Indkaldt til Krigstjeneste 1850

Startet af Anne Messmann, 19 Jan 2020 - 11:53

Forrige emne - Næste emne

Anne Messmann

Har forsøgt at finde Peder Nielsen, f. Sjørup, Lysgård, Viborg 21/5-1827 i lægdsrullerne.

Har fundet ham i Lægd 56, Hovedruller, Generalkrigskommissiariatet, Viborg fra 1828 til den sidst fundne:
Viborg 1852 B, opslag 310 th., nr. 29/20: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#18541,1122646

Dér står: Afsked sess. 1866. Men hvor finder jeg ham i militære arkiver mellem 1852 og 1866?

I dag fandt jeg ham i FT-1850 Vium, Lysgård, Viborg (hvor han må have tjent) med bemærk.: Indkaldt til Krigstjeneste. Så han må vel have været med i 3-års-krigen? Hvor finder jeg noget om hans deltagelse?

Familiehistorien beretter, at han var med i krigen 1864, blev såret i Haderslev, hvor han giftede sig i 1865, og blev boende til sin død i 1900 (vielse + dødsopl. har jeg fundet).
Burde det ikke stå et sted, hvis han var med i denne krig også (har ikke fundet ham i Erindringsmedaljerne)?

Venligst hjælp!
Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Morten Nielsen

Han er i lægdsrullen 1858 (nr. 20). Af lægsdrullen 1852 fremgår det, at han er mødt som trainconstabel d. 5. januar 1850.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Anne Messmann

Hej Morten,
Den oplysning har jeg jo - se mit link ovenfor.

Spørgsmålet var/er, hvor jeg finder ham mellem 1850 og 1866.
Hvilke arkivalier skal jeg søge i? Der er jo ikke hovedruller fra Generalkrigskommissiariatet, Viborg efter 1858.
Var han med i 3-års-krigen?
Var han med i krigen 1864?

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Morten Nielsen

Hej Anne,

Du skriver, at eftersom han i FT-1850 står som indkaldt til krigstjeneste, så må han vel have været med i Treårskrigen; du nævner ikke, at der i lægdsrullen 1852 står, at han møder som trainconstabel i 1850 - derfor tillod jeg mig at nævne denne oplysning, såfremt du ikke kendte den.

Med oplysningen om, at han er mødt i 1850, er det så godt som sikkert, at han har deltaget i 1. slesvigske krig. At han får afsked i 1866 kunne indikere, at han også var med i 2. slesvigske krig.

Problemet er, at det ikke fremgår, hvor han gjorde tjeneste som trainconstabel i 1850 (om han også gjorde dette i 1864 vides ikke); han kan have gjort tjeneste ved et af traindepoterne, eller han kan have været tildelt en enhed direkte.

Med din oplysning om, at han skulle være blevet såret i 1864, var det måske en idé at gå via Lemmings oversigt over sårede danske soldater i 1864 og derefter til lazaret-rapporterne (de er, så vidt jeg ved, ikke online, men kan vel søges via Daisy?).

Hvis han ikke findes i de mange ansøgninger om erindringsmedaljen, der er listet på AO, er der jo også den mulighed, at han simpelthen ikke har søgt om den.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Anne Messmann

Hej igen, Morten!
OK. - Der står desuden i 1858-Hovedrullen, at han ikke mødte til session i 1859 (og fik en bøde for det). Jeg véd ikke om det betyder noget for mine spørgsmål?

Jeg har meget sjældent arbejdet med Lægdsruller, og kan derfor ikke finde ud af, hvor jeg finder de Lægdsruller, der kommer EFTER 1858???
Jeg har kigget lidt i Justitsministeriets 6. Udskrivningskreds: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/170/216038/16481035
men ikke umiddelbart fundet ham - synes også Lægdsnr. er rodet opført (ikke i nr.orden).

Og så undrer det mig, at der i Hovedrullen ikke står noget om krigsindkaldelse?
Håber på opklaring af disse spørgsmål!

Tak for link til Lemmnings oversigt. Den vil jeg straks prøve.

Vh, Anne


Med venlig hilsen
Anne Messmann