Hjælp til at finde en købekontrakt dateret 24. juli 1833

Startet af Helen Jepsen, 26 Feb 2020 - 11:58

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg håber på hjælp til at finde en købekontrakt
fra Peder Madsen Møller til Thomas Hansen Erslev
på Keilstrupgård i Grumstrup, Vedslet sogn, Skanderborg amt.

Thomas Hansen Erslev får skøde på ejendommen 13. august 1819 efter
en sag mellem de to på et beløb, som den Erslev skylder Peder Madsen Møller.
Jeg vil gerne se købekontrakten, men jeg kan ikke finde den,
så jeg vil være glad, hvis jeg kan få hjælp.
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Britta Hansen

#1
Hej Helen

Vær rar at linke til forekomsten - hvor du har set handlen.
Det er dato for tinglæsningen, der er interessant.

Voer-Nim Herredsfoged Kronologisk register højre side: her er nævnt "Peder Møller skøde ..... af hans gård pantsat Erslev ..." Åh ...det var fra 1813
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#2
Her er to tinglæsninger på ejendommen for Peder Madsen Møller læst 13.8.1819 - højre side - en døbeattest og en præsteattest. Det er tinglysning af hans adkomst på ejendommen.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#3
Her nævnes et forlig mellem P. Møller og Ernslev indgået 5.11.1835 - øverst venstre side
og tinglæst 6.11.1835 - venstre side
Hvad går det forlig ud på - jeg kan desværre ikke tyde ret meget af det. Der henvises til en dom af 15. juni d.å. og en dom af 21. august
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Jeg burde selvfølgelig have skrevet lidt mere, det beklager jeg, at jeg ikke gjorde.
Kort fortalt, så arver Peder Madsen Møller gården efter sine forældre.
Ved Kjøbecontract af 24. Juli 1833 køber Erslev gården, men betaler ikke, det han skal,
derfor den verserende retssag, der ender med forlig (jeg har retssagen, forliget og Møllers præsteattest)
Efter forliget får Erslev nedennævnte skøde på gården. Deri står bl.a., der er oprettet en købekontrakt,
og det er den, jeg gerne vil se, hvis altså den er til at finde.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16968000#222438,42039174
Jeg underskrevne Peder Madsen Møller tilstaaer
herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sæl-
ger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine Ar-
vinger den mig tilhørende Keilstrupgaard af
Grumstrup Bye, Wedslet Sogn, Woer Herred, Skanderborg
Amt bestaaende af Hrtk. Ager og Eng 5 Td, 3 Fdkr. ½ Alb.
med alle sine Herligheder, Rettigheder, Skov og Eng samt
Byrder til Hr. Candidatus philosophiæ Thomas Hansen Erslev, alt i
Overeensstemmelse med den derom oprettede
Kjøbecontract af 24. Juli 1833. Og da Kjøberen nu har
betalt mig den accorderede Kjøbesum 8000 Rbd,
Venlig hilsen
Helen

Britta Hansen

Hej igen

Hm.. normalt står der f.eks. skøde af [dato], tinglæst [dato] og jeg ville umiddelbart også tro, at dette ville være tilfældet for købekontakten, hvis den var blevet tinglæst.

Står der ikke på retssagen/dommen, hvornår kontakten evt. var tinglæst og andre detaljer om handlen?
Har der været uenighed prisen, og parterne er blevet enig om en ny pris 8.000 Rdb?
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Jeg tror efterhånden, at købekontrakten ikke har været tinglæst, da tinglysning hverken forekommer
hvor den er nævnt i den afsagte dom, eller skødet, der bliver oprettet efter, at han har betalt restgælden
på 3400 rbd rede sølv.
I dommen er der også kun nævnt, at der var indgået købekontrakt af 24. juli 1833.
Jeg har været igennem skøderne på det omtalte tidspunkt uden at finde det.
Måske må jeg opgive at finde den, jeg kan ikke rigtig komme på, hvor jeg skal lede.
Venlig hilsen Helen