Hvad mon der er sket i kirkebogen her?

Startet af Knud Ole Reffstrup, 26 Dec 2019 - 12:50

Forrige emne - Næste emne

Knud Ole Reffstrup

I kirkebogen for Hjørring, Sankt Catharina Sogn, side 22, nr. 68 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164101,27551825) er fødsel for Louis Marinus Digmann Poulsen registreret 17. juni 1901.
Dato for dåb er så siden ændret (i 1950, hvis jeg læser opslaget korrekt). Det stemmer med, at vidner (IKKE faddere) er Rosa Margrethe Poulsen (Louis' kone) og Jens Emil Digmann Poulsen (Louis' 3 år ældre bror) - men kan man blive døbt mere end én gang? Er der limet et stykke papir oven på i kirkebogen (som ved udmeldelsen lidt længere oppe på siden).
Hvordan skal det "18 M/98" under bemærkninger læses og forstås?

Knud Ole Reffstrup

Inger Toudal

Ifølge kirkebogen bliver han først døbt i 1950 (voksendåb med vidner, ikke faddere).

Han får tilføjet fornavnet Wimann ved dåben.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Hans Chr. Baagøe

Du finder 18M98 her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27550956

Der lidt mere gravearbejde, men forældrene har formodentlig ikke tilhørt Folkekirken, men et andet trossamfund. Derfor blev drengene først døbt ved indmeldelsen i Folkekirken i 1950.

Her en mere i søskendeflokken:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27550846
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164369,27606050

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Knud Ole Reffstrup

Tak for svar.
Gode svar afføder - næsten altid - nye spørgsmål  ;)
Storesøsteren (Johanne Margrethe ??? Poulsen) er født 20. nov. 1895,  men først døbt i 1925 uden (bogførte) vidner) (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27551092) nr. 95. Mon bemærkningen her, som jeg ikke kan tyde, er en forklaring?
Wimanns storebror, Jens Emil Digmann Poulsen følger åbenbart med Wimann. De bliver begge døbt 25. marts i 1950 med deres hustruer og bror som vidner. (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27550956)
Lillesøsteren Karen Elisabeth Poulsen, født 5. november 1907, bliver - som storesøsteren - døbt i 1925

Har forældrene tilhørt et andet (kristent?) trossamfund, og hvis ja, bliver en eventuel dåb her så ikke anerkendt af folkekirken, så man skal omdøbes senere?
Knud Ole Reffstrup

Inger Toudal

Axel f. 1892: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27550846

- Anmærkning: Barnets Navn anmeldt 6te November 1895, idet det ikke ønskes døbt, da Moderen nærer Tvivl om Barnedaaben.

Johanne Margrethe f. 1895: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123824#164098,27551092

- Anmærkning: Barnet ønskes ikke døbt; se "fødte Mandkjøn" 7/9 92. (Folie 18)

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal

Anmærkning ved forældrenes vielse 6. maj 1892 i Horne Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164369,27606114 - nederst

- Børnene skulle opdrages i Folkekirkens Tro.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Knud Ole Reffstrup

Mange tak for hjælp med at få "styr" på dette. Til Ingers sidste bemærkning: Der står under moderen (Ane Marie Jensen), at hun er blevet døbt, men ikke konfirmeret, idet moderen (Anes) da var bleven baptist. Jamen så hænger det sammen i mit hoved. Dejligt!

Jeg glæder mig til næste gang, jeg får et (for mig at se) problem. Så stiller jeg bare et spørgsmål her i Forum. Så er der straks en flok venlige og kyndige mennesker, der kommer til hjælp med gode løsninger og løsningsforslag.  :) :) Tusind tak for det!

Knud Ole Reffstrup