Hjælp en nybegynder på vej

Startet af Torben Brinck-Søjberg, 16 Jun 2011 - 13:48

Forrige emne - Næste emne

Torben Brinck-Søjberg

Hej alle I kloge mennesker.  :)

Jeg har sat mig for at lave min families stamtræ 5 generationer tilbage. Jeg har skrabet det sammen jeg kunne fra familiens oplysninger og fra nettet. Jeg har allerede den vej mange oplysninger.

Da jeg har meget af min fars familie dækket er jeg begyndt at kigge på min mors familie og har først lige stiftet bekendtskab med AO. Det er jo fantastisk at det hele er kommet online.

Jeg har fundet min mormors mor (men vil gerne 2 generationer længere tilbage) Mortine Nørby, (født 14.januar 1878) i kirkebogen for Ribe Amt, Skast Herred, Nordby sogn, 1858-1891 opslag 292.

Der kan jeg læse at hendes forældre er: gaardmand Jens Sørensen Nørby og hustru Mette Kathrine Mortensen Rødgaard. Jeg kan også se at Mette Kathrine har været 41 år ved fødslen hvilket må betyde at hun er født omkring 1837.

Jeg finder da også en Mette Cathrine Mortensen Rødgaard i kirkebogen for Ribe Amt, Skast Herred, Nordby sogn, 1830-1858, opslag 117. Her står at hun er født 26.juli 1837 og hendes forældre er gaardmand Morten Jensen Hansen og hustru Kirsten Andersdatter (meget mere kan jeg ikke læse).

Nu er mit spørgsmål så...hvordan finder jeg de resterende oplysninger? Hvornår er Mortines far Jens Sørensen Nørby født og død. Hvad med Mette Cathrine Mortensen Rødgaard? Hvornår er hun død? Og hvordan finder jeg videre data på hendes forældre  Morten Jensen Hansen og Kirsten Andersdatter?

Det er mange spørgsmål, men jeg er sikker på , at I garvede slægtsforskere har nogle tricks i ærmet.

På forhånd tak.

Torben Brinck

Judith Olsen

Hej Torben

Her er lidt hjælp fra folketællingerne - nemlig 1880:

Ribe, Skast, Nordby, Nørby, En Gaard, 63, FT-1880, C3187
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Sørensen Nørby 49  Gift Husfader, Gaardejer  Nordby Sogn, Ribe Amt
Mette Kathrine Nørby 42  Gift Hans Hustru  Nordby Sogn, Ribe Amt
Mette Magrethe Nørby 15  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Kjerstne Nørby 13  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Jens Sørensen Nørby 8  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Karl Morten Hansen Nørby 4  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Martine Nørby 2  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Søren Lauridsen Nørby 22  Ugift Styrmand  Nordby Sogn, Ribe Amt
Morten Mortensen Nørby 18  Ugift Matros i Koffardifart  Nordby Sogn, Ribe Amt
Mette Maria Nørby 54  Ugift Dagjlejerske  Nordby Sogn, Ribe Amt
Herman Nielsen 33  Ugift Tjenestekarl  Nebel Sogn, Ribe Amt

Mortine er ganske vist her anført som Martine, men det må være den rigtige familie, så vidt jeg kan se.

Og du får oplyst fødesognet på forældrene.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Peter Kristiansen

Og Judith Olsens "klip" er fundet på www.ddd.dda.dk - hvor alle folketællinger frem til 1880 er gjort søgbare.
M.v.h. Peter Kristiansen

Judith Olsen

Ja, jeg burde jo have skrevet, hvor folketællingerne findes  :)

Men her er lidt mere at gå igang med:

Ribe, Skast, Nordby, Byen, 33, en Gaard, Rødgaard, 300, FT-1840, C8418
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Morten Jensen Hansen   35    Gift      Gaardmand   
Kirsten Andersdatter   40    Gift      hans Kone
   
Dorthe Mortensdatter   10    Ugift      deres Børn   
Ane Mortensdatter   8    Ugift      deres Børn   
Morten Mortensen Rødgaard   6    Ugift      deres Børn   
Mette Kathrine Mortensen Rødgaard   3    Ugift      deres Børn   
Maren Mortensen Rødgaard   1    Ugift      deres Børn   
Morten Mortensen Rødgaard   64    Gift      Aftægtmand   
Ane Jesdatter   76    Gift      hans Kone   
Ellen Mathiasdatter   27    Ugift      Tjenestepige   


Ribe, Skast, Nordby, Byen 102, 1 gaard [5], , FT-1845, B6326
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Morten Jensen Hansen   40    Gift      Gaardmand   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Karen Jensdatter   33    Gift      Hans kone   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]

Dorthe Mortensdatter   15    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Ane Mortensdatter   13    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Morten Mortensen Rødgaard   11    Ugift      Deres søn   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
M?? Mette Katrine Mortensen   8    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Maren Mortensen   6    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Hans Morten Rødgaard   4    Ugift      Deres søn   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Morten Mortensen Rødgaard   69    Enke(mand)      Aftægtsmand   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Mette Hansdater   21    Ugift      Tjenestepige   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Christian Hansen   26    Ugift      Tjenestekarl   Bryndum
Niels Thomsen Christensen   43    Gift      Snedker - tømmermand   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Mette Andersdatter   44    Gift      Hans kone   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Maren Nielsdatter   14    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Ane Nielsdatter   11    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Ane Nielsen   6    Ugift      Deres datter   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]
Anders Nielsen   3    Ugift      Deres søn   Her i sognet [Nordby sogn][Ribe amt]


Mortens første hustru, Kirsten Andersdatter, må kunne findes død omkring 1840-1842, da han jo i 1845 er gift med Karen Jensdatter.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Flemming A. Aasklint

#4
Hej

Jens Sørensen Nørby er død 1898:
Nordby Sogn
1892-1903
Opslag 373

Mette Cathrine er død i 1923:
Nordby Sogn
1916-1933
Opslag 231
Mvh.
Flemming Aasklint
4500  Nykøbing Sjælland

Torben Brinck-Søjberg

Hvor er I fantastiske!

Judith, du har helt ret. Jeg fandt Kirsten Andersdatter i kirkebogen, død i 1844. Morten Jensen Hansen har ikke været sen til at gå ud og gifte sig igen i 1845.

Flemming, hvordan gør du? :-). Det er jo helt vildt.

Judith Olsen

Hej Torben

Fint, at du fandt Kirsten Andersdatters dødsfald i kirkebogen.

Og det var helt normalt på den tid, at enken/enkemanden giftede sig meget hurtigt igen - der skulle jo være en madmoder / husfader på gårdene.

Med hensyn til Flemmings fund af dødsfald for Jens og Mette Kathrine - tja, så er det vel et ret beset et spørgsmål om "hårdt arbejde" med at gennemgå kirkebøgerne - f.eks. startende ud fra en fornemmelse af, hvor gamle folk kan være blevet, og nogen gange kan folketællingerne være en rigtig god hjælp.

Tag nu f.eks. Morten Jensen Hansen - han er i live i 1880:

Ribe, Skast, Nordby, Nordby, Rødgaard, 35, FT-1880, C3187
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Mortensen Rødgaard 45  Gift Husfader, Gaardejer, Skibsreder  Nordby Sogn, Ribe Amt
Else Katrine Rødgaard, født Nielsen 47  Gift Hans Hustru  Nordby Sogn, Ribe Amt
Hans Hansen Rødgaard 13  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Karen Rødgaard 17  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Kirstine Rødgaard 11  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Martine Elise Rødgaard 9  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Fanny Jørgine Rødgaard 6  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Marthea Katrine Rødgaard 3  Ugift Deres Barn  Nordby Sogn, Ribe Amt
Morten Jensen Hansen 74  Enkemand Husfaderens Fader, der af ham forsørges  Nordby Sogn, Ribe Amt
Ane Sørenjsen 25  Ugift Tjenestepige  Nordby Sogn, Ribe Amt

Det vil sige, at du skal søge hans død efter 1880 og ret sikkert i Nordby sogn.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Morten Clausen


Torben Brinck-Søjberg

Tak Judith. Det er helt puslespilsagtigt. Jeg lærer meget :-). Jeg fandt Morten Jensen Hansen. Han døde helt rigtigt 3 år efter folketællingen 1880.

Morten! Det er jo præcis de folk jeg sidder med. Hvor er det fantastisk! Jeg har ikke fået set så meget på din side endnu...men hvor hører du selv til i den slægt?

Morten Clausen

Hej Torben
Umiddelbart kan jeg se at Morten Jensen Hansens farmor Mette Hansdatter var min 3xtip-oldemor, men vi har helt sikkert flere fælles aner, da alle familier i Nordby groft sagt "hænger" sammen på en eller anden måde.
Venligst
din "Fætter"

Torben Brinck-Søjberg

Det er jo helt vildt at du har over 18.000 individer i dit stamtræ!

Jeg kan se at slægten er ført helt frem til min bedstemor på min mors side, Mortine Nørby og hendes mand Slagter Søren Pedersen Sørensen og 3 af deres ialt 10 børn. (Min mormor figurerer dog ikke imellem dem i dit stamtræ). Det er helt fantastisk da jeg stort set ikke kender til min mors slægt. Men det gør jeg nu. Tusind tak, "fætter"! :-)