Hvad er en kræmmersten?

Startet af Annette Damgaard Hansen, 17 Feb 2020 - 00:39

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Dronning Margrete 1. (1387-1412) red rundt i landet og fastsatte diverse markskel. På J. Hoffmeyers kort fra 1904 over Aarhus byjorde er afmærket en Dronningesten og en kræmmersten. Kræmmerstenen i Aarhus er væk, og den eksisterer kun i gamle tingsvidner, som kan ses i linket her:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tingsvidne-om-aarhus-bymark-og-markeskel-1465/

Men hvorfor hedder det en kræmmersten?

Udfor Veddelev ved Roskilde fjord står en Kræmmersten på Kræmmerstensbakken. Den omtales som en nummersten. Sagnet siger, at en kræmmer engang blevet kvalt under stenen.

Samme historie får man i Vig i Odsherred. Tæt ved Sidingefjorden, lige udenfor Vig, står Kræmmerstenen, en bautasten fra yngre jernalder eller vikingetid, mener man. Herunder skal en endnu en kræmmer engang være blevet kvalt.

Når der er kendskab til i hvert fald 3 kræmmersten, kan jeg dårligt tro, at stenene vil kræmmere til livs alle steder, så det må betyde noget andet, men hvad kan grunden til navnet mon være?

Nogen, der har et bud? J. Hoffmeyers kort fra 1904 over Aarhus jorde er vedhæftet. Kræmmerstenen er afkrydset næsten øverst i venstre side under navnet Brændstrup.

Kan det tænkes, at stenene afmærker grænsen mellem sognenes jorde, og dermed grænsen for kræmmerhandel mellem sognene?

Mvh Annette Damgaard

Peter Kristiansen

Der er vist flere bud i spil - prøv at google "Kræmmersten"

f.eks.: https://bibod.dk/odswiki/index.php/Kr%C3%A6mmerstenen
M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Sørensen

Du har muligvis nok fat i noget rigtigt.
Er jeg ikke helt gal på den, er dit punkt lig det nederste på vedhæftede kort.
Venligst Jørgen - 2300

Jørgen Sørensen

Da der kun kan vedhæftes 1 fil kommer denne forklaring for sig selv.
Venligst Jørgen - 2300

Annette Damgaard Hansen

Hej Peter og Jørgen
Tak for svar.

Peter, den sten du linker til er den sten jeg nævner kort i min tekst i Vig i Odsherred. Jeg har googlet en del omkring emnet og har ud over Aarhus stenen fundet den ved Vig og den ved Veddelev, Roskilde.

Jørgen, jo du har fat i det rigtige hjørne., som er det hjørne hvor Brændstrup mark, Tilst sogn mødes med hhv. Hasle og Aarhus markjorde mødes.

Annette Damgaard Hansen

#5
Jørgen Sørensen - det er meget sjovt med de kors på kortet, Der er afsat 4 steder på det kort veg har vedhæftet, og det sjove er at der hvor korsene er sat grænser tre sogne op til hinanden
1. Aarhus, Vejlby og Skejby
2. Aarhus, Skejby og Brendstrup marker, Tislt sogn
3. Aarhus, Brendstrup marker, Tislt sogn og Hasle
4. Aarhus, Hasle og Åby.

1. Her er der stadigvæk en rest af et dige med en dronningestien
2. Den nævnes ingen steder
3. Her nævnes Kræmmerstenen i retssagen*, og så ser det ud til at der har været to sten?
4. Her nævnes Dronningestenen i retssagen*

* link lagt ind i indledningstekst.

Men jeg mangler stadigvæk viden om hvorfor, det hed en kræmmersten. Var det hertil kræmmerne måtte gå, eller der kræmmerne fra de tre sogne mødtes til rådslagning.

Hilsen fra Annette

vh Annette

Annette Damgaard Hansen

Danmarks Stednavne, Nordisk Forskningsinstitur, KU

Kræmmersten (2056. Århus.), ds12, s. 8. Naturnavne
Efterled/endelse: sten
Kildeformer:
1/8 1465 Kræmersteen
22/2 1486 Kræmersten
8/10 1490 Kræmersteen
10 el. 17/7 1511 Kremersten
11/11 1488 Kræmersteen
11/11 1488 Kræmersten
6/1 1489 Kræmersteen
6/1 1489 Kræmersten
22/2 1489 Kræmersteen
22/2 1489 Kræmersten
18/5 1489 Kremersteen
18/5 1489 Kræmersten
2/6 1513 Kremersten
2/6 1513 Kræmersten
Vis kun de 5 første
Tolkning:
— Stenen stod ligesom Dronningesten på grænsen mellem byens og bispens jord.

Tessa Johansen


Annette Damgaard Hansen

Hej Tessa.

Tak for dit link. Jeg tror ikke på forklaringen om at stenen ved Vig kaldes kræmmersten fordi en kræmmer blev dræbt der. Til gengæld tror, jeg det har med handel at gøre. En slags markering for handlende. I den artikel du har lagt ind står der:

CitatFør Sidinge Fjord blev inddæmmet, det blev påbegyndt i 1841, var fjorden sejlbar helt ind til stenen, det vil sige til Vig, det sidste stykke dog med fladbundede både, og stenens navn hentyder til den handelsplads, der er opstået i den forbindelse. Før Sidinge Fjord og Lammefjorden blev inddæmmet skulle rejsende sydfra helt omkring Høve for at komme til Vig, og derfor var der mange handelsfolk, der i stedet sejlede ad Isefjorden.

Der er den anden sten ved Roskilde, hvor man kommer med helt samme historie om at en kræmmer er begravet under kræmmerstenen. Det må simpelthen være en ammestuehistorie, der er opstået både i Vig og i Veddelev - der er 60 km imellem - fordi man ikke kender den oprindelige betydning af "Kræmmersten".

Om stenen i Roskilde står der:
Citat- ved landevejen udfor Veddelev ved Roskilde fjord står på Kræmmerstensbakken ,,Kræmmerstenen", der skal være en ,,nummersten", og herunder skal en kræmmer engang være blevet kvalt

Og så er der Århus kræmmerstenen, som kun kendes fra Tingbørgerne i 1400-t., her nævnes der intet om dræbte kræmmere.

Annette

Annette Damgaard Hansen

#9
Efter mange søgninger, hvor jeg har stavet kræmmersten forskelligt, har jeg fundet følgende oplysninger

I Herredsbogen Sønderjylland og Øerne af  Thorkild Gravlund 1919, har jeg læst følgende om stensætninger på øerne
Søndenfor ved Lindelse Nor, mellem Lindelse og Fuglsbølle laa en Sten med Sæde i Landevejsranden, det var Kræmmersædet — overfor Ærøs Kræmmersten ved Ommel, to gamle Markedsstævner, der slutter Ringen om Ølandenes indre Kyst.

Ærø med søfartsbyen Marstal har altid været orienteret mod den store verden og man har fundet en stor international handelsplads fra 800-900-tallet - altså et kræmmermarked.

Om kræmmerstenen ved Vig i Odsherred, der før er nævnt, har jeg funder frem til følgende:
Øst for Vig i Odsherred står en bautasten, Kræmmerstenen, nord for den nu inddæmmede Sinding Fjord. Fjorden var sejlbar helt ind til stenen, hvor man mener, der har ligget en vikingehavn, Der har sandsynligvis også været en markedsplads. Før Sidinge Fjord blev inddæmmet skulle rejsende sydfra omkring Høve for at komme til Vig. I "Herredet" fra 1919 skriver Thorkild Gravlund under Ods herred står der: Ved Høve paa den anden Side af Fjorden var ogsaa en Kræmmersten.

I Slesvig-Holsten nær Mårup - tidligere Dansk område - (tysk: Mohrkirch) findes en vej eller et område kaldet Kræmmersten (Krämersteen) Stedet ligger 30 km. i gåafstand fra vikingebyen Hedeby.

I Dansk Vej-tidsskrift 1957 nævnes kræmmersten ved Roskilde Fjord: Ved landevejen udfor Veddelev ved Roskilde fjord står på Kræmmerstensbakken, kræmmerstenen, der skal være en nummersten. Roskilde er et kendt vikingeområde, som alle ved.

Og så er der kræmmerstenen i Aarhus, der står i skellet mellem Brendstrup mark i Tilst sogn, Hasle (herred) og Aarhus bymarker. Der er 4 km. fra Vestereng til Aarhus Domkirke (centrum i vikingernes Aros/Århus). Spørgsmålet er, om der kan have været en ukendt markedsplads i vikingetiden ved Vestereng?

Med fundet af alle disse kræmmersten, er jeg overbevist om, at der ikke ligger en død kræmmer under stenen i Vig, trods sagnet, men at der højest sandsynligt er tale om afmærkningssten for markedspladser - eller lignende.

Annette

Tessa Johansen

Godt gået Anette.
Det er rigtigt spændende og informativ læsning du har fundet og jeg tror på din konklusion om at der ikke er en død kræmmer under hver eneste sten, men at stenen viste handelrejsende hvor handelspladsen var.

Godt arbejde :)

Hilsen Tessa