Lægedistriket

Startet af Fritz Pyrmont Thøgersen, 18 Feb 2020 - 13:15

Forrige emne - Næste emne

Fritz Pyrmont Thøgersen

Hej

Jeg vil forsøge at finde en dødsatt. på min oldefar Laurs Laursen, som er død i sept. 1909 i Neder Fløystrup (Beder-Malling sogn, Ning herred).

Hvordan finder jeg ud af, hvilket lægedistrikt der skal søges under? Findes der en oversigt med opdelingen i lægedistrikter? Håber nogen kan hjælpe med dette?

Mvh
Fritz Pyrmont Thøgersen
Mvh
Fritz Pyrmont Thøgersen
Skanderborg

John Damm Sørensen

Hej,
Det kan være en smule forvirrende at finde rundt i Sundhedsstyrelsens dødsattester, fordi de refererer til fysikater.
Det lykkedes mig at Google frem til en mulig forklaring gående ud på, at fysikater nogenlunde svarer til det, der på digdag.dk benævnes amtslægekredse.
Hvis den forklaring holder vand skal Beder-Mallings dødsattester findes under Aarhus Amtslægekreds, som ligger sammen med Randers Amtslægekreds, og dødsattesten er da også her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21476974#414224,76220790

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Salmonsen betoner, at amtslægekredse ikke er det samme som  de fysikater, der fandtes indtil 1914.
http://runeberg.org/trap/3-5/0170.html
Men der er tilsyneladende et vist sammenfald.

Hilsen
John

Fritz Pyrmont Thøgersen

Kære John Damm Sørensen

Fantastisk - intet mindre. Havde selv forsøgt at Google på det, men har åbenbart ikke formået at bruge de rigtige søgeord  :(

En meget stor tak for din hjælp.

Ved du, om der er noget logik / rækkefølge i scanningerne af dødsatt?

Med venlig hilsen
Fritz Th.
Mvh
Fritz Pyrmont Thøgersen
Skanderborg

John Damm Sørensen

Citat fra: Fritz Pyrmont Thøgersen Dato 18 Feb 2020 - 20:13

Ved du, om der er noget logik / rækkefølge i scanningerne af dødsatt?


Den umiddelbare logik er, at Sundhedsstyrelsens kopier er lagret efter bopæl, og ikke efter dødssted. I nogle kasser findes en indholdsfortegnelse på side 2. Herefter er attesterne arkiveret efter dødsdato.

Efter mere søgning fandt jeg endelig dette kort over landets fysikater, som jeg selv har savnet i meget lang tid, da det irriterer mig voldsomt at beskæftige mig med noget, jeg ikke kan finde dokumentation for.
http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object67894/da/

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Her er en beskrivelse i tekst af fysikater og lægekredse i forbindelse med folketællingen fra 1890. Se tabel VI fra side 137 og frem.
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetStatMed.aspx?id=17823

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Jeg lavede en afskrift af Danmarks Statistiks liste over fysikater i 1890:
http://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/fysikater.html

Hilsen
John

Fritz Pyrmont Thøgersen

Kære John Damm Sørensen

Beklager min sene reaktion - men jeg har desværre ikke haft tid til at beskæftige mig med anerne i en periode.

Mange tak for dine oplysninger, som vil være en stor hjælp i jagten på dødsatt. i tiden fremover.

Endnu engang en stor tak for din hjælp.

Mvh
Fritz Th
Mvh
Fritz Pyrmont Thøgersen
Skanderborg