Udlagt barnefader Jens Hansen Ølsted S, Vejle A

Startet af Inger Kristensen, 01 Jan 2020 - 08:08

Forrige emne - Næste emne

Inger Kristensen

Godt nytår til alle.

Kan nogen hjælpe med faderskabs- eller børnebidragssag mod min farmors morfar Jens Hansen?

Farmors mor Jensine Kirstine Pedersen er født her:https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128632#173766,29235923

Jeg har i Ølsted sogn FT1880 fundet to Jens Hansen:
en smedelærling her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=55382#55382,11974415
og en gårdmands søn her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=55382#55382,11974453
Jensines mor Marie bor hjemme her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=55382#55382,11974402

Gårdmandssønnen har jeg fundet født i Ølsted sogn 18.02.1864 søn af Søren Hansen Grand og Ane Jensdatter.
Smedelærlingen har jeg ikke fundet født i Ølsted sogn men i FT1890 er der en smedelærling ved navn Jens Hansen, 25 år gammel i Taulov. Der står han er født i Smidstrup. Ham har jeg fundet født 05.06.1864 søn af Hans Koed Hansen og hustru Ane Kirstine Jensen.

Jeg kan ikke finde gårdmandssønnen i FT1890 men han er fadder ved sin nevøs dåb i juni 1887 i Ølsted og jeg har ikke fundet ham død i Ølsted mellem 1887 og 1893

Jeg tænker at der ikke var noget standsmæssigt til hinder for at en smedelærling kunne have giftet sig med Jensines mor så det er nok gårdmandssønnen der er den skyldige.

Men er der nogen der kan hjælpe med at finde en evt. faderskabssag mellem Marie Pedersen og Jens Hansen?

Jeg skal nok lige tilføje at gårdmandssønnen benævnes både Jens Sørensen Grand, Jens Sørensen og Jens Hansen.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Inger Kristensen



Inger Kristensen