Petrine Consellina Thyresia Sørensen, fader til datter søges.

Startet af Erik Malthe Christensen, 21 Jan 2020 - 11:57

Forrige emne - Næste emne

Erik Malthe Christensen

Sagsfremstilling:
Ugift Petrine Consellina Thyresia Sørensen, født i Halling sogn,Århus amt 19/2-1891, føder en datter:
Asta Karoline Rasmussen i Spørring sogn 21/5-1913, døbt i Spørring kirke 19/10-1913.
Ingen fader er angivet i forældrerubrikken. Men jeg bemærker at Asta får efternavnet Rasmussen!
Blandt fadderne ved dåben står nævnt: "faderen tjenestekarl Søren Rasmussen,Grundfør"!
I  FT 1911 og 1916 for Grundfør finder jeg ingen tjenestekarl Søren Rasmussen.

Hvor vil jeg kunne finde dokumentationen for at nævnte Søren Rasmussen er fader til Asta?

Asta bliver gift 31/10-1934 i Hvilsager kirke.
Her findes det noteret i forældrerubrikken, at hendes udlagte fader er tjenestekarl Karl Søren Rasmussen.
Kan ikke finde belæg for, om den blandt fadderne omtalte Søren Rasmussen fra Grundfør er identisk med den ved vielsen indførte udlagte barnefader Karl Søren Rasmussen!
Jeg føler mig ikke sikker, og synes sagen virker lidt underlig!
En datter af Asta, som jeg har talt med, kan ikke forklare sagens sammenhæng. Hun mente at hendes morfar var en helt anden, nemlig mormoderens senere ægtemand (Stedfaderen). Men hun ville være meget glad for om jeg kunne løse "mysteriet"!
Er der evt. nogen som kan hjælpe mig videre med hensyn til, hvor jeg kan søge dokumentation for faderskabet til Asta?

Med venlig hilsen, og på forhånd tak!
Erik Malthe Christensen
medl.nr. 14118


Poul Petersen

Jeg tror der er sket en misforståelse mellem tjeneste-karl Søren Rasmussen og Karl Søren Rasmussen.

Petrine bliver senere gift med Søren Anton Rasmussen fra Skjoldelev, samme lokalitet som Petrine opholdt sig på 10 mdr. dagen før fødslen. Han er kun 19 år og er nok årsagen til at de ikke gifter sig før i 1915 i Spørring opslag 174.

Jeg har ikke fundet Astas konfirmation, hvad står der mon der?

Vh Poul Petersen

Erik Malthe Christensen

Hej Poul,- tak for svaret.
Har selv været inde på tanken som du nævner. Men kan jo ikke lade være med at tænke på, hvorfor hendes far er noteret som Karl Søren Rasmussen, samtidig med at det ene vidne ved vielsen er noteret som Søren Anton Rasmussen som jo helt rigtigt er gift med Asta´s mor. Hvis han ER faderen skulle han jo stå anført som sådan, i stedet for omtalte Karl Søren Rasmussen! I så fald har præsten sovet grundigt i timen!!
Jeg leder videre efter Asta´s konfirmation for evt. at se hvem der står som fader der!
Men jeg ved at Søren Anton og Petrine var temmelig omflakkende,- flyttede mange gange mellem diverse folketællinger. Derfor er det noget problematisk at følge dem.

Venligst
Malthe



Helle Jespersen

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Helle Jespersen

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Malthe Christensen

Hej Egon Sørensen.
Tak for link,- kan desværre ikke åbne den, da jeg ikke har kodeord/password. Hvad handlede det om??

Venligst
Erik

Helle Jespersen

Erik, en kode til Familysearch opretter du blot selv.
Det er gratis. Og her ligger alle folketællinger frem til 1930 indscannet og søgbare
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.