Uddrag af Gråstenske Godsers Birkedommers Kontraktprotokol 1709-22

Startet af Christopher Emil Hagedorn, 13 Feb 2020 - 23:55

Forrige emne - Næste emne

Christopher Emil Hagedorn

Frisk hjemmebryg af uddrag fra en ofte overset kilde til information om familieforhold i det sydøstlige Sønderjylland.

Der optræder steder som Avnbøl, Bajstrup, Bjolderup, Blans, Bolderslev, Bovrup, Broager, Felsted, Fiskbækskov, Gejlå, Grøngrøft, Holbøl, Håstrup, Kelstrupskov, Kiding, Kværs, Mølmark, Rinkenæs, Røllum, Sandager, Skovbøl, Skodsbøl, Smøl, Tumbøl. Uge, Vollerup, Øster Gejl m.fl.

Der skal nok være nogle fejllæsninger, -tolkninger og stavninger. Men det er da et nogenlunde fint stykke arbejde, hvis jeg selv skal sige det.

Protokollen findes på sa.dk: Sønderjylland og Hertugdømmerne, Sønderjyske Lokalarkiver, Gråstenske Godsers Birkedommer.

I første omgang har jeg lavet uddrag af kontraktprotokollen 1709-1722. Jeg tænker at fortsætte med protokollerne 1726-30 og 1742-56, som tilsammen kun udgør ca. 2/3 af størrelsen på den tidligste protokol.

Jeg har skrevet alle navne med en standardiseret stavemåde, efterfulgt af den originale stavemåde når denne ikke er den samme. Alle stednavne er skrevet med den moderne danske stavemåde, nogle steder efterfulgt med den originale stavemåde i parentes.

Man kan med fordel kopiere teksten fra det vedhæftede dokument ind i sit foretrukne program til at læse dokumenter.

Jeg tager meget gerne imod rettelser og tilføjelser!

Christopher Emil Hagedorn

#1
Ny version.

Inkluderer nu også protokollen 1726-30.

Derudover nogle mindre rettelser og tilføjelser til 1. del.

Protokollen 1742-56 har en anden karakter; den er ikke længere proppet med samfrændeskifter med herlig slægtsrelateret information, men har langt flest hus- og købekontrakter. Jeg tænker ikke, at jeg vil fortsætte med den. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid.