Forældre til Christen Jensen døbt 5. april 1791 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing

Startet af John Honoré, 06 Dec 2019 - 14:53

Forrige emne - Næste emne

John Honoré

Jeg søger nogen kloge/dygtige til at tolke, hvem der er fader til Christen Jensen for at komme videre med dennes aner.
I KB 1758 - 1810 opsl. 30. står følgende:
Christen 5. april Else Christensdatter i Kjærgaard "Samme Tiid blev udlagt til barnefader vidnefast for Jens Larsen af Kiergaard og Jacob Jensen af Hollingholt. Ungkarl Peder Nielsen fra Husum en Kniplings Kræmer(?), bemældte Barns Daab blev publiceret i Sunds Kirke den 6. søndag i Faste"
Fadd.: Chr- Andersen i Torup, Peder Pedersen, Kirsten Christensdtr., Johanne Frandsdtr. alle af Hollingholt, Maren Olufsdtr. i Kiergaard bar b.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126740#169796,28511076

Umiddelbart vi må det vel være Peder Nielsen fra Husum (hvor ligger Husum?), men under hans død den 15. september 1852 fremgår det at hans fader er Jens Larsen, hvis ellers jeg læser rigtigt.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619388#387142,74152306

Christen Jensen bliver gift med Anne Jensdatter den 11. januar 1817 i Sunds

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619388#387092,74150849


Inge Hedal

Hej
Det er et spørgsmål, om denne sag kan opklares.
Jeg søger nogen kloge/dygtige til at tolke, hvem der er fader til Christen Jensen for at komme videre med dennes aner.
Ifølge kirkebogen er det kniplingskræmmer Peder Nielsen fra Husum. Da det blev oplyst (formodentlig af moderen) var der to vidner til stede: Jens Larsen af Kærgård og Jacob Jensen af Hollingholt. Om moderen fortalte sandheden, ved vi ikke.
(hvor ligger Husum?) Udover Husum i Nordtyskland findes det i Brande i Vejle amt, i Københavns amt og i Skærbæk sogn i Tønder amt.
Se http://www.krabsen.dk/stednavnebase/container.php?funktion=stednavn_seek

Folketællingen i Sunds 1801, Kiærgaardene, Jens Larsen i 1ste og 2den familie:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=26909#26909,2911393
De to mænd hedder det samme, så de kaldes henholdsvis den ældre og den yngre, men ingen af dem har en søn, der hedder Christen. De har imidlertid hver en søn med samme alder som din Christen.

Else Christensdatter og sønnen Christen Jensen er vel dem her i Sunds i 1801, hvor hun kaldes Hestlund, og han staves Kristen:
Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Thaarup bye, , 17, FT-1801, B9004
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Søren Bordingaard     42     Gift     Hosbonde     Bonde og gaardbeboer      
Kirsten Jensdatter     55     Gift     Hans kone           
Jens Sørensen     22     Ugift     Deres søn           
Sidsel Kirstine !!     20     Ugift     Tienestepige           
Johanne Koustrup     20     Ugift     Fremmed     Almisselem      
Else Hestlund     34     Ugift     Fremmed     Strikkerske      
Kristen Jensen     10     Ugift     Hendes søn          
I 1808 bliver en Christen Pedersen i Thorup konfirmeret 17 år gammel. Det kunne være din Christen med patronymet fra den udlagte barnefader, Peder Nielsen. Højre side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=169796#169796,28511118

Sunds og Gjellerup udgjorde ét pastorat, så måske er din Christen Jensen flyttet lige ind over sogneskellet. Bemærk at denne Christen Jensen har en datter, der hedder Else:
Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Skoubye, en gaard, 97, FT-1845, B5290
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Christen Jensen     56     Gift          gaardmand     Sunds sogn, Ringkøbing amt 
Ingeborg Christensen     48     Gift          hans kone     her i sognet 
Jens Christensen     25     Ugift          deres børn     her i sognet 
Ane Johanne Christensdatter     14     Ugift          deres børn     her i sognet 
Frederik Christensen     9     Ugift          deres børn     her i sognet 
Else Christensen     7     Ugift          deres børn     her i sognet 
Ane Mikkelsdatter     23     Ugift          skrædder     her i sognet 

De er viet i 1819 i Herning:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=387219#387219,74154760

Det vil være godt at finde et skifte efter Else Christensdatter, som blev en meget gammel dame. Hun døde i Sunds i 1846, men hun var almisselem, så der har sikkert ikke været et skifte:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=398812#398812,74466937

Er det Else Christensdatter, der har ført dig ind i Sunds sogn? Eller er det Christen Jensen og Anne Jensdatter?
Mvh Inge

John Honoré

Hej Inge
Det var da et par gode meldinger, du kom med. Det må jeg lige se nærmere på. Sunds sogn kommer ind via Christen Jensen og Anne Jensdatters datter Mette Christensdatter, der er født i Sunds 2. januar 1823. Anne Jensdatters forældre har jeg ikke arbejdet med endnu, men mon ikke det dem her:

Ringkøbing, Hammerum, Gjellerup, Giellerup bye, , 21, FT-1801, b8996

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Jens Jensen   57   Gift   Manden   -     
Maren Knudsdatter   50   Gift   Hans kone         
Anne Jensdatter   11   Ugift   Deres børn         
Jens Jensen   5   Ugift   Deres børn