Udskrevet af lægdsrulle som død - men kan ikke finde hans død

Startet af Inger Sørensen, 25 Nov 2019 - 13:24

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Hej
Min ane Anders (Ole Smeds søn) har på nedenstående link i lægdsrullen følgende notat: død føres på næste afgang. Udslettet 1813

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=18035#18035,974160

Det er hovedrullen for Kolt sogn i 1810, så han må vel være død mellem 1810-1813 - men jeg kan ikke finde hans død i Kolt sogn.
Er der noget, jeg overset i notatet i lægdsrullen? Eller nogen, der har et bud på, hvorfor han ikke er at finde som død i Kolt sogn?

Mvh Inger Sørensen

Grethe Leerbech

Hej Inger

som du selv skriver så skal han føres på næste afgang. Altså dvs. næste afgangsliste. og for mig at se så er han stadig inde som soldat, og jeg tror han døde under tjenesten, derfor kan du ikke finde ham i Kolt.  Har du set om han evt. står i afgangslisten
mvh
Grethe
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Inger Sørensen

Hej Grethe

Tak for dit svar.

De der afgangslister, som blev ført for de værnepligtige, er desværre ikke tilgængelige online - og jeg har ikke mulighed for at komme på arkiver.

De almindelige afgangslister i kirkebog for Kolt sogn er der ikke noget af i denne periode.

Men blev soldater, som døde i tjeneste ikke indskrevet som død i kirkebogen med notat om "død i tjeneste"? Bliver de virkelig bare "væk", når man dog i Kolt sogn er vidende om, at han er død??

Jeg har andre aner, som er død i et andet sogn, end der hvor de boede (dog ikke død i tjeneste), og disse er at finde som døde både i det sogn, de døde i, men også i det sogn, de boede i. Så forstår ikke, hvis det skulle være anderledes, hvis han er død i tjenesten 🤔🤔

Mvh Inger Sørensen

Mona Skov Jensen

Hej

Jeg har også en ane der er død ved 1. Jyske Infanteriregimentet i 1809, ham har har jeg heller ikke fundet i død i kirkebogen i hjemsognet.
Jeg har haft kontakt til Rigsarkivet, hvor jeg fik at vide, at feltpræsten førte kirkebog, men at bogen desvære ikke er bevaret for det år min ane døde.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Inger Sørensen

Hej Mona

Så er det jo nok bare sådan - øv øv.

Men da der jo er et notat i lægdsrullen om, at vedkommende er død, synes jeg bare, det er underligt, at man ikke har skrevet noget i kirkebogen.

Men det kan vi jo ikke gøre noget ved

Mvh Inger Sørensen

Inger Sørensen

 :) :) :) :)

Så tror jeg, at jeg har fundet Anders som død i juni 1812 i Mårslet sogn.

Søgte ham på familysearch som død mellem 1810-1813, og der findes et skifte af 12/10-1812, hvor moderen hedder Mette Andersdatter - lige som moderen til min Anders. Nu skal jeg så bare have fundet det skifte :)

Mvh Inger Sørensen