Kirkebøger for Hillerød sogn og Frederiksborg Slotssogn

Startet af Kristian Skak-Nielsen, 26 Dec 2019 - 23:29

Forrige emne - Næste emne

Kristian Skak-Nielsen

Hej alle

Jeg leder efter en ane, der skulle være født i 1782 i Frederiksborg, som var et alternativt navn for Hillerød. Jeg kan i Digdag.dk se, at der var to sogne, der dækkede byen - Frederiksborg Slotssogn og Hillerød sogn. Jeg har læst mig til, at Hillerød sogn ikke havde egen sognekirke, og at præsten passede både Frederiksborg Slotssogn og Hillerød sogn (og Nørre Herlev sogn).

I AOL er der de samme kirkebøger, når man slår op i hhv. Frederiksborg Slotssogn og Hillerød sogn. Jeg har ikke set i indledningen til kirkebogen(1767FKD-1807FKD), at den skulle være fælles for de to sogne (Nørre Herlev har sine egne kirkebøger).

Kirkebøgerne er:
For Frederiksborg Slotssogn:
1758 FKVTA - 1808 FKVTA (Hillerød Hospitals kirkebog)
1767 FKD - 1807 FKD (Frederiksborg Slotssogns kirkebog)

For Hillerød sogn:
1758 FKVTA - 1808 FKVTA (samme Hillerød Hospitals kirkebog)
1760 FKV - 1807 FKV (igen Hillerød Hospitals kirkebog)
1767 FKD - 1807 FKD (samme Frederiksborg Slotssogns kirkebog)

Jeg kan selvfølgelig ikke finde dåbsoptegnelsen for den ane, jeg leder efter. Er forklaringen, at der mangler en kirkebog for Hillerød sogn i perioden - altså ikke en kirkebog for Hillerød Hospital, men for selve sognet??

Er der nogen med lokalkendskab, der ved noget om det?

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen


Gitte Johansen

https://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf


Hillerød Købstad:
Hillerød med Frederiksborg Slots Sogn. F 1697-1891; K 1767-1891; T 1697-1799; V 1697-1891; D 1697-1713, 1717-37, 1741-44, 1748-1891.


Frederiksborg Slots Sogn (Lynge-Frederiksborg H.), se ved Hillerød.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Kristian Skak-Nielsen

Tak, Gitte!

Så kirkebøgerne i AOL er i overensstemmelse med arkivregistraturen.

Venlig hilsen
Kristian