Hvor blev Therkel Hansen og Else Jørgensdatter gift?

Startet af Leif Brunbech, 09 Mar 2020 - 19:18

Forrige emne - Næste emne

Leif Brunbech

Hej, jeg mangler hjælp til at finde, hvor Therkel Hansen og Else Jørgensdatter blev gift.
Jeg ved ikke hvor Therkel og Else er født.
Men jeg ved de får 6 børn:
Jørgen bliver døbt den 29 oktober 1769 i Gauerslund kirke, Vejle amt.
Anne Cathrine 1773, døbt i Gauerslund kirke.
Karen 1775, døbt i Gauerslund kirke.
Kirsten 1778, døbt i Gauerslund kirke.
Anna 1781, døbt i Gauerslund kirke.
Hans 1784, døbt i Lejerskov kirke, Ribe amt.
I folketællingen 1787og 1801 bor familien i Wraae, Lejerskov, Ribe amt.
Jeg håber jeg kan få hjælp til at få Therkel og Else gift. I Gauerslund kan jeg ikke finde dem.
På forhånd tak.
VH. Inga


Kristian Skak-Nielsen

Hej Inga

Forklaringen på, at du ikke finder vielsen i Gauerslund sogn, kan jo være, at Else Jørgensdatter er født og boede i et andet sogn. Efter datidens forordninger skulle vielsen ske i det sogn, bruden boede i. Så er de efterfølgende flyttet til Gauerslund sogn, måske fordi Therkel er blevet fæstebonde der.
Så du skal måske kikke efter i nabosognene til Gauerslund sogn. Start med at søge i de sogne, hvor kirkebøgerne er afskrevet, se https://slaegt.dk/kilder/hvor-finder-du/online-kilder-sub/online-kilder-kirkeboger/ - så spilder du ikke tid på at pløje kirkebøger igennem, som andre har brugt timer på at afskrive. Du kan bruge www.digdag.dk til at skabe dig et overblik over hvilke sogne, der kan være relevante.
God jagt!
Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

Leif Brunbech

Hej Kristian.

Tak for oplysningen om de to søgesider, dem kendte jeg ikke.

Men Therkel og Else er ikke til at finde, selvom jeg har søgt i kirkerne omkring Gauerslund.

VH. Inga