Møllegård i Vrejlev sogn omkring år 1900

Startet af Erik Brejl, 14 Mar 2020 - 20:27

Forrige emne - Næste emne

Erik Brejl


Under Private personarkiver i Landsarkivet for Nørrejylland ligger PR 1194A:
E. Lauridsen, snedker i Guldager ved Hobro
Heri ligger en urtebog og i den ligger der et billede af Møllegård med biografiske oplysninger på bagsiden, men der står ingen steder hvor Møllegård ligger og hvem personerne på billedet er.
I registranten står at E. Larsen er snedker i Guldager ved Hobro, men Guldager ses ikke ved Hobro i Trap, men i Vrejlev sogn, samme sogn som Rønnovsholm, så mon ikke Møllegård ligger i Vrejlev sogn. Kunne det være snedkerens forældre der ses på billedet?
Er det muligt at datere billedet omtrentligt ud fra mølle, bygning og påklædning?

https://www.brejl.dk/privatL.html#mollegaard

Bag på billedet står der:
Kammerråd og landvæsenskommissær Laurids Larsen (Lassen), forvalter på Benzonseje (Risbyholm) i Københavns amt, som han købte 1789 og solgte igen 1804.
1804 købte han sammen med greve Danneskiold-Samsøe Egholm og Krabbesholm. 1806 overtog han Egholm og afstod Krabbesholm. Egholm solgte han 1809.
1796 købte han Rosengård (Kværkebygård), som han solgte 1806. Under denne gård hørte Adamshøj, som han også ejede.
1810 købte han Mejlgård i Glesborg sogn, hvoraf Birkelund blev oprettet til en søn Niels Lauridsen. Godset blev overtaget af staten i 1824 på grund af skatterestancer.
Laurids Larsen og hustru flyttede til sønnen Peder Lauridsen på Rønnovsholm i Hjørring amt, hvor han døde 9.3.1850. Han var født på Sprettingegård og døbt 18.2.1761 i Sædder kirke og gift i Ørsted kirke i Roskilde amt 28.7.1789 med Johanne Kirstine Meyer, født 12.6.1762 på Krogsgård i Koldby sogn på Samsø, død 28.4.1846 på Rønnovsholm. De havde 10 børn.

Erik Brejl
https://brejl.dk

Peter Kristiansen

Møllen ser meget hjemmelavet ud, og har næppe været særlig effektiv. Slutningen af 19. årh. ?
M.v.h. Peter Kristiansen

Erik Brejl

Ja det må du nok sige.
Jeg fik skrevet Møllegård, men har rettet det til "en møllegård"
Erik Brejl
https://brejl.dk

John Damm Sørensen

Der ligger også et Gulager i Simested. Noget tættere på Hobro.

Hilsen
John

Erik Brejl

Ups. Den var smuttet. Du har jo ganske ret. Det er netop pr Hobro.
Tak for det
Erik Brejl
https://brejl.dk

John Damm Sørensen

Citat fra: Erik Brejl Dato 14 Mar 2020 - 21:23
Ja det må du nok sige.
Jeg fik skrevet Møllegård, men har rettet det til "en møllegård"

Jeg tror den rette betegnelse for denne vindmølle er en vindmotor. På ældre kort findes der en del vindmotorer omkring Guldager.

Hilsen
John

Erik Brejl

Ja det er i virkeligheden ikke en møllegård, men "en gård med en vindmotor".
Dem husker jeg faktisk fra min barndom, hvor mange gårde havde rester af eller i sjældne tilfælde en fungerende vindmotor.
Erik Brejl
https://brejl.dk

John Damm Sørensen


Erik Brejl

Så er det nok Erik Larsen, snedker 29, født i Simested sogn og hustru Ingeborg Bolette Marie Poulsen 28, født i Testrup sogn ifølge FT 1880 opslag 4
De er der også FT 1901 opslag 550.
Man kan ane ansigtstræk på denne forstørrelse

Erik Brejl
https://brejl.dk