Forskellige datoer i kirkebøgerne - hvad står der egentlig?

Startet af Eva Corneliussen Krakou, 17 Nov 2019 - 11:30

Forrige emne - Næste emne

Eva Corneliussen Krakou

Jeg har fundet viesen mellem Hans Larsen og Ane Margrete Christensdatter i kirkebøgerne for Græse og Sigerselv sogn. De blev gift i 1814 - og i kontraministerialebogen står der at de blev gift 16. december, hvorimod enesteministerialbogen siger 26. oktober. Jeg har svært ved at læse hvad der står i enesteministerialbogen, men det ser ud til at det er det samme par der er tale om? Jeg tænkte først at der måtte være tale om lysning i sidstnævnte, men jeg læser ægteskab...

Kontraministerialbog: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21637278#389959,74239124
Enesteministerialbog: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115409#150516,24960031

På forhånd tak :)
Venlig hilsen
Eva

Hans Chr. Baagøe

Den 26. oktober skete anmeldelsen til vielsen. Parret blev gift den 16. december.

Du kan se ved de andre anmeldelser i Enesteministerialbogen, at vielsesdatoen er nævnt ved siden af anmeldelsen. Årsagen til at den mangler for Hans Larsen er nok, at vielsen kun er noteret i den nye kirkebog.  Du finder vielsen her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118203#205573,39006911

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Eva Corneliussen Krakou

Ja, jeg burde jo have undersøgt det i Hovedministerialbogen også!

Tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Eva