Truelsen Vs. det fine borgerskab

Startet af Kit juul Truelsen, 03 Dec 2019 - 18:49

Forrige emne - Næste emne

Kit juul Truelsen

Hej

Min 7 X oldefar Hans Andreas Truelsen (født 1747-1802) han gifter sig med Mette Marie Tofte (1750-1780) Sammen får de Andreas Truelsen (1774-??) Ved Andreas barnedåb ses fadder være:

Peter Aagaard justitsråd – 17.02.1718 – 28.07.1789 død på Eriksholm, Sjælland, begravet i Kbh. Gift med Bolette Sophie Hersleb f. 18.12.1728 – 29.11.1765 (Søster til Frederikke sophie Hersleb)
Hans Borch i Husumgade 1730-1778
Assessor Christen Schou 1738-1806 (I familie med Aagaard. Aagaard og Scouboe er efternavne på Peter Aagaards forældre)gift med Cathrine Marie Surh,(18.02.1754-07.11.1824 som er datter af Johan Surh gift med Anna Dorthea Aagaard Friderica Louise Harboe F. Hersleb – 20.07.1720 – 24.12.1780 far Peder Hersleb (Biskob, Petrus Hersleb) f. 25.03.1689 – 04.04.1757 mand Ludvig Harboe
Frøken Marianne Eichel Bartholm hos etatsråd Aagaard 12.05.175


Alle af ret så højt borgerskab (Justisråd, Biskop, Assor, Justitssekretær i Højesteret mm.) Jeg har fundet ud af at alle de på den ene eller den anden måde er i familie.

MEN hvor kommer min familie (Truelsen) ind i det finde borgerskab. Hans Andreas Truelsen (1747-1802) bliver selv Cancelli Bud, og har tidligere tjent ved Peter Aagaard. Men hvordan bliver de så tætte at det er personer der står fadder ved Andreas barnedåb i 17.09.1774. ?

Kh Kit

Carsten Engel

Hej Kit.
Det var ikke helt ualmindeligt, at "fine" personer stillede op som faddere til børn, hvis forældre (far) havde en eller anden tilknytning til dem.
Jeg selv har fx. en tip-4-oldefar, der var sognepræst i Gamborg (Mads Pedersen Maaløe). Ved hans ældste søns dåb, 6.aug 1760 var fadderne to grevinder og to grever (fra Wedellsborg og Turebyholm)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179257#179257,30404026
De var på ingen måde i familie med ham - han var født af fattige forældre på Hindsholm - men Gamborg kirke har formodentlig hørt under Wedellsborg.
Barnet skulle opkaldes efter alle fire og kom til at hedde Idicus Friderich Wilhelm Hannibal! Jeg ved ikke, hvad han blev kaldt til dagligt.

vh
Carsten