Bevaring af manuskript: En stamtavle med levnedsløb dateret 1865

Startet af Jørgen Tørsleff, 09 Jan 2013 - 16:14

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Tørsleff

Hej

Manuskriptet er min besiddelse. Det er overvejende skrevet af en tipoldefars bror,
Jacob Rosborg Tørsleff (1803-1879). JRT beretter om hans fars og mors slægt fra
slutningen af 1600-tallet og frem til ca. 1865.
Slægterne Rosborg og Tørsleff levede i den periode primært i amterne Randers,
Viborg, Aarhus, Skanderborg og København.
Efter JRT´s død skrev hans brorsøn, Jørgen Vincents Tørsleff (1843-1931) nogle
få sider: Et par linjer om JRT og lidt om sine forældre og nogle af sine søskende.
Manuskriptet omfatter i alt 57 håndskrevne sider, incl. 1 forside og 3 sider forord.
Iflg. Word er der i alt tale om 13.348 ord, svarende til 234 ord/side.
Der nævnes omkring 150 personer fra de 2 familier, de fleste dog kun en passant.
Ikke overraskende er der navnlig i den ældste del flere fejl og ret langt mellem de
gode gedigne informationer. Manuskriptet blev også kun delvis ført ajour til 1865.
Alligevel mener jeg, at det originale manuskript måske kan være bevaringsværdigt.
Det er et plus, at JRT personligt har kendt nogle af dem, han skriver om. Han har
også skrevet sit eget levnedsløb, der fylder 5 sider. Endelig fortæller han ikke så
lidt om sig selv - netop i kraft af, at han skriver om andre.
Jeg har naturligvis for længst kopieret manuskriptet og foretaget en nøjagtig afskrift.
Men hvad gør jeg med originalen, hvis den skal opbevares sikkert til eftertiden?

Med venlig hilsen
Jørgen Tørsleff
Jørgen Tørsleff

Peter Kristiansen

Manuskriptet er ikke indbundet så vidt jeg kan forstå. Pak manuskriptet i syrefrit silkepapir og læg det i en passende æske, gerne syrefri arkivæske. Opbevar det mørkt, ca. 15-18 C og ca. 30-40 % relativ luftfugtighed. Fugtigheden er vigtig, for hvis der er for fugtigt kan der komme skimmeldannelse og værre  endnu sølvfiskangreb.
Hvis papiret og blækket ellers er nogenlunde, så bør det så kunne holde et par hundrede år endnu.
M.v.h. Peter Kristiansen

Carsten R. Nielsen

Jeg synes du skal kontakte Museum Østjylland (hvorunder bl.a. Randers Lokalhistoriske Arkiv findes). De vil måske være interesserede i manuskriptet. Ellers kan de da i hvert fald lede dig videre til rette sted (måske til Det kgl. bibliotek), hvis du altså vil bortgive manuskriptet, så det er helt og aldeles bevaret for eftertiden :

http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=22518

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Mikkel Eide Eriksen

Hej Jørgen

Oj, sikke en fantastisk ting at have! Hvis du ender med at donere det til et arkiv, vil jeg foreslå at du vedlægger en skrivelse med rettelser til de fejl du nævner. Evt. en beskrivelse af og hilsen fra dig selv så en fremtidig arkivgæst kan få en glædelig overraskelse :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jørgen Tørsleff

Hej Peter, Carsten og Mikkel!
Tak for Jeres interesse og gode råd.                                                                                      Efter at have aflagt en række lokalarkiver et besøg via nettet, endte jeg med
at kontakte Håndskriftafdelingen på Det kongelige Bibliotek.
De svarede bl.a.: "Det ville formentlig være mere oplagt at rette henvendelse
til Rigsarkivet, da det drejer sig om en stamtavle, men hvis du foretrækker
Håndskriftafdelingen, vil vi gerne se det, inden vi tager stilling til, om vi mener
det skal bevares for eftertiden hos os."
Jeg har besluttet mig for, at lade Håndskriftafdelingen se på manuskriptet og
at følge deres råd.
Med venlig hilsen
Jørgen
Jørgen Tørsleff

Jpfisker

Hej Jørgen.

Har du mon haft det forbi håndskriftafdelingen? Og hvordan forholdte de sig i givet fald?

Aase Madsen


Du kan også sende en kopi til

https://bibliotek.dis-danmark.dk/

På den måde kan vi alle få glæde af det.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Jørgen Sørensen

Angående Jørgen Tørsleff
Han har ikke været aktiv et stykke tid.
Senest Aktiv:29 April 2014, 21:12:38
Venligst Jørgen - 2300