Anne Magdalene Jensdatter født i Nykøbing Falster

Startet af Inge Jensen, 19 Jan 2020 - 15:57

Forrige emne - Næste emne

Inge Jensen

Jeg leder efter Anne Magdalene Jensdatters fødsels ca 1802, jeg har søgt i kirkebøger i Nykøbing Falster både før efter 1802 uden resultat  jeg fandt hvornår hun var død 16 Maj 1843,det gav heller ikke nogen dato for fødsel.
Er der nogen der kan/vil hjælpe mig videre

MVH Inge Jensen

Theis Kongeskov Jensen

Du må nok fortælle lidt mere om hende. Kender du hendes forældres navne eller har du hende i nogle folketællinger?
Venlig hilsen
Theis Kongeskov Jensen
kongeskov@gmail.com

Inge Jensen

Hej Theis
Jeg ved ikke så meget, moderen hedder Karen Jensdatter, og Anne Magdalene blev gift med jens Andreas Laurentzius Eystrup i 1833 i Nykøbing Falster men deres vielse har heller ikke kunne finde.
Hilsen Inge Jensen

Lars Skovvang Larsen

Hej Inge.

Du må have mange flere oplysning.

Fx:
Hvor kender du Anne Magdalenes mor fra? Hvor og hvornår har du set hende?
Har Anne Magdalene børn? Hvor mange + Navne? Hvor født? Deres faddere? osv osv
Hvor er hun og Jens Andreas Laurentzius Eystrup ved folketællingerne 1834 og 1840?
Hvorfor tror du overhovedet at hun er født i Nykøbing F?
Hvorfor tror du, at hun er gift i Nykøbing F?
Hun døde 16. maj 1843. Hvor?
Har du set et skifte efter hende? I det kan der være tråde til hendes ophav.

Venlig hilsen
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Lars Skovvang Larsen

Jeg har til trods for næsten intet udgangspunkt forsøgt mig.
Det viser sig, at Nykøbing Falster er udgangspunktet. Anne Malene Jensdatter og Jens Eistrup (forskellige stavemåder og antal af fornavne) ses der ved folketællingen 1834.

En hurtig søgning på Familysearch viste at Jens Eistrup og Malene Jensdatter IKKE blev gift i Nykøbing F - det blev de nemlig i Sakskøbing, den 16. februar 1833 .
Vielsen ses her - øverst: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=155347#155347,25951358
Malene var da enke og var 30 år gammel - det giver et omtrentligt fødselsår på 1802/1803.
Jens Ejstrup var ligeledes enkemand og bager i Sakskøbing, 38 år.

Parret ses på følgende hjemmeside - med fejl i vielsessted: http://genealogy.soroefamily.dk/getperson.php?personID=I1344&tree=1

En mulig vej:
I folketællingen 1840 ses en 3-årig dreng Carl Ludvig Eystrup som plejesøn hos vægter Ole Rasmusen og Karen Elisabeth Jensdatter i Østergade, Nykøbing F. Den dreng tror jeg er søn af Anne Malene Jensdatter og Jens Ejstrup. Et GÆT er at plejemoderen karen Elisabeth Jensdatter kan være drengens moster. I ftl. 1845 er Karen Elisabeth Jensdatter oplyst at være født i Stadager sogn - omkring 1796.
Faderen til barnet kan også være en anden Ejstrup, der ses i Nykøbing F - muligvis en bror til Jens.

Den 3-årige dreng er muligvis opført med forkert navn i ftl. 1840. Kan være Carl Andreas Nicolai Eistrup, der er født i Nykøbing F 31. januar 1838

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Inge Jensen

Hej Lars.
Tak for din henvendelse,
Jeg har min oplysninger fra samme hjemmeside soroefamily som du henviser til, så efter de oplysninger troede jeg at Anne Magdalene var fra Nykøbing Falster,  Jens Andreas og Anne Magdalene er forældre til Lars Peter Aistrup som er min tipoldefar,
Nej jeg har ikke set i hendes skifte

M.v.h. Inge