed i Sparreknak norden Skikkild i en toft, da stod og tærskede i en lade, da hørte han nogle larme, så så han ud af et hul, da hørte han at Jep Skikkild sagde noget til Christen Smed, hvad det var kunde han ikke høre, så vendte Christen Smed sig om, da faldt der et stykke jernstang fra ham eftersom han var ridende og red ned imod Jep Skikkild, og Jep Skikkild gik imod ham med en fork, så red Christen Smed nordpå igen, og Jep Skikkild råbte og bad han skulle bie, så sprang Christen Smed fra sin hest og tog jernstangen og gik imod Jep Skikkild, som de kom tilsammen, da stod de og snakkede noget tilsammen, hvad det var kunne han [Søren Laursen Vandborg] ikke høre, så slog Jep Jensen til Christen Smed med forken og ramte ham på hans venstre aksel, ved det vendte Jep Skikkild sig om og løb sydpå i toften, og Christen Smed gik fluks bagefter, og Jep råbte "fri mig, for smeden af Sparreknak vil slå mig ihjel", i det vendte Jep Jensen sig om igen og slog til Christen Smed med forken, så grenene fløj deraf imod stolstangen og hans hænder, så løb Jep Skikkild igen, ned af en skov på toftediget og Christen Smed slog efter ham med jernstangen og ramte på stagen som Jep havde i hånden. Så kom Christen Smed gående ind i Jens Jørgensens gård og gik til ladedøren og rakte begge hans hænder over nederdøren, "se der, hvor Jep Skikkild haver handlet med mig, ser i ikke der mine blodige hænder?", så gik han fra ladedøren og gik vester af gården og sagde noget ved sig selv, hvad der var vidste han ikke fuldkommen, men Jep Skikkild tilspurgte ham om han ikke sagde "nu haver jeg gået det jeg haver længe ledt efter", hvortil han svarede han vidste det ikke, og var fornævnte Jens Sørensen på Christen Smeds vegne tingsvidne begærende.
- Jens Sørensen fremstillede fornævnte kaldsmænd, som afhjemlede ved ed efter loven at de forleden tirsdag, var 14 dage [siden], var de i Vester Skikkild for Jep Jensens bopæl og talte med ham selv, for vidnes påhør [til] i dag angående en skjælden som han skal have skjældet Christen [Smed] i Sparreknak, samme dag var de ved ting i Vejrum, og stevnede [...]es Nielsen i samme ting hid til tinget til i dag. I lige måde spurgt Poul og Laurids Nørsøller samt Thomas Andersen Engsnap hver til deres bopæl for deres sandhed at aflægge om samme [skjæl]den. Så for retten fremstod Niels Nielsen i Ting og [vandt] ved sjæls ed efter loven, at forgangen sommer Sankt Hansdag var et år [siden], da gik han og slog på skjælding for [...] Andersen i Tolsgaard, da faldt nogle ord imellem Jep Skikkild og dem samtlige som gik og slog, da gørte han, at Jep Skikkild sagde, at "sme[den i] Sparreknak skulle have nogle hug engang", Thomas Andersen hørte [at] han sagde noget, men hvad det var, svor han ved sjæls ed, at han ikke kunne huske. Poul Andersen Nørsøller vandt i lige svorne ed som Thomas Andersen før ham vundet haver, Jep Skikkild svarede og svor ved sjæls ed at han aldrig vidste at have talt noget uskikkeligt imod Christen Smed, hvorefter Jens Sørensen var tingsvidne begærende.
- Peder Laursen af Høstrup fremlagde en opsættelse her af tinget udstædt d: 29 november og 20 december angående en kontrakt hans stedsøn Christen Nielsen i Høstrup og han imellem hverandre havde oprettet, og irettelagde samme kontrakt som i sig selv så lyder: "Kiendis ieg mig Christen Nielsen i høstrup, at efftersom min Stif Fader Peder Lassen hafuer oplat mig gaarden, da lofuer oc tilforpligter ieg mig Christen Nielsen at unde hannem dend herberrig huus med saa megit Rom, som hand kand seette hans torve paa oc møg paa, og lofuer Jeg Niels Nielsen ocsaa at unde hannem min part af samme huus oc Jord, oc lofuer vj begge at vnde hannem det quit og frj, sambt oc at unde hannem tou schipper grøn land huert aar, dissligeste oc En liden støche af kaalhaugen bag samme hus, disligste lofuer ieg Christen Nielsen at gifue hannem for hans Jsed af Rougen trej tønder Roug, siger 3 td. Roug til michelsdag førstkommende at betale, og dette fornv. iord oc huus at vnde hannem hans lifstid, og venligen ombedet Peder Vestissen oc Christen Knudsen Forbech med os til vitterlighed at vnderschrifue. Datum høstrup d: 5 Februarij. A: 1689. Niels Nielsen Egen haand, Christen Nielsen Egen haand, Peder Vestisen Egen haand. Christen Knudtsen Egen haand."
- Så protesterede bemeldte Peder Larsen og formente, hans stedsøn Christen Nielsen burde samme kontrakt at efterleve, eller lide efter loven. Her imod at svare mødte i rette Christen Nielsen og erbød sig gerne at ville forunde sin stedfader husværelse og videre efter kontrakten, men hans fader måtte ikke sætte andre fremmede derudi imod hans vilje. De 3 td. rug angående svor Christen Nielsen at have klareret til hans stedfader Peder Larsen. [Thi?] er for retten afsagt, at såsom her fremlægges en skriftlig kontrakt [med] uvildige dannemænds hænder til vitterlighed, da bør Christen Nielsen Høstrup samme hans udgivne kontrakt at efterleve, såvidt jords [...] husværelse er angående, og som der findes stridighed imellem dem både om de 3 td. rug efter kontrakten og andet videre og u[...] på enten af siderne, da her findes det til uvildige dannemænd og der at gøre rigtig regnskab med hver andre.

Poul G. Michelsen

Christopher,
Du skriver, at du vil lave afskriften i moderne dansk.
Det betyder, at du vil fortolke teksten, hvad der nemt kan betyde fejl i meningen.
Jeg vil foreslå, at du i stedet skriver teksten nøjagtig, som den står i protokollen, og skriver evt. fortolkninger som bemærkninger til teksten.
I første omgang kunne du starte med stikord til sagerne, så man kan søge efter navne og steder m.v., hvorefter man så selv kan læse protokollen.
Med venlig hilsen
Poul G. Michelsen

Christopher Emil Hagedorn

Hej Poul,

Det er en god pointe. Jeg vil uddybe lidt, hvad jeg mener: jeg vil ikke ændre på ordstillingen, eller skifte ordene ud med moderne synonymer. Jeg vil skrive de samme ord, som der står i originalen, men blot med moderne stavemåde. Sådan at indstefnet bliver til indstævnet, kunde bliver til kunne, siels eed bliver til sjæls ed, o.s.v. Tænker du også, at dette kunne skabe fare for fejl i meningen?

Det er selvfølgelig irrelevant, hvis jeg blot skriver nogle stikord for hver sag, i stedet for en fuldstændig afskrift. Det er måske nok også det bedste. Jeg vil tænke lidt mere over det - og meget gerne læse flere kommentarer.

Poul G. Michelsen

Hej Christopher,

Enhver ændring af det originale er en fortolkning, som indebærer en mulighed for fejl, så jeg vil stadig foreslå, at du skriver teksten nøjagtig som i originalen og skriver dine "oversættelser" som kommentarer.
Da mange af de gamle ord og vendinger er ukendte for mange mennesker i dag, kan det være en stor hjælp med en oversat tekst, som kan være anderledes og mere forklarende end en moderniseret stavemåde.
En anden fejlkilde kan være forkert tolkning af bogstaverne. Det kan en læser nemmere opdage ved sammenligning med originalen, hvis teksten er afskrevet kildetro.
Med venlig hilsen
Poul G. Michelsen

Jesper Schou

Hej Christopher

Efter min mening er det en fremragende idé at transskribere som du har gjort i den første del af teksten - ordtro, men ikke bogstavtro. På den måde kan en større skare få glæde af den. Ud over sproghistorikere er der ikke mange som kan have glæde af at du skriver "vdj" i stedet for "udi", at du bruger tid på at holde styr på tidens inkonsekvente brug stort begyndelsesbogstav - og man går ikke som læser glip af nogen som helst betydning ved at du skriver "påskrevet" i stedet for "paashrefuiet".
Dem der har brug at at grave dybere, kan stadig gøre det.
Hvis du så har brug for hjælp med enkelte passager i dette forum, kan du jo altid gengive passagen bogstavtro.

Den historie du lægger ud med, er jo præcist den slags som de fleste leder efter i tingbøgerne - og det er rigtigt godt at flere kan få afgang til stoffet.

Det med at lade noget af tingbogen blive til stikord er en god idé - og det vil formodentlig komme helt af sig selv. Tingbøgerne er fyldt med uendelige gentagelser. Jeg kiggede lige i "din" tingbog, og når du kommer frem til mødet den 28. februar, er der små 6 siders opremsning af hvad de enkelte bønder skylder i landgilde - måske sjovt nok at transskribere første gang, men det gentager sig formodenligt en gang om året.

Jesper
Jesper Schou
js@leiris.dk

Jens Aaberg

Hej Christopher.
Det er dog fantastisk, at du går i gang med Hjerm herred. Jeg vil glæde mig meget til at læse hvad du skriver.
Jeg synes, at din tekstprøve er meget fin. Det kan altid være en diskussion, hvordan man skriver, men jeg mener, at når det er dig, der udfører arbejdet, så er det også dig der bestemmer, hvordan du vil gøre det. Det vil jo altid vær muligt at gå tilbage i originalen, hvis der er noget, man ikke forstår eller synes ikke kan passe.
God arbejdslyst.
Glæder mig meget til at læse. Jeg har sikkert en del aner, som vil dukke op.
Jens Aaberg.

Erik Brejl

For mig at se er kildetro afskrift af hele teksten mest af interesse for historikere.
Slægtsforskere har brug for at forstå, hvad de enkelte indlæg drejer sig om,
hvilke personer og hvilke familierelationer der er nævnt.
Det bliver søgbart med Google, hvis teksten kommer på nettet i ren tekst, for så vidt jeg ved, finder Google ikke navne inde i databaser.
Jeg har prøvet at lave en oversigt over, hvad der er lavet af indgange til tingbøger på
https://www.brejl.dk/tingtrykt.html
og du vil se, at de fleste er uddrag af indholdet.
Jeg synes, at slægtsforskere har mest glæde af uddrag (stikord), så kan man altid selv gå ind og se selve sagen i sin helhed.
--
🐔 Erik
 
   
Erik Brejl
https://brejl.dk

Christopher Emil Hagedorn

Mange tak til alle for de gode forslag og kommentarer! Jeg er nu gået i gang med maj 1690 - opslag 31 af 265. Det går altså fint fremad. Det er endt med at blive, som jeg startede med at gøre det: "ordtro, men ikke bogstavtro", som Jesper så fint udtrykker det.

For de lange restanslister har jeg valgt, kun at medtage steder og folks navne, og ikke detaljer om, hvad de skylder og for hvilket år. De lange syn, der af og til forekommer, springer jeg helt over, bortset fra at notere datoen og synsmændenes navne (og selvfølgelig hvad, der synes!).

Der bliver gravet nogle gode ting frem! For eksempel 25. april, hvor Peder Jensen i Store Heegaard i Borbjerg sogn møder på vegne af sin kones søsters søn Christen Andersen, som siden sin moders død har drevet sin tidligere afdøde faders gård i Trandum, indtil han i vinteren rømte fra den.

Det kommer tydeligvis til at tage noget tid, men det skal nok være det værd. Jeg har såååå mange aner i Hjerm herred!

Mvh,

Christopher

Erik Brejl

Super.
Det glæder mig at du har valgt moderne stavemåde, for det giver meget større chance for at Google  finder dem.
Et eksempel fra Tingbog for Nørvang herred:
Søges på
søren nielsen bregnhoved
finder google ham, godt nok først som nr. 13, men dog.
Øverst står alle de nulevende med telefonnumre og adresser.

🐔 Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Christopher Emil Hagedorn

#10
Sådan! Det blev til lige knap 1.273.000 tegn. Hvor synes I, at jeg skal lægge den op? Jeg har ikke selv en hjemme side (endnu) til at dele mit arbejde.

Edit: aha, jeg kan bide den over i tre dele, så kan den bare uploades her indtil videre.

Del 1; 1691-1692.

Edit 2: Jeg har sendt filen (med hele afskriften) til dis-danmarks biblioteks emailadresse.

Christopher Emil Hagedorn


Christopher Emil Hagedorn

Del 3; fra og med juni 1694 til og med september 1696 (derefter slutter tingbogen.)

Henrik Jensen

Hej Christopher Emil.

Tusind tak for det store arbejde, du har gjort - det er godt nok imponerende.


Mvh. Henrik.