Forfatter Emne: Origin resultat  (Læst 254 gange)

Krista Lauridsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 45
Origin resultat
« Dato: 08 Mar 2020 - 09:27 »
Hej

Jeg har nu modtaget resultater for min far og mig selv, og jeg kunne godt bruge et par ekstra øjne på om jeg kan bruge resultatet til noget eller om det mest er et kuriosum, når der laves origin resultater.

Far
Skandinavisk 75%
Britiske øer 14%
Sydøstlige Europa 5%
Vestlige og central Europa 3%
Østeuropa under 2%
Vestlige mellemøsten under 1%


Mig
Britiske øer: 64%
Skandinavien 27%
Øst Europa: 9%

På min fars side er familien så langt tilbage som jeg er kommet med kirkebøgerne pæredanske, dog har jeg en 3 x tipoldefar hvis herkomst jeg er usikker på, men som mistænker for at kunne være tysk. (Philip Becher fra Guldager sig, Ribe amt)

På min mors side (min mor er død og ikke testet) er min 2 x tipoldefar opgivet som værende en Andreas Friedrich Schmidtsdorph fra Berlin.

Derudover er min 4 x oldefar på min mors side angivet som konverteret jøde(David Johansen, Tønder sogn), men det slår tilsyneladende slet ikke igennem i testen.

Hilsen Krista
Mvh Krista L

Anders M. Petersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.338
    • www.anders.morup-petersen.dk
Sv: Origin resultat
« Svar #1 Dato: 08 Mar 2020 - 17:08 »
Hej Krista!

Origin resultatet er nok det mest tvivlsomme udbytte af en DNA-test og skal ikke tages alt for alvorligt.
Det betyder dog ikke, at der ikke kan være en hvis mening med udbyttet.

Der er dog to tommelfingerregler, som er gode at have for øje:

1) De helt lave andele (op til 2-3%) kan være "støj" og må ikke tages alvorligt - med mindre det passer med stamtavlen (f.eks. en dokumenteret spansk soldat).

2) Origin resultatet kan ikke skelne særligt godt mellem engelsk og dansk DNA - det skyldes til dels vikingerne, men faktisk i langt højere grad sakserne da indvandringsandelen af saksere til De Britiske Øer var langt større end indvandringsandelen af vikinger (se f.eks. tidsskriftet Skalk, oktober 2018). Nogle mener endda at det i særlig grad gælder jysk DNA.

Så kigger vi på din far, så ville jeg læse det således:
89% dansk/engelsk
Måske 5% tysk eller længere nede i Europa (og husk at de 5% kan være f.eks. 5 x 1% fra fem fjerne aner af tysk herkomst - dem har vi nok alle tilbage i tiden!)
Resten er sandsynligvis støj.

Og dit resultat:
91% dansk/engelsk
9% østeuropa som jo både passer godt med din 2 x tipoldefar fra Berlin og måske også fra en askanasi jøde. Med hele 9% kan der måske også være andre aner sydfra, men husk nu at der er en hvis usikkerhed i tallene.

En tipoldeane er jo statistisk set 1/16 = 6,25% af dit DNA
En 2 x tipoldeane er 1/32 = 3% af dit DNA.
Der er dog meget stor forskel på, hvor meget DNA man har arvet fra så fjerne aner - nogle har man slet ikke sporbart DNA tilbage fra, men så er der også tilsvarende mere DNA fra andre aner - der skal jo være 100% i alt.

Hvis ikke du allerede har gjort det, så kan du måske få lidt hjælp ved at læse mit skriv om Family Finder testen, der kan hentes her: http://morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf

Held og lykke med det videre udbytte af din test - husk at det især er matchene, som giver noget!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.anders.morup-petersen.dk

Krista Lauridsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 45
Sv: Origin resultat
« Svar #2 Dato: 26 Mar 2020 - 12:54 »
Hej Anders

Tak for dine altid meget informative svar og tak jeg kigger på dit skriv.
Hilsen Krista
Mvh Krista L