Et dødsfald i 1720 på Jegindø

Startet af Peter Rasmussen, 20 Dec 2019 - 12:12

Forrige emne - Næste emne

Peter Rasmussen

En af mine aner døde i februar måned 1720.

Det drejer sig om dødsfaldet efter fæster Jens Christensen af St. Nørskov på Jegindø, samt hans datter den 11. februar 1720
Her er linket til kirkebogen: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124344#165198,27749300
Thisted Amt, Jegindø, 1667 - 1813, opslag 66

Jeg har afskrevet følgende, men er i tvivl om enkelte ord, som jeg har sat i parantes.
Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe mig med tydningen.
På forhånd tak.
Peter Rasmussen

Præsten skrev i kirkebogen følgende:
Den 11 Februarii
Blev Jens Christensön af Stor Nörskov
Begraven æt: 51.
Og samme Dag tillige med ham hans
Datter Maren: Paa hvilken en Deel
af en törvestach i Brögerset nedfaldt H. 3 Kongersdag
og slog hende det höyre Been i to: Da
hun :/hvis den ulyche iche hafde været/:
Skulle næste Dag den 7de Januarii været
trolovet med den [velacte] Unge Karl
Knud Nielsen af Søndergaard. Og 14
dage der efter blev hun Syg af [Saar]-
Feber, og da i [raseri] [kom] [beenet] [igien]
af [bedringen]  og saa laae siden stille hen
maalløs indtil Gud [ind..] hendis [dob-
belt Elendighed ved Døden d: 3 Februar
[Adolescenlela modesta et padcia
Ætaty an zo]



Inger Buchard

indtil Gud endte hendis

Adolescentula modesta et pudica
Ætatis an 20

-ula: diminutiv: ung voksen
pudica: noget med ærefuld, ærbar

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Jeg fylder lidt mere på Ingers forslag og får det til:

      Den 11 Februarii
Blev Jens Christensøn af Stor Nørschov
begraven æt. 51.
Og Samme Dag tillige med ham hans
Datter Maren: Paa hvilken en Deel
af en torvestach >i Brøgerset< nedfaldt H. 3 Kongersdag
og Slog hende det Høyre Been i to. Da
hun :/hvis den ulyche iche hafde været/:
Skulle næste Dag den 7de Januarii været
trolovet med den Velacte Unge Karl
Knud Nielsen af Søndergaard. Og 14
dage der effter blev hun Syg af Sprin-
keler*, og da i raseri kom Beenet igien
af Bedringen, og saa >laae< siden stille hen
maalløs, indtil Gud endte hendis dob-
belt Elendighed ved Døden den 3 Februar
Adolescentula modesta et pudica**
Ætatis an. 20

  *sprinkler - plettyfus, meget smitsom (via lus) bakteriesygdom med høj feber, pletformet udslet, som senere
    bliver blodigt - så kritisk temperaturfald med stærk sved - dengang med stor dødelighed.
**en beskeden og ærbar ung kvinde

mvh Ole

Peter Rasmussen

Kære begge.
Tak for jeres meget fine svar.
Der er ingen tvivl om, at jeres forslag til tydning giver et rigtigt billede af, hvad præsten skrev.
Tak for jeres hjælp.
Peter Rasmussen