Navneændringer i 1800 tallet

[Ulla Lyngveig Laundav]

Hej

Mine oldeforældre emigrerede fra Sverige til Danmark i 1870erne.
De blev døbt i Sverige med navnene Ingar Nilsdotter født 19. marts 1858 i  Kleggeröd nr 4, Slimminge, Skurups kommun, Malmö Len, Sweden og emigration fra Sverige til Danmark 2. april 1873, udflytningslæn Malmøhus og Pehr Nilsson født 24. maj 1850 i Onslunda 9, Kristianstads län, Skåne, Sweden og flyttebevis fra Sverige til Danmark 19. marts 1875. Utflyttningslän: Kristianstad,
men navnene blev fordansket til Inger Nielsen og Peter Nielsen i Danmark.
Hvordan blev navnene ændret, søgte man bestemte myndigheder, eller hvordan foregik det?

Var det fordi de svenske indvandrere var ilde set af danskerne, at svenske indvandrere ofte fordanskede deres navne, måske fordi de tog danskernes arbejde?

Hvordan kan det være, at hvis ens barn døde for 100 år siden og tidligere, så kaldte forældrene ofte et nyt barn det samme fornavn, som det afdøde barn hed.  Nogen gange var der flere afdøde børn, som var døbt med samme fornavn. Det må da have givet noget forvirring og misforståelse, hvis man skulle tale om et af de afdøde børn. Kaldte man så f.eks. de afdøde børn for Per1. Per2, Per3 osv. Det giver også tid problemer ved slægtsforskning. Betragtede man det nye barn med samme navn som en slags erstatning for det afdøde barn?

Venlig hilsen
Ulla

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Ulla

Det var en tradition at opkalde efter far- og morforældre, hvorfor søskende kunne få samme navn, hvis både far- og morfar hed fx Christian eller Anne.

Det var også en tradition at opkalde efter sin afdøde mand eller hustru, hvis den første var død. Det gjorde man vist for at ære deres minde.

Og så var der tradition for at en søskende kunne få samme navn som en afdød søster eller bror, Det kunne måske være af hensyn til den forælder barnet var opkaldt – og/eller for at ære barnet.

Min tip3-oldemor, Sidsel Nielsdatter Royen, havde to mænd. Hendes første mand hed Christen Christensen Agerskov og hendes anden mand Christen Skjærlund Hansen.

Med Christen Christensen Agerskov fik hun børnene:
•   Appelone Christensdatter Agerskov (opkaldt efter mormor, død kort efter fødseln)
•   Appelone Christensdatter Agerskov (samme navn som afdøde søster, opkaldt efter mormor)
•   Christen Christensen Agerskov (opkaldt efter farfar Christen Agerskov)
Med Christen Skjærlund Hansen fik hun børnene:
•   Christine Christensdatter (måske opkaldt efter søskendes far – moderens afdøde mand)
•   Christen Agerskov Christensen (opkaldt efter søskendes far – moderens afdøde mand)

Og, ja! - det må virkelig have været besværligt, men jeg tænker, at de havde kælenavne Kræn og Kesse, var alm. kælenavne for Christen i det vestlige jylland

VH Annette

[Aase Madsen]

I min slægt er der desværre overlevende børn ved forældrenes skifte, der har det samme navn, så det er svært at skelne dem fra hinanden. Hvis de er myndige står der jo ingen alder, kun ved børnene hvis man er heldig.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Aase

Jeg tror ikke fordanskningen af de svenske navne var politisk motiveret, snarere var det bare sådan det blev når man flyttede over sundet. Det har formentlig ikke været på baggrund af nogen officiel navneforandring, men en generel opfattelse af at Nilsdotter og Nielsdatter er det samme navn.

En af mine svenske aner var i 1820erne bosat i Helsingør, hvor man jo var vant til svenskere og svenske navne. Han var døbt Sven Pehrsson, men de danske kilder kalder ham udelukkende Svend Petersen. Hans hustru Johanna Brita Lindqvist kaldes som regel med sit svenske navn (dog stavet Johanne Britta), men da hun bliver ældre er det Mor Petersen.

Jeg har også set ugifte kvinder der var døbt fx. Nielsdatter der oppe omkring år 1900 bliver kaldt Nielsen, vel fordi -datter-navnene var gået af brug.

mvh
Mikkel

[Annette Damgaard Hansen]

Jeg er enig med Mikkel Eide Eriksen, men spørgsmålet er, hvornår man begyndte at kalde folk det, de rent faktisk var døbt, uanset hvor de kom fra.

Ullas oldeforældre emigrerede fra Sverige til Danmark i 1870'erne, så de kan måske selv have valgt at tage navneforandring? Tidligere var det dog helt almindeligt at immigranter fik fordansket deres navne, og det samme gjaldt danske emigranter. Måske var det stadigvæk sådan i 1870'erne?

Jeg har selv søgt efter en ane født 1704 ved navn Appelone Christensdatter. Hun emigrerede til Holland. Jeg fik svar fra Amsterdam City Archives om, at jeg skulle søge under hendes sandsynlige hollandske navn Apelonia Chrijstens.

Jeg har også hollandske aner, der oprindeligt hed van Hemert, men blev kaldt de Hemmer her i Danmark, og det hed de så fremover - men også dette er langt tidligere end 1870'erne, nemlig i 1500-t.

vh. Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Annette

Hov, mit indlæg var stilet til dig, ikke Aase

Jeg ville egentlig tro at det skete med navneloven af 1856, men dine aner burde jo i så fald kaldes ved deres svenske navne. Et bedre bud er måske fremmedloven af 1875:
http://geneablog.kilokilokilo.dk/2006/dansk-navnelovgivning-gennem-tiderne/
https://da.wikipedia.org/wiki/Lov_om_Tilsyn_med_Fremmede_og_Rejsende

mvh
Mikkel

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Mikkel

Jeg tror dit indlæg var stilet til Ulla Lyngveig Laundav, som har stillet spørgsmålet. Mine indlæg er blot svar til Ulla på hendes spørgsmål. Men jeg tænker endnu en gang, at du har ret 

KH og godt nytår fra Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Sikke dog, godt året snart er overstået! 

I lige måde,
Mikkel

[Ulla Lyngveig Laundav]

Hej Annette og Mikkel

Tusind tak for jeres svar.
Hvordan finder man ud af, om mine oldeforældre søgte om kongelig bevilling for at få navneændringerne, eller om de blot selv eller politiet måtte eller kunne rette i deres opholdsbøger til de fordanskede navne og sætte et nyt fordansket navneskilt på døren uden en kongelig bevilling?

Venlig hilsen
Ulla Laundav