I hvilke protoller findes skifterne?

Startet af Poul Erik Pallesen, 28 Jan 2020 - 15:29

Forrige emne - Næste emne

Poul Erik Pallesen

Har læst bogen "Navne og noter Herslev" ved Maltha Jensen 1989 og er stødt på, at han bruger oplysninger fra skifter uden at angive kilden. Har googlet gennem længere tid uden resultat. Håber derfor nu at nogen kan hjælpe med at finde de rette protokoller til skifterne: 1. Skifte efter Bertel Hansen der fandt sted d. 6-7-1713. 2. Niels Jensens fæstebrev af 29-4-1715. 3. Skiftet efter Annes død 1739. 4. Skiftet fra 1702 efter Mette Jørgendatters mor Karen Andersdatter fra Oddersted i Taulov Sogn.

Skifterne 1, 2 og 3 nævnes i udklip A. Skifte nr. 4 i B.   

A. Udklip fra gård 1B Hjulergården i Herslev Sogn:
"Skifte efter Bertel Hansen fandt sted d. 6-7-1713, altså 5/4 år efter hans død,
og det var sikkert i forbindelse med et nyt giftermål, at der nu skulle skiftes.
Anne havde åbenbart sundet sig godt et års tid. Hendes værge her ved skiftet
var Niels Jensen, og det var sikkert den kommende gemal. Bryllup var så nok fulgt
efter, mens fæsteforholdet først blev bragt i orden små to år senere. Det var der
heller ikke noget som helst mærkeligt i, da et fæstebrev jo kostede penge. Ifl.
sessionsprotokollen fik Niels Jensen fæstebrev af 29-4-1715. Intet videre vides
om Niels Jensen, der holdt sig ved halvgården til Annes død 1739".

B. Udklip fra gård nr. 4A i Herslev Sogn
Morten Nielsens herkomst er ukendt, men engang sidst i 1600-tallet var han blevet
gift med Peder hjulers datter, og nu år 1700 blev han dennes efterfølger som fæster.
Den ægteskabelige lykke blev dog kort, for samme år døde Maren Pedersdatter,
og ifl. dødsnotatet i "barnsnød".
Men Morten fandt sig snart en ny kone. Mette Jørgensdatter var fra Oddersted i
Taulov sogn. Det fremgår af et skifte efter en Karen Andersdatter sammesteds i
1702, og hvori det hedder, at datteren Mette var gift med Morten Nielsen i Herslev.
Samme Karen Andersdatter var muligvis en tidl. Herslevpige, idet hun var
søster til gd-fæster Niels Andersen i gd. nr. 8.

På forhånd tak Poul Erik Pallesen.

Britta Hansen

#1
Hej Poul Erik

Herslev, Brusk, Vejle, ikke? Jeg slog sognet op på wiki-dis.danmark

Koldinghus Rytterdistrikt 6.7.1713
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Poul Erik Pallesen

Mange tak. Her kan jeg også finde Mette Jørgensdatters mor Karen Andersdatters, som døde 1702 i Oddersted Taulov Sogn, Elbo Herred. Hendes 2 mænd og børn er nævnt her. Fint og tak.