Jens Nielsen, udlagt barnefader i Vildbjerg 1858 - hvem er han?

Startet af Ea Bech, 24 Jan 2020 - 13:55

Forrige emne - Næste emne

Ea Bech

Hej,

Johanne Marie Jensen bliver født i februar 1858 i Vildbjerg til Vibekke Christensen og udlagt barnefader Jens Nielsen, tjenende på Ejsingkær (nr. 1, 1858: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128016#172199,28918341) Som jeg læser det vedkender Jens Nielsen sig paterniteten.

Hvem er ham Jens Nielsen? Jeg har ledt efter den "rigtige" i flere år og har aldrig fundet det definitive bevis på at det er den "rigtige" jeg har haft fat i.

Diverse "spor": i afgangslisten fra Vildbjerg sogn optræder i oktober 1858 en Jens Nielsen, 30 år, tjenende på Ejsingkær( nr. 13: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619361#398742,74465646) som tager til Herning. I Herning bliver en Jens Nielsen, 30 år, gift d. 18/11 1859, altså året efter (nr. 8: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619400#387226,74154899). Jeg har ikke fundet parret i folketællinger/ved fødsler af børn.

En Jens Nielsen født ca. 1828 i Timring (som de nedenstående - min opsætning her er ikke helt effektiv) er gift i Dejbjerg i 1860 (https://www.danishfamilysearch.dk/cid9107236). Jeg har ikke fundet en vielse - og hustruen bærer ikke samme navn som ovenstående vielse.

I folketællingen 1845 (https://www.danishfamilysearch.dk/cid5908684) er der en 18-årig Jens Nielsen der tjener på Ejsingkær i Vildbjerg. Han skulle være født i Timring. Det passer med alderen på den Jens Nielsen der tager til Herning i 1858, men i de mellemliggende folketællinger er der ingen Jens Nielsen på Ejsingkær.

I 1850 tyder noget på at ovenstående Jens Nielsen fra Timring er i Snejbjerg (https://www.danishfamilysearch.dk/cid6983336), men lige lidt hjælper det jo.

I tilganglisten Vildbjerg 1852 er en Jens Nielsen, 24, der ankommer fra Nørre Felding til "Ole Lysgaard" (nr. 13: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619361#398742,74465616) Alderen passer igen med Jens fra Timring, men igen: lige lidt hjælper det, og intet entydigt bevis på noget som helst.

Jeg ved ikke hvor meget mening ovenstående giver - og om det overhovedet er brugbart og relevant.
Forudsat jeg har læst rigtigt og Jens vedkender sig paterniteten ved Johanne Marie's fødsel må der være faderskabs/alimentations-sag et eller andet sted? Jeg har læst mig frem til det skulle være i amtsarkiverne, men dem kan jeg ikke finde; er de online? Vil det overhovedet kunne give mig et entydigt svar?

Er der andre måder at finde den rigtige mand?

På forhånd tak - og med ønske om en god weekend,

Mvh.
Ea

Georg Brandt Christensen

Hej
Så vidt jeg kan se drejer det sig om Vildbjerg i Ringkøbing amt.

Via Daisy kan du se i faderskabsregistraturen via linket nedenfor og dermed finde ud af hvilke arkivalier du skal bestille på/fra Rigsarkivet i Viborg: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148201#188576,31876432


God jagt
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Ea Bech

Hej Georg,

mange tak for link - så er der ikke andet for end at jeg må på jagt dér!

Mvh
Ea