Forfatter Emne: Y37, Y67 og Y111 hos FTDNA - hverken fugl eller fisk!  (Læst 7383 gange)

Anders M. Petersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.561
    • www.anders.morup-petersen.dk
Hej forum!

Jeg bør nok lige starte med at sige at Y-DNA er det mest spændende jeg har beskæftiget mig med og det har tilføjet en hel ny dimension til min slægtsforskning.

Men jeg har det ikke super godt med at FTDNA sætter Y37 (og Y67 + Y111) ind som tvunget produkt for at købe deres BigY, som er det mest interessante Y-DNA produkt - her er hvorfor:

STR-tests som Y37, Y67 og Y111 giver kun en hvis sandsynlighed for at man er i familie med et givent match og denne sandsynlighed angives som større eller mindre gennem "genetic distance" til matchet. Ja, man får sin overordnede haplogruppe med i købet, men man får ikke mere end det.

De fleste der køber en Y37 test gør det for at få matches på den fædrende linje - og mange tror at det er ligesom FamilyFinder, bare på Y-DNA. Men sådan er det bare ikke - de rene mandelinjer er meget tynde og de fleste får få - eller ingen - brugbare nære matches på Y37.

Men hvad forventer man? Lad os se på nogle af de mulige udfald:

1. Man finder et stærkt match med en person, som man kan finde den fælles forfader på i stamtavlen. Det er vel ønskescenariet, men den person kunne man nok lige så godt have fundet ved traditionel (efter)slægtsforskning fra starten af - man har reelt ikke lært noget nyt af DNA-testen, med mindre der var tvivl om egen fædrende linje.
Undtagelsen er naturligvis den helt ukendte person som er et resultat af en fortiet uægte søn et sted i stamtavlen - jeg har indtil videre kun hørt om ét tilfælde i Danmark, og her var vi tilbage omkring 1850.

2. Man finder et godt match, men den fælles forfader ser ud til at leve før de skriftlige kilder. For os med patronymer er dette meget frustrende - vi har et stort behov for at "sætte navn på" og trods store anstrengelser kan man ikke skubbe de to linjer langt nok tilbage til at finde den fælles forfader.
Eneste undtagelse er personer med specielle og meget gamle slægtsnavne i den fædrende linje - jeg kender én, der matcher flere personer med forskellige variationer af samme slægtsnavn, hvor den fælles forfader påviseligt levede før de skriftlige kilder.
Til info, så har jeg selv et perfekt Y37 match med "genetic distance" = 0, hvor den fælles forfader med 100% sikkerhed blev født før 1595 - dette er bevist gennem triangulering og BigY. Så et perfekt Y37 match er ingen garanti for at den fælles forfader kan identificeres.

3. Man har nogle få fjerne matches - ofte på Y25 eller Y12 niveau og ofte med testere med engelske navne. Disse kan være tilfældige eller måske være tilbage fra sakserne eller vikingerne, men man vil aldrig få bevis for dette!
En særlig variant er der, hvor man har 4-7 halvgode matches med englændere med det samme efternavn - det ses påfaldende tit blandt danske testere. Det skyldes til dels at man nok har en fælles ane tilbage før år 1.000 og at man har ramt et engelsk "family name project" hvor mange personer med samme efternavn er blevet tetstet. Så selvom min morfar matcher 12 med navnet "Stedman", så er han ikke en "Stedman" - der er bare mange Stedman der er testet og han har en fælles forfader med dem længe før de skriftlige kilder.

4. Man har ingen matches. I første omgang ret kedeligt, men så bør man lune sig ved tanken om at man har sjældent Y-DNA og man bør overveje at "forevige" dette med en BigY - selvom man så næppe for tætte matches der!

Så skal jeg slet ikke tage en Y37 test?

Jooo - hvis man på forhånd ser den som et mellemtrin til en BigY, så er det en god idé. Så har man en idé om, hvor mange matches man vil få med sin BigY og man får jo "refunderet" størstedelen af pengene, når man opgraderer til BigY senere.

Men ellers er det BigY (og meget gerne også Yfull til ekstra 99$ + 49$ - evt. senere) hvis man virkeligt skal ind i Y-DNA.
Og her er mine argumenter for at BigY altid giver noget, selvom det dog kræver en del arbejde at få det fulde udbytte:

1. Man har altid "matches" med BigY - faktisk matcher man alle andre, der har taget BigY, det er kun et spørgsmål om antallet af århundreder og oftest årtusinder tilbage til den fælles forfader!

2. BigY stamtræet er kronologisk korrekt - man kan se hvem man er i yngre slægt med end andre. Og hos Yfull (og muligvis en dag hos FTDNA) får man et estimat på hvor mange år, der er tilbage til den fælles forfader levede.

3. Med BigY får man altid sin mest detaljerede haplogruppe - og den udvikler sig løbende i takt med at andre tester, uden at man skal gøre noget eller købe mere.

4. Med BigY og sin mest detaljerede haplogruppe kan man teste andre personer for kun 145 kroner hos Yseq og få at vide om de er i samme biologiske slægt - især interessant hvis man bærer et gammelt familienavn fra før de skriftlige kilders tid - så kan man teste andre med samme navn (i den fædrende slægt) og se om alle disse familier har samme forfader.

Men prisen på BigY er fortsat høj (dog faldende) og det kræver et vist overblik aktivt at bruge sin BigY til at afdække den fædrende linjes dybe historie.

Sådan - så er I advaret - Y37 (samt Y67 og Y111) er hverken fugl eller fisk, men et muligt trin på vej mod en BigY
En Y37 er en ret kedelig test og ofte spild af penge, hvis ikke man sigter mod en BigY før eller siden.

Personligt håber jeg at FTDNA på et tidspunkt "slipper" Y37, Y67 og Y111 og så tilbyder BigY til en billigere pris. Jeg er meget sikker på, at hvis BigY var kommet til markedet samtidigt med STR-testene og til nogenlunde samme pris, så havde stort set ingen brugt Y37 osv. til slægtsforskning. FTDNA forsøger bare at fastholde et forældet produkt - og finde matches til de mange, der får år tilbage købte de dengang meget dyre STR-tests.

Men det er bare min mening ;-)
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.anders.morup-petersen.dk